Orion fra Århus vil købe Flextronics-fabrik

Århusianske Orion er meget tæt på at overtage Flextronics-fabrikken i nordjyske Pandrup. Forhandlingerne er inde i sidste fase. Går de i vinkel, vil Orion rykke ind i bygningerne, så snart Flextronics lukker helt ned til december.

Efter mange rygter og forlydender bekræfter den århusianske producent af fladskærme til tv og pc'er, Orion-Europe, nu, at den gennem længere tid har ført forhandlinger om at købe Flextronics-fabrikken i nordjyske Pandrup.

Orion-Europes administrerende direktør, Finn Ingemann, bekræfter over for både Børsen og TV2/Nord, at selskaberne er inde i sidste fase af forhandlingerne.

Der mangler dog stadig et par væsentlige brikker, som skal falde på plads, inden handlen er en realitet, oplyser han.

Arbejdspladser kan reddes
Går handlen igennem, kan det betyde, at nogle af de 330 resterende arbejdspladser på Flextronics-fabrikken - som engang var Nordjyllands største med mere end 1.000 medarbejdere - kan reddes.

Flextronics-eventyret sluttede endeligt 9. juni, efter talrige redningsforsøg var kikset for fabrikkens ledelse. Samtlige 330 medarbejdere er gradvist på vej ud, indtil nedlukningen er fuldendt til jul, hvor al produktion ligeledes stopper.

Krisen for den nordjyske elektronikfabrik begyndte i januar, da elektronikproducenten Flextronics med hovedkontor i Singapore besluttede at trække sig ud af Pandrup, hvor der hovedsageligt blev produceret mobiltelefoner.

Men hovedkunden Siemens krævede billigere telefoner og derfor blev produktionen flyttet til et land med lavere løn-omkostninger.

Det fik straks Flextronics-fabrikken til at fyre 700 af sine 1.000 medarbejdere.

Samtidig gik administrerende direktør Peter Hinrup omgående på jagt efter nye investorer til at fortsætte fabrikken.

Søgte management buy-out

Fokus var dengang på avanceret forbrugerelektronik - ikke mindst fordi Flextronics blandt andet har produceret dvd-afspillere for danske Kiss Technology, der nu har besluttet at flytte sin produktion til Filippinerne og Ungarn.

Der var oprindeligt snak om 1. april som skæringsdatoen, hvor et management buy-out skulle være på plads, men datoen er senere blevet rykket et par gange.

Flextronics hed oprindeligt Dancall og var en af drivakslerne i Nordjyllands position som centrum for mobiludvikling.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Deloitte

    Agentic AI er et paradoksalt undervurderet, men fuldmodent teknologiområde

    Hvorfor er der ikke flere, der lykkes med Agentic AI? Fordi de mangler at håndtere mellemregningerne fra POC til storskalaløsning.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec