Fætter BR's dramatiske konkurs tilbyder livsvigtig læring før Amazon kommer buldrende: Disse fire ting skal du have tjek på

ComputerViews: Fætter BR-ejeren Toptoys konkurs kan vise sig at byde på vigtig læring før Amazon sætter sit angreb ind på det danske marked.

Artikel top billede

(Foto: TOP TOY / TOM LINBOE)

ComputerViews: Da TopToy-koncernen, der står bag BR-butikkerne, den 28. december blev erklæret konkurs blev det af udlagt som et klokkeklart eksempel på, hvad der sker, når man ikke følger med den digitale udvikling.

Det, man - i den bedste bredeste fortolkning af begrebet - kunne kalde for en disruption.

Lad os derfor kigge på, hvad vi kan lære af TopToy-konkursen. En konkurs der ikke mindst kan tilbyde vigtig læring, hvis Amazon snart gør sit indtog på det danske marked.

1. Samspil mellem internet og fysiske butikker: I dag skal butikker tilbyde oplevelser og service

Før jul havde TopToy-kæden knap 300 butikker i Norden, og alene i Danmark havde kæden 97 BR-butikker og lidt over 20 mega-butikker under Toys "R" Us-navnet.

Men gennem de seneste år har den boomende nethandel ændret radikalt på formålet med at have en fysisk butik.

Da BR-butikkerne i 90'erne havde deres storhedstid var formålet med en butik groft sagt at have en masse butikker, der kunne lange produkter over disken.

Men i dag er det ikke nødvendigt med det samme fintmaskede butiksnet som tidligere. Det var også noget, som den nu hedengangne elektronikkæde Fona måtte sande.

I stedet skal de fysiske butikker i langt højere fungere som et supplement til nethandlen. Det vil sige, at de skal tilbyde rådgivning og service.

Eksempelvis i form af let adgang til rådgivning og ombytning af produkter, som er købt er online.

Derudover skal butikkerne være indbydende og tilbyde en oplevelse og en magi, som man ikke nødvendigvis får online. Et åbenlyst - og fortærsket - eksempel på butikker, der tilbyder det, er Apples officielle butikker.

"Det handler om, at vi skal tilbage til den oplevelse, som man i gamle dage fandt, når man gik ind i en legetøjsafdeling. Noget, som jeg mener, er forsvundet i dag, men mange af os husker det fra vores barndom. Vi skal ganske enkelt have magien tilbage - der skal dufte af candy-floss, og det skal ligne et eventyrland," har Jacob Risgaard, der er stifter af det danske webbutik Coolshop, tidligere fortalt til Computerworld.

Coolshop var ifølge Børsen selv klar med et bud på 65 millioner kroner for dele af TopToy-koncernen, men det endte med at være Salling Group, der løb med resterne af koncernen.

I et interview med TV2 Nord flirtede Jacob Risgaard blandt andet med tanken om at indrette YouTube-studier og lignende aktiviter i butikkerne.

Læs også: Top-Toys CIO skifter til dansk tobaksgigant: Skal bruge dyrtkøbte erfaringer til at rydde op i ERP-landskab

2. Drift: Den bagvedliggende it-drift skal være 'smooth'

Den amerikanske gigant Amazon er berømte for at have så smooth en it-drift, at selskabet siden 2002 har givet tredjeparter adgang til sin cloudinfrastruktur via tjenesten Amazon Web Services.

Men hos TopToy lader det desværre ikke til, at man har kunne bryste sig af en solid it-drift. Tværtimod. Det første tegn på problemer i koncernen så vi for cirka et års siden, da årsrapporten for 2016/2017 blev offentliggjort.

Den viste et dundrende underskud på 39 millioner kroner, og en del af forklaringen skulle findes i et fejlslagent ERP-system.

"Implementeringen af et nyt ERP-system har optaget en stor del af vores nøgleressurser både før og efter, vi gik i luften og har haft en direkte indflydelse for de finansielle resultater," lød det i regnskabet.

3. Loyalitet: Du skal ikke bare sælge produkter på nettet, du skal opbygge loyalitet

Fætter BR-butikkerne har et voldsomt stærkt brand og høj genkendelighed blandt børn.

Men den store udfordring for Fætter BR og lignende brands, der er rodfæstet i den fysiske verden, er at flytte kundernes loyalitet med ud på nettet, hvor konkurrenter og prissammenligningstjenester kun er et klik væk.

Her var TopToy-butikkerne blandt andet udfordret af en aggressiv konkurrence fra Salling Group (tidligere Dansk Supermarked, red), som efter konkursen nu har overtaget resterne af TopToy.

"Vi ser, at der en tilbuds-jæger kultur på nettet, hvor folk i dag gerne køber deres julegaver i adskillige webshops," sagde TopToys it-direktør Kenneth Messerschmidt til Computerworld i 2017.

Den høje konkurrence og manglende loyalitet online er også en del af forklaringen på, at vi i disse år ser at kundeklubber og abonnementsordninger vinder frem online. Amazons Prime-tjeneste er guldstandarden, når det gælder denne type tjenester.

Her skal det dog retfærdigvis nævnes, at Fætter BR havde den populære kundeklub Club BR, der også havde en selvstændig app.

Læs også: CIO i TopToy mærker nye vinde blæse: "Børnene er i dag meget mere digitale end før, og det er en af de tendenser, der i øjeblikket har størst indvirkning på os"

4. Målgruppen: Du skal udvikle dig med din målgruppe

Børns legevaner har været under markant forandringer gennem de seneste årtier, og det har haft store konsekvenser for legetøjsbutikkerne.

Især de ældre børn investerer i højere grad deres sparepenge i smartphones, tablets, spillekonsoller, gamer-computere og ikke mindst digitale services og populære spil som eksempelvis Fortnite, der hovedsageligt bliver distribueret online.

Det betyder i praksis, at legetøjbutikkernes kundegruppe skrumper, fordi det nu hovedagelig er de yngre børn, der investerer i fysisk legetøj, mens de ældre børn i højere grad er interesseret i det, der foregår på deres telefoner, tablets og computere.

At bekæmpe den slags tendenser er som at kæmpe mod vindmøller, men ikke desto mindre kan man undre sig over, at TopToy ikke i højere grad har forsøgt at følge målgruppens udvikling ved at gå butikker som Elgiganten og Power i bedene.

Eksempelvis med satsninger på gaming, droner, mobiludstyr og lignende produkter, der appellerer til de ældre børn.

Læs også: Opråb efter Top-Toy konkurs: Såkaldte digitaliseringseksperter - stop jer selv!

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | København

Cyber Security Festival 2025

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.200 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 50 talere og...

It-løsninger | Online

ERP Insights 2025

Få den nyeste viden om værktøjer, der kan optimere hele din virksomhed med udgangspunkt i AI og fleksibilitet.

It-løsninger | København Ø

Automatisering med Copilot & Agentic AI

Høst viden og erfaringer fra andre om, hvordan Copilot og Agentic AI i praksis kan skabe værdi og fleksibilitet i din organisation.

Se alle vores events inden for it

En kaotisk verden kræver stærk cybersikkerhed, resiliens og digital suverænitet

Mød David Heinemeier, Flemming Splidsboel Hansen, Casper Klynge, Rasmus Knappe, Jens Myrup Pedersen og forfattere som fhv. jægersoldat Thomas Rathsack og adfærdsforsker Henrik Tingleff.

Computerworld afholder d. 4. og 5. november Cyber Security Festival i København - med fokus på sikkerhed, resiliens og digital suverænitet. Det er helt gratis - men reserver din plads allerede nu.

Hele programmet er online lige nu - og du kan reservere din gratis plads lige her - jeg håber vi ses! 

Lars Jacobsen

Chefredaktør på Computerworld

Se alle Lars's artikler her

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Hans Christian Thisen som AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til udvikling og implementering af AI- og automatiseringsløsninger. Nyt job

Hans Christian Thisen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Carl Severin Degn Nørlyng som IT-Supporterelev ved afd. Thisted og afd. Herlev. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Huy Duc Nguyen som Developer ERP. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til at udvikle, bygge og skræddersy IT-løsninger, der skaber vækst og succes i vores kunders forretninger. Han kommer fra en stilling som Software Developer hos Navtilus. Han er uddannet i bioteknologi på Aalborg University. Nyt job

Huy Duc Nguyen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Alexander Bendix som Consultant. Han skal især beskæftige sig med tilføre nye, friske perspektiver og værdifuld viden til NORRIQS Data & AI-afdeling. Nyt job

Alexander Bendix

Norriq Danmark A/S