Lance Armstrong måtte betale over 40 millioner til den amerikanske stat - men blev reddet af en række utrolige tech-investeringer: "Det var rent held"

Lance Armstrong har måtte betale mere end 40 millioner kroner til den amerikanske stat, efter illusionen om en dopingfri cykelkarriere smuldrede i 2012. En række investeringer i amerikanske teknologivirksomheder har dog reddet den tidligere cykelrytters økonomi.

Artikel top billede

Lance Armstrong i Tour de France 2009, da han kørte for Astana. Foto: Josh Hallet, CC BY-SA 2.0.

Den engang syvdobbelte Tour de France-vinder, Lance Armstrong, blev i 2012 fældet for et massivt dopingforbrug, der næsten strakte sig gennem hele den tidligere cykelrytters aktive karriere.

Siden har han været en jaget mand, og det har kostet den tidligere topatlet dyrt.

Men når han i en årrække med store advokatregninger alligevel har kunne forsørge sine børn og fastholde en høj levestandard, skyldes det en række heldige investeringer i fremadstormende tech-selskaber.

Det afslører han i en podcast med amerikanske Freakonomics.

"Mit liv måtte justeres, og forbrugsraten skulle sættes ned. Børn er dyre - at opfostre fem børn er dyrt. Vi kan godt lide at lave sjove ting, og jeg var meget heldig med en række utrolige investeringer for mange år siden ved hjælp fra nogle dygtige folk," siger Lance Armstrong i podcasten.

Læs også: Tour de France er en kæmpemæssig it-operation: Sådan får du hastighedsdata fra hver enkelt cykel i realtid på din tv-skærm

Indgik forlig med den amerikanske stat

Selvom Lance Armstrong, der vandt samtlige udgaver af verdens største cykelløb, Tour de France, fra 1999 til og med 2005, gennem hele sin karriere, fastholdte sin uskyld, endte texaneren alligevel med at krybe til korset og indrømme sit ulovlige misbrug i Oprah Winfreys talkshow.

Indrømmelserne medførte en lang nedtur for Lance Armstrong.

Ikke nok med at han blev frataget samtlige Tour de France-sejre og podieplaceringer, så førte indrømmelserne også til søgsmål.

Senest har Lance Armstrong indgået forlig med den amerikanske stat, da det var det amerikanske postvæsen, US Postal Service, der var sponsor for Lance Armstrongs hold, mens dopingmisbruget stod på i første halvdel af 00'erne.

Alene forliget med den amerikanske stat kostede Lance Armstrong 6,5 millioner dollar, svarende til mere end 40 millioner kroner.

Læs også: Først vandt Uber appelsag i London: Nu vil tjenesten tilbage til Danmark

"Det var rent held"

Lance Armstrong forklarer, at det først og fremmest var en investering i Uber, der dengang kun var 3,7 millioner dollar værd, som har reddet økonomien.

3,7 millioner dollar svarer til lidt mere end 20 millioner kroner.

I dag anslås det, at transporttjenesten er mellem 60 og 70 milliarder dollar værd, svarende til mellem 380 og 450 milliarder kroner.

Den anden investering, Lance Armstrong fremhæver, er investeringen i selskabet Docusign, der leverer teknologien bag elektroniske signaturer og i dag er børnsnoteret med en markedsværdi på ni milliarder dollar, svarende til næsten 60 milliarder kroner.

"Uber var en af dem. Docusign var en anden. Jeg havde intet at gøre med beslutningen om at investere i dem, andet end jeg stolede på, andre kunne investere mine penge godt. Det gjorde de helt fantastisk. En stor del af pengene blev skudt ind i et lille selskab ved navn Uber, der havde en værdi på 3,7 millioner dollar. Jeg kendte det ikke," siger Lance Armstrong, inden han fortsætter:

"Det er latterligt. Nu er selskabet 60 til 70 milliarder dollar værd. Det er mange penge. Det var rent held."

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Cornerstones

    Hvorfor tøver virksomheder, når teknologien er klar, og gevinsterne er tydelige?

    Mange virksomheder sidder fast i et forældet ERP-system, selvom det begrænser dem langt mere, end de ofte vil erkende.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Idura har pr. 5. januar 2026 ansat Arjuna Enait, 34 år,  som software engineer. Han skal især beskæftige sig med videreudvikling af Verify-systemet samt arbejde på implementeringen af CIBA i Norsk BankID. Han kommer fra en stilling som software engineer hos Lasso X. Han er uddannet civilingeniør med speciale i geoteknik. Han har tidligere beskæftiget sig med at bygge microservices til dataindsamling og -processering, samt opdatere legacy-systemer. Nyt job

    Arjuna Enait

    Idura

    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Darnell Olsen som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Han har tidligere beskæftiget sig med diverse opgaver omkring biludlejning, da han har været ansat hos Europcar. Nyt job
    Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Claes Justesen som Principal. Han kommer fra en stilling som Director hos Valtech. Nyt job
    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Mikkel Lykke Petersen som Datateknikerelev ved netIP Thisted/Aalborg. Han er uddannet håndværker og har arbejdet som både montør, mekaniker, tømrer og tagdækker. Nyt job