Artikel top billede

Andra Keay fra NGO'en Silicon Valley Robotics taler om perspektiverne i robotteknologi (Foto: Niels de Boissezon)

Robotik-guru: Vi skal ikke bare vænne os til at leve med robotter i fremtiden - vi skal forberede os på at leve inde i en

Dell Technologies World 2018: Robotik-guruen Andra Kaey varsler en fremtid med en ’kambrisk eksplosion’ af altomsluttende robotliv.

Dell Technologies World 2018, Las Vegas: Vi skal ikke bare vænne os til at leve med robotter i fremtiden. Vi skal også forberede os på at leve inde i en.

Det fremtidsscenarie fremlagde robot-guruen Andra Keay, leder af Silicon Valley Robotics - en NGO til fremme af robot-teknologi, ved dette års Dell Technologies World-messe i Las Vegas.

Robot-fremtiden er faktisk allerede til at øjne visse steder, den er bare ikke ligeligt fordelt endnu. Den findes ifølge hende allerede i stor udstrækning i Silicon Valley.

’Det her er ground zero indenfor feltet’, siger hun, og påpeger, at der alene i 2016 blev investeret 150 gange flere penge i den gennemsnittelige robot-startup end i hele perioden fra 2009 til 2014.

Læs også: Dobbelt op på milliard-gevinst: Dansk robot-iværksætter sælger sit andet selskab

Robot = magi

I sit oplæg tager robot-eksperten udgangspunkt i den tredje af sci-fi forfatterens Arthur C. Clarkes tre teknologi-love:

”Er en teknologi avanceret nok, vil den ikke være til at skelne fra magi.”

Når robotfremtiden skal udpensles, tager hun udgangspunkt i den tankegang.

"Vi har ikke fremtiden hos endnu. Hvis vi vil forstå fremtiden, må vi tage udgangspunkt i det, der ligner magi i dag og forestille os den magiske fremtid”, siger hun.

”Alt omkring vil bevæge sig med sin eget rationale – og det er for mig essensen af en magisk virkelighed.”

Læs også: Blockchain-guru: Her er de syv blockchain-muligheder, som du bør satse på

En kambrisk eksplosion

Hun påpeger, at robotter i sig selv ikke er nogen ny teknologi.

Den første robot med ansigtsgenkendelse stammer helt tilbage til 1966. Dengang kunne ’Shakey the Robot’ klare enkle opgaver på egen hånd – forudsat at den var koblet til sin mainframe-hjerne i det tilstødende lokale.

Hvad der sker nu, er at både sensorer og regnekraft er ved at blive så tilgængelige, at en digital pendant til den kambriske eksplosion er på vej.
Det hentyder til dengang for omkring en halv milliard år siden, hvor livsdiversiteten på jorden for første gang udviklede sig eksplosivt.

De sensorer, som de første selvkørende biler kørte med, plejede at koste tre til fire gange mere, end selve den bil, de var monteret på. Den pris er frit fald, lyder det fra Andra Keay.

"Nu koster en lille Velodyne Puck omkring 8.000 dollar, men der er lignende produkter i støbeskeen, som vil koste bare hundrede dollar.’

Altså mindre end tusind kroner for at gøre en bil i stand til at være selvkørende.

Sammen med åbent tilgængelig open source-kontrolsoftware giver det allerede nu et markant prisfald på robotter.

”I dag kan du få en multi-purpose robot fra Ubiquity Robotics for omkring 1.000 dollar igennem Indiegogo,” siger Andra Keay.

Den model kan slæbe på op til hundrede kilogram og kan ifølge Andra Keay let ekviperes til at fungere som digital trillebør eller indkøbskurv.

Robotter som afspejler os

Robotter er der snart som en magisk realitet, mener Andra Keay – men de er skabt ud fra vores egne menneskelige forudsætninger.

”Vi har en naturlig tendens til at tage problemer fra hverdagen og kode dem ind i vores robotter," siger hun.

Her fremhæver hun vores sociale robotter og deres indbyggede stereotyper.

Skal en robot have en servicefunktion, som for eksempel digitale assistenter som Alexa eller Siri, benytter de typisk kvindelige stemmer.

Mandlige stemmer bruges også, men kun når robotten skal indgå i en autoritativ rolle, eksempelvis når en mandlig stemme påbyder de rejsende i den britiske undergrund at passe på, når de træder ud af metroen.

’Mind the Gap’ bliver der sagt i bydeform.

Myriader af robotter og dermed også data

Den kontaktflade, som vi i dag har til robotter, er dog misvisende, mener Andra Keay.

For robotik vil have langt bredere applikationer end dem, som vi umiddelbart møder i dag.

Robotter vil kunne kopieres i et væk – hvilket vil bringe os det, som hun kalder ’robot-spam’ og ’robot-smog’.

”Forestil dig, hvordan det bliver, når vi har alle disse enheder, som bevæger sig omkring os og som vil sælge os noget".

Et anden dystert, men mere skjult issue, kommer fra robotternes overvågningspotentiale.

”For alle robotter gælder, at når de skal navigere, bruger de digitale sanser, som også kan benyttes til overvågning,” påpeger hun.

Hun fremhæver her stemmestyrede assistenter som allerede i dag kræver, at de konstant aflytter det, der foregår omkring dem, for at fungere optimalt.

Og det bliver massive mængder data der indhentes om os og omverdenen - en enkel selvkørende bil alene indsamler 4.000 GB data om dagen.

Læs også: Er en robot mere end bare en ting? EU-land vil anerkende robotter som juridisk enheder

Robotter skal tænkes bredere

Grundlæggende definerer Andra Keay robotter, som maskiner, som kan sanse, tænke og agere – en definition, der rykker ved, hvad vi bør tænke om robotter.

Et helt miljø kan være en robot, som eksempelvis Amazons 100 procent automatiserede Go-forretninger, hvor al kassepersonale er erstattet af sensorer.

Se også: Amazon klar med super smart fysisk supermarked - her er hverken kasser, køer eller betalingerautomater

”Et robot-miljø kunne være en pizza-vogn. Her er det ikke robotter, der laster vognen, men rettere hele vognen, der fungerer som rullende pizzahus. Her er 52 dedikerede ovne ombord, der forbereder din pizza på vejen, så den er perfekt tilberedt i det øjeblik, den når frem til dig.”

Hele hjem kan blive til et robot-miljø inden 2020, spår hun.

”Det vil være en robot, som kan styre alt i huset. Der bygges allerede i dag modulære hjem, hvor rumadskillelse er motoriserede, så soveværelse og stue kan variere i størrelse alt efter behov.

”Så kan vi seriøst begynde at tale om en magisk virkelighed”, slutter hun.

Computerworld var inviteret til Las Vegas af Dell. Læs mere om Computerworld og presseture her.