Artikel top billede

Seks klassiske kode-bøger som enhver software-udvikler bør læse

Software-udviklerne er blandt de mest efterspurgte it-folk herhjemme lige nu. Her har du seks klassiske kode-bøger, som enhver software-udvikler bør læse.

Efterspørgslen efter dygtige udviklere er tårnhøj i en tid, hvor mere og mere forretning i næsten alle virksomheder handler om at have effektive it-systemer.

Det kan du læse mere om her: Tårnhøj efterspørgsel: Denne type it-medarbejdere er de mest efterspurgte i Danmark lige nu.

Software-udvikling er som bekendt mange ting med mange genrer, mange teknologier, mange sprog og mange forskellige indgange til jobbet. Ligesom der selvfølgelig er stjerner og vandbærere.

Alligevel bygger arbejdet på et fælles fundament, da al software-udvikling jo dybest set handler om punkt for punkt, linie for linie, at bygge noget.

Her har du seks klassiske - men stadig gode - bøger om software-udvikling, som vi mener, at enhver softwareudvikling bør læse.

Har du andre forslag til gode bøger om software-udvikling, som ikke er med listen? Så skriv dem endelig i debatfeltet herunder.

Code Complete: A practical handbook of software construction, second edition

Det er selvfølgelig grundlaget for at kode, at man kan sit håndværk. Men det er også vigtigt at forstå, hvornår man skal kode. Og hvad præcis det er, man skal sigte efter med kode-arbejdet.

Det får du en god ide om i denne bog, der ganske vist efterhånden har en del år på bagen - den udkom i 2004 - men som ikke desto mindre fortsa ter meget præcis og lærerig.

Desuden kommer den ind på forskellige andre temaer, som det kan være godt at vide noget om - for eksempel om Boolean-data.

The mythical man-month

Det er nærmest så sikkert som amen i kirken, at man som udvikler vil løbe ind i alvorlige problemer på sit første professionelle software-projekt.

De fleste af disse mulige problemer bliver forklaret i denne bog, og er du ny udvikler vil du gøre dig selv en tjeneste ved at læse den før dit første job.

Bogen er fra 1995, og forfatteren Frederick P. Brooks gjorde sine erfaringer som blandt andet projektleder i IBM.

“Få bøger om software-projektledelse har været så toneangivende og tidsløse,” lyder det blandt andet i anmeldelserne af bogen.

The pragmatic programmer: From journeyman to master

En gammel bog fra 1999, men stadig aktuel og til at få forstand af. Samler på flere måder op, hvor ‘Code complete’ slutter.

Her får du en pragmatisk og konkret indgang til det at arbejde som software-udvikler - lidt i modsætning til det at lære teori, kode og håndværk på universitetet eller andre steder.

Som det er tilfældet i mange andre fag, så udvikler også software-udviklerne gennem årene på arbejdspladserne de såkaldte ‘tricks of the trade,’ som jo bygger på erfaring, rutine og kendskab til processer og dynamikker på arbejdspladserne.

Og det er nogle af dem, som du kan læse dig til i denne bog.

Design patterns: Elements of reusable object-oriented software

Denne bog blev udgivet helt tilbage i 1994. De fire forfattere af bogen - Erich Gamma, Ralph Johnson, John Vlissides og Richard Helm - bliver også kaldt for ‘Gang of Four.’

I denne bog om design patterns kaster de lys over programmerings meta-mønstre - metapatterns.

I dag lyder det måske ikke så vildt, men bogen kan faktisk stadig hjælpe mange til at undgå at opfinde deres eget framework, fordi de via bogen (måske) får indblik i, at deres ideer om nye mønstre er blevet tænkt før. Og hvorfor så ikke genbruge?

I bogen finder man et helt katalog over simple løsninger på en række af de mest almindelige design-problemer. Stadig aktuel.

Extreme programming explained: Embrace change

Denne bog tager egentlig udgangspunkt i XP, men den kan også anvendes, hvis du arbejder med en eller anden mere eller mindre kaotisk tilgang til scrum eller andet.

Her får vi kastet lys over, hvordan software-udvikling i en perfekt verden burde rulle, hvis alle i organisationen var topmotiveret til at gøre det hele perfekt og lige efter bogen.

Bogen kommer blandt andet med gode fif til, hvordan man involverer hele teamet, øge teknisk samarbejde via pair-programmerinng og løbende integration, forbedrer produktet med test og aligner forretnings-beslutninger og teknologiske beslutninger.

Refactoring: Improving the design of existing code

Der er nok nogle software-udviklere, der gerne vil skrive kode helt fra bunden. Men det er ikke så nemt at komme til.

Istedet kommer de fleste til at bygge videre på andres kode (som jo ofte er elendig, dårligt skrevet og kunne været skrevet bedre af et lille barn).

Der er næsten aldrig tid til at genskrive denne elendige kode, som andre har skrevet. Men istedet kan man jo videretænke den med refactoring - og altså gøre koden enklere, mere læsevenlig og bedre uden at funktionalitetet bliver ringere.

Denne bog fra 1999 er en rigtig god indgang til refactoring.

Har du andre forslag til bøger, som enhver software-udvikler bør læse, og som du har fået glæde af? Så kom endelig med input i debatfeltet herunder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere