Disse fire danske leverandører underskriver kontrakt på kæmpe-udbud til 700 millioner kroner efter forsinkelse

Efter forsinkelser og klagesag underskriver fire danske leverandører nu endelig kontrakt på 50.03 Servere og storage. Se dem her.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

SKI har nu underskrevet kontrakter med fire leverandører om levering på den store rammeaftale 50.03 Servere og storage.

Det meddeler SKI, efter Computerworld fornylig kunne fortælle, at den store rammeaftale til 700 millioner kroner bliver forsinket på grund af en klagesag.

Det kan du læse mere om her: Offentligt kæmpe-udbud udskydes yderligere på grund af klagesag.

I en ny status-opdatering melder SKI nu, at ‘SKI har indgået kontrakter på 50.03 Servere og storage.’

Computerworld kunne i begyndelsen af februar fortælle, at de fire selskaber Atea, KMD, Proact og Datacon Enterprise Solution havde vundet rammeaftalen, der strækker sig over to år med mulighed for forlængelse i yderligere to gange et år.

Det kan du læse mere om her: Fire danske leverandører vinder kæmpe server- og storage-aftale med det offentlige til 700 millioner kroner.

Trods klagesagen er det disse fire selskaber, som SKI nu har indgået aftale med.

Det var oprindeligt planen, at de fire selskaber skulle have underskrevet kontrakten 11. februar og dernæst tiltræde den 1. marts.

Men sagen blev udskudt på grund af klagesagen.

Den kan du læse mere om her: Offentligt kæmpe-udbud udskydes yderligere på grund af klagesag.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
    Oliver Dirks-Steinmoen, softwareudvikler hos Folketingets administration, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Oliver Dirks-Steinmoen

    Folketingets administration