Her er fire grunde til, at 2019-smartphones vil byde på fænomenale fotoevner

2019 ser ud til at blive et af de helt store årgange, når det gælder kameraer til mobiltelefoner. Her er de fire fototricks, som mobilproducenterne vil ændre markedet med.

Artikel top billede

2019 ser ud til blive året, hvor foldeoptik kan få sit gennembrud i mobilmarkedet.

Når forårets toptelefoner dukker op, vil de blive ekviperet med et væld af avancerede løsninger i kampen om at levere de bedste mobilbilleder.

Mobilkameraet har for længst afløst dedikerede kameraer, når det gælder fotografering i hverdagen.

Når der skydes digitale fotos, er det overvejende sandsynligt, at det er mobilens kamera, med de begrænsninger, der følger med, som har foreviget øjeblikket.

Optikkens fysiske love volder dog problemer her.

Større er bedre, men mobilproducenterne er enige om, at en mobil ikke må blive meget mere end en håndfuld millimeter tyk.

Det udfordrer derfor producenterne til at tænke anderledes, når den næste generation af smartphones bliver til, noget vi sandsynligvis får at se, når årets største mobilmesse, MWC-konferencen i Barcelona, åbner dørene sidst i februar 2019.

Megapixels til overflod, multikameraer, foldeoptiker og snedige software-tricks er bare nogle af de påfund, som kommer til at sætte dagsorden.

Læs også: Overblik: Her er de foldbare smartphones, som vi får at se i 2019

Voldsomt mange megapixels

Mens 12 megapixels længe har været anset som det rette kompromis, når det gælder filstørrelse og detaljegrad i mobile kameraer, er tendensen nu igen mod at hælde en overflod af pixels ombord på de små fotosensorer som mobilerne besidder.

Denne trend brydes allerede nu af Huawei med mobilen View 20, som med sine 48 megapixels kan bryste sig af at have flere pixels ombord end de nyeste ’full-frame’ spejlreflekskameraer fra traditionelle fotoselskaber som Canon, Nikon og Sony.

De voldsomt mange pixels kræver dog en optik, der kan matche den afsindige opløsning.

De første tests fra netmediet The Verge indikerer, at mobilens kamera faktisk formår at levere resultater, der næsten matcher iPhone Xs, når denne zoomer to gange ind.

Bedriften kræver dog en god portion AI-styrket efterbehandling som leveres i det, Huawei kalder ’AI Ultra Clarity’ mode – denne dikterer, at mobilen holdes stille i en rum tid.

De enormt mange pixels har en anden fordel. For overhovedet at kunne tage så mange pixels, kræver det større sensorer.

Eksempelvis råder fotosensoren på Huaweis View 20 over omkring 60 procent større areal end i Samsung S9 eller Apples iPhone Xs, hvilket gør den omkring 60 procent mere lysfølsom – en stor fordel, når der fotograferes i mørke.

Multikameraer

Et andet område, hvor overbudsfilosofien begynder at råde, er i antallet af kameramoduler bag på mobilen.

To styk kameraer, et vidvinklet og en med to gange zoom, blev en standardvare i toptelefoner omkring 2016 og 2017.

I år bliver tre af slagsen et must, noget som Huawei allerede har taget forskud på med deres Mate 20 Pro, som byder på både ultra-vidvinkel, standardoptik og tre gange optisk zoom i en pakke, der samlet set giver 5 gange optisk zoom.

Men som en anden hvis barberbladsproducent vil mobilselskabet Nokia ikke stoppe der: Hele fem kameraer forventes at pryde den kommende Nokia 9-topmobils bagside.

Her regnes de fem kamera dog ikke kun at levere yderlige optisk zoom.

I stedet regnes de mange moduler i fællesskab at levere såkaldte ’lysfelt’-billeder, hvor præcis dybdeinfo fra et væld af forskelligartede sensorer giver mulighed for at kreere overbevisende effekter som sløret baggrund og sammenstykke højopløste billeder sammen.

Det er samme teknik, som kamera start-up Light kreerede med deres L16 kamera. Her arbejder 16 forskellige moduler, som sammen giver billeder med op til 52 megapixel og seks gange optisk zoom.

Læs også: Prøvekørt: Huaweis Mate 20 Pro er en tag-selv-buffet af imponerende hardware

Foldeoptik kommer helt tæt på

En anden interessant udvikling kan forventes fra Kina, hvor mobilproducenter som Oppo (OnePlus’ søsterselskab) og Huawei rygtes at levere smartphones med foldeoptik ombord.

Idéen her er at indbygge en slags periskop i telefonen for dermed at lade en telezoom hvile sidelæns i mobilen – i stedet for, at det skal rage ud af mobilens bagside.

Fra Oppos hånd teases der med, at en løsning med 10 gange optisk zoom vil vises frem ved MWC-messen.

Her forventes det dog, at løsningen vil byde på en ultravidvinklet sensor (svarende til 16mm brændvidde), som assisteres af en fem gange optisk telezoom, der sammen giver 10 gange zoom (svarende til 160mm brændvidde).

Resultatet vil blive en smartphone, som får det hele med ved at komme omkring tre gange tættere på, end hvad Apples nyeste iPhone Xs’ kan mønstre.

Se også: Test: Apples iPhone Xs er den bedste smartphone, der kan købes i dag – men prisen er derefter

Intelligente kameraer

Mens der arbejdes ihærdigt på at klemme snedige fysiske anordninger ned i de små mobiler, lægges der samtidig en stor indsats i den databehandling, der skal munde ud i flotte fotos.

Her har Google i efteråret vist, hvordan blandt andet kunstig intelligens kan assistere ved på intelligent vis at kunne genskabe detaljer og fjerne støj ud fra det, de små kameramoduler kan levere.

Ikke nok med det kan en mobil som Googles Pixel 3 på snedig vis tage udgangspunkt i en stribe billeder taget i rap, automatisk udvælge det skarpeste og det, hvor eksempelvis personer smiler sødest, for derefter at benytte den resterende stribe fotos til at rense billedet for støj, fintune farver, belysning og kontrast samt hive flere detaljer ud af billedet.

I takt med, at den seneste Google-kamerasoftware vil finde vej til markedet, vil stadigt flere smartphone-modeller byde på lignende AI-kneb.

Se også: Google lancerer nye Pixel 3 smartphones – den fedeste feature her er, at den giver telefonsælgere det glatte lag

Læses lige nu

    Event: Årets CIO 2026

    Andre events | Kongens Lyngby

    Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2026 fejrer 21 års jubilæum, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

    4 juni 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos

    Netip A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Henrik Mejnhardt Nielsen som ny kollega til Product Sales Teamet i Herlev. Han kommer fra en stilling som Business Development Manager hos Arrow. Nyt job
    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

    Jonas Kyhnau

    Pentos

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS