Med sine erfaringer fra tilsvarende kommune-projekter i baglommen skal KMD over efteråret vurdere arbejdsgangene i otte statslige institutioners lønadministrationer.
Det sker med henblik på på sigt at vurdere, om staten kan finde en smartere måde at behandle sine løn-udbetalinger på.
KMD har erfaring fra tilsvarende projekter i kommunerne, hvor selskabet sidste år lancerede et benchmarking-program, der anvendes til at kortlægge, hvor skoen trykker i det kommunale arbejde.
Kommunale erfaringer
Programmet er blevet en ganske pæn succes, og Økonomistyrelsen vil nu forsøge at udnytte disse erfaringer i statsligt regi.
I projektet skal KMD vurdere lønkontorernes arbejdsgange hos blandt andet Københavns Universitet, DSB, Det Kongelige Teater samt Finansministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Erhvervs- og Økonomiministeriet.
KMD vurderer, at aftalen er et yderligere tegn på, at KMD har noget at gøre på det statslige it-marked, som selskabet bestræber sig på at komme ind på.
KMD vandt i foråret driften af økonomisystemet Navision Stat for Beredskabsstyrelsen, Rigsarkivet, Danmarks Biblioteksskole og Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek.
De fem kontrakter - som alle kører i fire år - er indgået under en rammeaftale med Økonomistyrelsen og har derfor ikke været i udbud.
KMD leverer i forvejen Navision Stat-systemer til staten gennem selskabet Civitas, tidligere Handsnavistat, som kommuneleverandøren købte af det nu lukkede Hands Danmark sidste år.
Satser på statsligt it-marked
Det er omkring halvandet år siden, at KMD blæste til kamp for at komme ind på det statslige it-marked, hvor selskabet dengang så store ekspansionsmuligheder.
Administrerende direktør i KMD, Lars Monrad-Gylling, pegede dengang på, at KMD - som er 100 procent ejet af Kommunernes Landsforening - af historiske årsager altid har haft sit fokus rettet mod kommunemarkedet, men at flere statslige myndigheder var begyndt at se på kommuneleverandøren i et mildere lys.
De pågældende otte statsinstitutioner anvender alle det udskældte Statens Lønsystem, der har været 13 år undervejs og kostet de danske skatteydere 426 millioner kroner.
Lønsystemet sørger til daglig for, at statsansatte i Danmark får den rigtige løn udbetalt, men det har knebet gevaldigt med at få systemet til at køre stabilt og få udskrifter og datafiler sendt ud til statens institutioner og ansatte.
