HCL brager frem på det danske marked: På fem år er omsætningen steget med 245 procent

HCL hæver omsætningen på det danske marked for femte år i træk, mens bundlinjen øges med hele 80 procent. Den høje vækst kan især tilskrives tilgangen af en stor kunde.

Artikel top billede

(Foto: istockphoto.com)

Den indiske outsourcingleverandør HCL Technologies buldrer frem på det danske marked.

Det viser regnskabet for HCL Technologies Denmark, der vækster omsætningen med knap 50 procent.

Omsætningen er i perioden 1. april 2018 til 31 marts 2019 steget fra lidt over 400 millioner kroner til lidt over 600 millioner kroner.

Selskabet, der har base i Hellerup nord for København, har nu i de seneste fem regnskaber leveret fremgang på toplinjen, der i 2014/15-regnskabet lød på 174 millioner kroner.

På de fem år har HCL's danske forretning vækstet omsætningen med i alt 245 procent.

Af den samlede stigning i omsætning i år kan lidt over 31 procent tilskrives en ny kunde.

I sommeren 2018 kunne Computerworld fortælle, at HCL var blevet valgt til at forandre it-infrastrukturen hos Falck.

Det kan du læse mere om her: HCL Technologies skal forenkle hele Falcks it-infrastruktur

Forventningerne til næste års omsætning er afdæmpet en smule i forhold til årets store fremgang. Her forventer ledelsen i omegnen af en fem procents vækst på toplinjen.

Tilfredsstillende resultat

Årets resultat følger med i endnu højere samme tempo og stiger med knap 80 procent fra knap 15 millioner kroner til knap 27 millioner kroner.

Ledelsen hos HCL i Danmark "anser årets resultat for tilfredsstillende."'

Det bemærkes i samme ombæring, at HCL har foretaget "betydelige investeringer i softwareteknologi og andre offshore-teknologier" for at fastholde en stærk position på markedet.

Læs også: Her er verdens 10 bedste outsourcing-leverandører: Se listen her

For det kommende år forventer HCL i Danmark et resultat efter skat på i samme størrelsesorden på omkring 30 millioner kroner.

Af regnskabet fremgår det, at HCL i Danmark ved udgangen af marts 2019 havde 140 ansatte.

Udfordringer med velvære, trivsel og karriereudvikling

HCL har identificeret en række problemer i forhold til medarbejderne, bemærkes det.

"Med hensyn til arbejdsvilkår har HCL Technologies Denmark ApS identificeret risici knyttet til velvære, trivsel og karriereudvikling blandt medarbejderne."

Som følge skriver ledelsen, at den fortsætter med at være i åben dialog med medarbejderne "for at sikre deres velbefindende."

Læs også: Her er de 10 mest værdifulde brands i it-sektoren

Ud af 72 dages orlov i virksomheden skyldes 13 procent sygdom, bemærker ledelsen.

Flere kvinder

Bestyrelsen hos det danske datterselskab bestod af tre mænd per 31. marts 2019, og det er målet, at have en kvinde valgt til bestyrelsen inden udgangen af 2023, fremgår det.

Derudover vil HCL i Danmark også arbejde på at få flere kvinder ind på ledelsesposter med målet om at opnå 11 procent kvinder i ledende og mellemledende stillinger.

Det følges op af en konkret retningslinje.

"For at følge politikken skal mindst en person af hvert kan køn være blandt de sidste tre kandidater, når selskabet rekrutterer til ledelsesstillinger."

12 kvinder og 128 mænd udgør i dag HCL Danmarks 'øvrige ledelsesniveau'.

HCL Technologies Denmark afleverede sit første regnskab 28. september 2011. Dengang hed omsætningen knap otte millioner kroner.

Læs også: Bo bygger splinternyt globalt it-landskab for Falck på to år: Her er top-CIO'ens store fempunkts-plan

Læses lige nu

    Ringkjøbing Landbobank – Nordjyske Bank

    Forretningsudvikler til procesoptimering

    Midtjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Kickstart din IT-karriere som IT-supporterelev på Flyvestation Aalborg

    Nordjylland

    Politiets Efterretningstjeneste

    AI/ML udvikler i PET

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS