Medarbejderne hos både Google og Microsoft har tilsyneladende stærke holdninger til ledelsen beslutninger om blandt andet at byde på ordrer til det amerikanske forsvar
I sommer krævede Googles medarbejdere større gennemsigtighed for at arbejde på en censureret søgemaskine til det kinesiske marked.
Læs mere her: Google-medarbejdere spænder ben for ny søgemaskine i Kina: “Vi har øjeblikkeligt brug for mere gennemsigtighed”
Senest er det så Microsofts medarbejdere, der direkte har bedt ledelsen om at droppe planerne om, at byde på en ordre fra det amerikanske forsvar.
Forklaringen fra medarbejderne var prisværdig. De ønskede ikke at bidrage til krigsførelse.
“Da vi besluttede os for at arbejde for Microsoft, gjorde vi det i håb om at gøre alle mennesker på planeten i stand til at opnå mere. Ikke med henblik tage andres liv og forbedre muligheden for at slå ihjel," lød det ifølge The Telegraph i brevet til Microsoft-ledelsen.
Læs mere her: Microsofts medarbejdere protesterer: Vil ikke være med til at lægge computerkraft til amerikansk AI-krig
Men sagerne giver alligevel anledning til eftertanke.
For det stiller virksomhederne i et dilemma om, man skal byde på ordrer ud fra et forretningsmæssigt perspektiv, eller de etiske overvejelser skal veje tungest.
Nogle ville måske mene, at det var på tide, hvis virksomhederne påtog sig et større etisk ansvar. Måske også mange af Microsofts kunder, som man gerne vil gøre tilfredse.
Men det er alligevel bemærkelsesværdigt, hvis det amerikanske forsvar ikke kan få leveret de redskaber, som det efterspørger, fordi de ansatte i et privat firma er uenige i beslutningen.
Google medarbejdere sagde op i protest
Google har allerede trukket sig fra at byde på ordren til det amerikanske forsvar.
Her lød begrundelsen, at man var usikker på, om det ville konflikte med virksomhedens AI-principper.
En anden, mere spekulativ forklaring kunne være, at Google frygter for presset fra medarbejderne - og formentelig også kunderne.
Søgegiganten har nemlig tidligere bygget AI-software til det amerikanske forsvar. Samarbejdet gik under navnet Project Maven.
Det skete heller ikke uden protester fra medarbejderne. 3.000 Google-medarbejdere skrev angiveligt under på et brev i protest over beslutningen. Derudover sagde 12 medarbejdere ifølge CNBC op på grund af beslutningen.
Uanset hvad begrundelsen er, så tyder noget på, at det amerikanske – og andre vestlige landes forsvar – er afhængig af it-giganternes medarbejderes moralske kodeks.
Etik hos medarbejderne har indflydelse på det amerikanske forsvar
I en verden, hvor fremtidens krigsførelse ser ud til at blive udkæmpet digitalt i endnu højere grad, er det nødvendigheden af at kunne få hjælp fra private virksomheder tilsyneladende endnu mere aktuel.
Der vil naturligvis altid være forskellige holdninger til krig, men it-giganterne er alligevel nødt til at overveje, om man er inde eller ude, når det handler om at udstyre militæret med teknologi.
Hos traditionelle leverandører til forsvaret, som eksempelvis danske Terma, er man ikke i tvivl om hvorvidt man skal levere til forsvaret – her lever man af det.
Den overvejelse skal Microsoft og Google tilsyneladende også gøre op med sig selv, om man ønsker at bruge sin viden om kunstig intelligens til at forbedre våben der bliver brugt af forsvaret.
Uanset hvad tyder meget på, at det amerikanske forsvar fortsat er afhængig af de etiske overvejelser hos medarbejderne hos giganter som Microsoft og Google, når man skal bruge it i forsvaret.