Samsung trækker smartphone-produktion ud af Kina

Sydkoreanske Samsung, der er verdens største smartphone-producent, har netop trukket produktionen ud af Kina. Det er den hårde konkurrence fra kinesiske brands, der nu har fået selskabet til at trække stikket.

Artikel top billede

Kineserne køber i stigende grad smartphones, der er produceret i hjemlandet.

Kinesiske Huawei og Xiaomi vinder markedsandele i et hastigt tempo.

Den hårde konkurrence har nu fået sydkoreanske Samsung til at trække produktionen ud af Kina.

Det skriver Reuters.

Samsung, der er verdens største producent af smartphones, har nu valgt at lukke den sidste smartphone-fabrik i Kina, der ligger i byen Huizhou.

Selskabets markedsandele i Kina tog et drastisk fald i årets første kvartal til en procent. TIlbage i midten af 2013 lød andelen på 15 procent.

Læs også: På trods af spionrygter: Huaweis smartphone-salg slår alle rekorder

Markedsandelene er primært blevet opslugt af Huawei, der har stærk medvind i hjemlandet og ligeså Xiaomi, endnu en kinesisk smartphone-producent, som også har solid vækst i Kina.

Derudover er de stigende lønninger i Kina samt den aftagende økonomiske vækst med til at forværre vilkårene i Kina.

"I Kina køber folk lavpris-smartphones fra indenlandske mærker og high-end telefoner fra Apple og Huawei. Samsung har meget lidt håb for at genvinde selskabets markedsandele i Kina," fortæller analytikeren Park Sung-soon fra Cape Investment & Securities til Reuters.

Flere tech-giganter trækker sig

For få måneder siden valgte japanske Sony også at trække stikket i Kina og i stedet starte produktionen op i Thailand.

Men listen af tech-selskaber, der forlader Kina, er endnu længere. Den verserende handelskrig mellem Kina og USA, hvor udfaldet er usikkert, har fået flere selskaber til at trække følehornene tilbage.

Apple har fortsat en stor produktion i Kina, men ifølge det kinesiske medie Nikkei Asian Review undersøger den amerikanske smartphone-producent prisen for at flytte 30 procent af produktionen ud af landet.

Men det er ikke kun smartphone-producenterne, der er på vej med et Kina-exit.

Ifølge mediet tæller rækken af firmaer blandt andet HP, Dell, Lenovo, Acer, Asustek, Microsoft, Alphabet, Amazon, Apple, Sony og Nintendo, der kigger på mulighederne for helt eller delvist af forlade Kina.

Det kan du læse mere om her: Dell, HP, Microsoft og andre tech-giganter trækker produktionen ud af Kina: Her søger de hen

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

    Tim Meicker

    WITRICS A/S

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    TDC Erhverv har pr. 1. maj 2026 ansat Peter Bjerregaard Harden som Senior Vice President (SVP), Enterprise Sales. Peter skal især beskæftige sig med at drive transformationen mod at blive en førende, kundecentreret partner inden for Cloud, Cyber og integrerede ICT-løsninger. Peter kommer fra en stilling som Country Manager hos Google Cloud Danmark. Peter er uddannet Cand. Merc (AU), HD, Organisation og Ledelse (CBS), Bestyrelsesuddannelse (CBS). Peter har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Google Cloud i Danmark samt roller hos Microsoft, Salesforce og i management consulting. Nyt job