Carnegie Asset Management vurderer, at de seneste 12-18 måneders optur med øgede investeringer i it er ved at nå toppen for denne gang.
Det angiver porteføljeforvalter Tim Kristiansen som en af årsagerne til, at sektoren er undervægtet i foreningens aktieporteføljer.
Historisk har der været en klar sammenhæng mellem it-aktiers afkast og vækstraten. Begynder raten at skrumpe, går det ud over aktiekurserne.
I år er de amerikanske virksomheder stimuleret til it-investeringer gennem en skattepakke, der giver mulighed for større afskrivninger, hvis virksomhederne investerer i it i år.
Udsigten peger mod, at fordelen hører op ved årsskiftet afhængig af resultatet af det amerikanske præsidentvalg.
Likviditet vigtigst
Strukturelt set er Carnegie heller ikke glad for mange it-selskabers generøse optionsprogrammer, der har det med at dræne likviditet fra selskabet, så skabt likviditet fra salg kanaliseres til medarbejdere og ikke aktionærer.
- Som investor er den vigtigste faktor, for at bedømme et selskab, om det kan levere penge tilbage til aktionærerne eller alternativt foretage fornuftige investeringer, påpeger Tim Kristiansen.
Som eksempel angiver han Cisco, der har udstedt optioner til medarbejdere svarende til en fjerdedel af de samlede aktier i selskabet.
Cisco skal derfor bruge en stor del af sin skabte likviditet på at købe egne aktier for at honorere optionsprogrammerne til medarbejderne, mens aktionærerne må se en stor pengestrøm glide forbi.
- Det er et fænomen, der stammer tilbage fra boble-tiden, og vi ser kun langsomme tegn på bedring fra selskabernes side, siger Tim Kristiansen.
Herudover er investering i it-aktier vanskeliggjort af det faktum, at der som regel kun er en vinder inden for et forretningsområde, mens der er mange tabere.
Carnegies vindere
I Carnegie investeres der i it gennem flere forskellige fonde.
Hvor der i den globale aktiefond fokuseres på stabilitet, tages der større risici i vækstfonden, hvor man også er tilbøjelig til at se igennem fingre med optionsprogrammer, der skal tiltrække medarbejdere i nystartede virksomheder.
I denne fond, som hedder Emerging Growthm, forsøger Carnegie at opspore selskaber før flertallet af investorer er klar over at de får succes.
Tim Kristiansen fremhæver Kintera, Sandisk og Yahoo fra Carnegies vækstportefølje, og fortæller, at Carnegie har investeret i disse selskaber på grund af høje vækstforventninger i selskabernes markeder.
Kintera leverer en onlinebaseret software til velgørenhedsorganisationer, der angiveligt sænker administrationsomkostningerne fra 40 til 15 procent af de indsamlede midler.
- I dag er det kun en procent, der doneres online, men vi ser relativ stor succes, og forventer at det kan stige til 10 procent over en længere årrække, vurderer Tim Kristiansen.
I USA findes der 1,4 millioner velgørenhedsorganisationer, som i 2002 modtog donationer på over 1456 milliarder kroner.
Sandisk, der producerer flash hukommelseskort, som i dag anvendes til blandt andet digitalkameraer, mobiltelefoner og MP3-afspillere, har også fået Carnegies opmærksomhed.
Sandisk har patenter på memorycard-teknologi, så konkurrenter, der ønsker en bid af markedet, skal betale royalties til Sandisk. Desuden lægger Kristiansen vægt på, at selskabet i samarbejde med Toshiba har de billigste produktionsteknologier, og endelig har Sandisk flest hyldemeter i detailleddet.
- Volumemæssigt vokser markedet 200 procent om året, mens priserne falder omkring 40 procent. Det giver stadig en kraftig vækst i salget, forklarer Tim Kristiansen.
Han har også købt Yahoo til porteføljen. Carnegie har et godt øje til selskabet, selv om aktien i investorkredse opfattes som meget dyr.
- Det mener Carnegie egentlig også, men vi vurderer at Yahoo har mulighed for at vokse omkring 30 procent om året de næste tre-fire år, medmindre vi får en kraftig konjunkturnedgang. Det undervurderer investorerne, og i det lys synes vi ikke, at aktien er dyr, siger Tim Kristiansen.
Yahoos vækst vil ifølge Carnegie komme fra øget brugerbetaling. I dag har selskabet omkring 200 millioner brugere, som hver lægger godt fire kroner om måneden.
- Vi tror, at over nogle år vil beløbet stige til godt 12 kroner om måneden, lyder buddet.
