Kapitalfond indsætter tidligere Nianet-topfolk på topposter i Teracom

Netværksoperatøren Teracom Danmark afhændes nu til kapitalfonden Agilitas, der står bag 34 sendemaster og 3.500 kilometer fibernetværk. Tidligere Nianet-topchef Rasmus Helmich indsættes som formand.

Artikel top billede

(Foto: Christian Radil Fotografi /)

Godt en måned efter indgåelse af købsaftalen overtager kapitalfonden Agilitas nu netværksoperatøren Teracom Danmark, der ejer i alt 34 sendemaster, der bruges til både tv og radio.

Derudover er virksomheden i besiddelse af 3.500 kilometer fibernetværk, som forbinder datacentre, sendemasterne, programudbydere og andre netværksoperatører.

Agilitas benytter sig samtidig af anledningen til at indsætte et par profiler fra den danske fiber- og datacenterbranche, nemlig de to tidligere topfolk for Nianet, tidligere CEO, Rasmus Helmich og tidligere CFO, Søren Fæster.

De to tidligere Nianet-topfolk røg ud af Nianet, da selskabet i sommer blev opkøbt af GlobalConnect.

Det kan du læse mere om her: Nianets topchef Rasmus Helmich fratræder efter kæmpefusion: "Jeg har ikke fået et valg, for det er jo ikke mig, der afgør eller vælger, hvem der driver forretning fremadrettet"

Rasmus Helmich bliver nu ny bestyrelsesformand for Teracom Danmark, mens Søren Fæster ansættes som finansdirektør i selskabet.

De kommer dermed til at samarbejde tæt sammen med Teracoms direktør, Martin Løbel, der fortsætter på posten.

“Med vores nye ejere i ryggen kan Teracom Danmark for alvor sætte fart på udviklingen i flere lovende nye forretningsområder. Det drejer sig blandt andet om Internet of Things, hvor vi ser store muligheder. Vi har allerede nu mange kommuner som kunder, som anvender vores IoT-platform til deres pilotprojekter, og vi er godt i gang med at etablere en landsdækkende LoRaWAN IoT-infrastruktur, der understøtter udviklingen,” lyder det fra Martin Løbel.

Han peger samtidig på, at Teracom har 'fokus på at udvikle datacenter-colocation som forretningsområde.'

Teracom med dansk hovedkvarter i Taastrup uden for København har i Danmark omkring 70 medarbejdere.

Selskabet omsatte i fjor i Danmark for 274 millioner kroner og landede et overskud på 53 millioner kroner.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S