38-årig dansker ny topchef for YouSee: Her er hans planer for selskabet

TDC har udnævnt den blot 38-årige Jacob Mortensen til ny topchef for YouSee. Her er hans planer for selskabet.

Artikel top billede

Den blot 38-årige Jacob Mortensen overtager i dag ledelsen af YouSee, hvor han som ny administrerende direktør skal stå i spidsen for selskabet.

Jacob Mortensen, der uddannet på CBS, kommer fra en stilling som produktchef for tv, bredbånd og mobil i YouSee, hvor han har siddet med i den allerøverste ledelse i de seneste fire år.

Han kender derfor forretningen særdeles godt i forvejen.

Jacob Mortensen afløser hollænderen Jaap Postma, der siden 1. august har været chef for TDC Groups kunde-gruppe, OpCo, der er den ene halvdel af de to store forretnings-enheder, som selskabet er blevet delt op i.

Det kan du læse mere om her: TDC splittes op i to store forretnings-enheder: Koncern-direktør fratræder

“Vi har kigget både internt og eksternt for at sikre, at vi fandt den bedste kandidat til at lede YouSee, og jeg er både glad og stolt over, at vi har fundet ham internt. Jacob har været i YouSee i fire år og haft en central rolle i både udformning og eksekvering af YouSee’s strategi. Jeg glæder mig til fortsat samarbejde med Jacob og til at se ham føre YouSee videre på den rejse, som allerede er godt i gang,” lyder det fra Jaap Postma.

Ingen planer om de store ændringer

Jacob Mortensen har ingen umiddelbare planer om at de store ændringer i YouSee.

“Vi er i de seneste to år lykkes med at løfte kundeoplevelsen og levere bedre løsninger ved at sætte glade kunder i centrum for alt, hvad vi gør i YouSee. Det er den helt rigtige langsigtede strategi, og jeg kommer til at fortsætte den linje som øverst ansvarlig for YouSee,” siger han.

TDC blev fornylig solgt til pensionskasse-konsortiet DK Telekommunikation, som straks har iværksat dets plan for TDC.

Denne plan kan du læse mere om her: Her er pensionskassernes plan med at købe TDC: Står klar til at investere massivt i mobil- og bredbånd

I en udsendt meddelse løfter den nyudnævnte direktør lidt af sløret for sine fremtidsplaner for selskabet.

Her peger han på, at YouSee efter hans mening er ‘lykkedes med rigtig mange ting de seneste år.”

Han peger på lanceringen af Bland Selv, som kombinerer tv og streaming, lanceringen af YouSee More, forbedringerne i det, som han kalder ‘den digitale kunderejse’ samt YouSees nye egenproducerede indhold.

“”Alt det skal vi fortsætte med, og det flugter perfekt med TDC Groups vision om at fokusere på innovation, digitale services og de bedste kundeoplevelser,” siger han.

Det er blot nogle dage siden, at teleanalytikeren Peter Kurt Nielsen og tidligere TDC-bestyrelsesmedlem Stine Bosse til Finans vurderede, at TDC Group efter alt at dømme er godt i gang med at forberede et salg af YouSee.

Det kan du læse mere om her: Avis: TDC kan være på vej til at sælge YouSee

YouSee har i et stykke tid kæmpet for at holde på kunderne, hvilket har ført til lanceringen af blandt andet egenproduceret underholdning.

Det kan du læse mere om her: TDC kæmper for at bremse kundeflugt: Yousee lancerer digital comedy-kanal

Annonce

Capgemini Danmark A/S

Head of Digital Trust & Security

Midtjylland

Politiets Efterretningstjeneste

Teamleder til Center for CNE-operationer

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Network Engineer

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job