Forstår du både teknik og forretning? Data-ledelse er morgendagens topledelse

Klumme: Processer og arkitekturer omkring data er den reelle og langsigtede nøgle til værdiskabelse. Der tales ganske vist om kunstig intelligens og robotter i én uendelighed, men det solide datagrundlag er også hér den afgørende forudsætning.

Artikel top billede

(Foto: istockphoto.com)

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribentens synspunkter.

Forestil dig lige, at du er i show business.

Den verdensberømte stjerneskuespiller er på settet i egen trailer, mens et kæmpeapparat af teknikere, logistikere, marketeers, sælgere og ledere får hele showet til at rulle.

Stjernen bader i projektørlys og snakker sig gennem det ene talkshow efter det andet. Filmen eller teaterstykket eller operaen er reelt et produkt af hundreder af menneskers arbejde.

Knips nu med fingrene og forestil dig teknologiens verden.

Her er det kunstig intelligens og robotter, som står i rampelyset og løber med interessen og fascinationen.

Men disse teknologier var intet uden hele den øvrige stack. Og den allervigtigste komponent er data. Når vi taler om digital transformation, er data den afgørende kerne, som definerer potentialet og barriererne.

Virksomheder efterspørger datastrategi

I min hverdag viser det sig ved, at stadig flere kunder rent faktisk efterspørger sparring og tankeudvikling om selve data-strategien.

I gamle dage (altså for bare fem år siden!) gik man i udbud om konkrete applikationer eller til nød et BI-miljø eller et data warehouse.

Nu er selve data-platformen med god grund et fokusområde for virksomhederne.

I en datacentrisk verden er værktøjer, processer og kompetencer til at håndtere data uendeligt afgørende.

Alle tidens største teknologiske trends - lige fra IoT, robotics, kunstig intelligens og virtual reality – er i sidste ende afhængige af data managers, arkitekter og virksomhedens datastrategier.

Teknologiudviklingen peger også tydeligt i denne retning. Hos os opdager vi ofte nye værktøjer til specialiserede delproblemstillinger. Faktisk er vi i disse år midt i et boom med en underskov af nye værktøjer, som løser delaspekter af problemstillingen med at styre en dataplatform.

Tidligere var eksempelvis software til extract, transform and load (ETL) et værktøj, som en BI-leverandør havde med som en nødvendig del af pakken.

I dag har vi en række nye teknologiske muligheder for at sammenstille og integrere data, og det er nu en selvstændig kategori med masser af leverandører.

Et samlebånd for data

Data er råstoffet i vores digitale tidsalder.

Data bliver samlet, renset, kontrolleret, optimeret, delt og anvendt, og vores muligheder for at arbejde fleksibelt og intelligent ved dette ”samlebånd” er i hastig vækst.

Gartner formulerer det sådan, at platformen for data og analytics er hjertet i den digitale forretning. Her finder man data management og virksomhedens governance for data og analyse.

Alle øvrige områder i virksomhedens systemlandskab lapper ind over denne kerne. Det kan være platforme for kundeoplevelse, for partnere, for IoT eller for styringsorienterede systemer.

Dataledelse er afgørende for morgendagens forretningsmæssige succes.

Ligesom den feterede filmstjerne meget hurtigt blegner uden den dygtige manuskriptforfatter og instruktør, vil vi sande, at data-platformen er grundlaget for alskens digital forretning.

De skal forme teknologien og dataressourcen både kortsigtet og langsigtet af hensyn til både den eksisterende forretning og fremtidens forretning.

Derfor er det ikke usandsynligt, at morgendagens topledere vokser ud af dette felt.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S