Tirsdagens aviser om it

Firmaer i krig om offentlige it-ordrer. Bendt Bendsen afværger mobilkaos. Nordiske firmaer vil ikke flytte til udlandet. TDC-konkurrenter: Priskrigen er langt fra slut. Datatilsyn tjekker Gladsaxes elevregister. Ny standard løser ikke e-handelsproblemer.

Firmaer i krig om offentlige it-ordrer

It-selskaberne skærper kampen om de offentlige milliardordrer i kølvandet på de kommende kommunesammenlægninger. Blandt andre vil Accenture, Ementor og Software Innovation slås direkte med KMD, IBM og CSC i jagten på ordrerne. Dermed er der lagt op til, at der vil blive rykket på selskabernes markedsandele. KMD frygter imidlertid ikke for selskabets dominans på kommunemarkedet. (Børsen)

Bendt Bendsen afværger mobilkaos

Mobilselskaberne ser ud til at slippe med skrækken i spørgsmålet om mobil betaling. Med et nyt lovforslag griber økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendsen (K) ind, så også de to millioner taletidskunder hos Sonofon, TDC Mobil, Telia og alle de øvrige selskaber kan betale med telefonen, når de for eksempel køber ringetoner, logoer eller lignende hos en indholdsleverandør. Telebranchen har været i oprør, fordi det har været mobilselskabet, der har stået som betalingsformidler, hvilket har betydet, at de har være tvunget til at udskille betalingstjenesten i en selvstændig virksomhed. (Børsen)

Nordiske firmaer vil ikke flytte til udlandet
Frygten for, at danske it-leverandører mister kunder til selskaber i Indien og Kina er stærkt overdrevet, mener analytiker Mette Ahorlu, IDC. Mere end 90 procent af adspurgte danske virksomheder i en undersøgelse siger, at de ikke er interesserede i at sende deres it-opgaver ud til eksterne it-leverandører i fjerntliggende lande. Den største barriere er frygten for, at ledelsen kommer til at bruge for meget tid på at styre forløbet eller at it-leverandøren slet ikke kan levere den aftalte service. (Børsen)

TDC-konkurrenter: Priskrigen er langt fra slut
TDC's topchef møder både opbakning og modstand fra konkurrenterne efter sin melding om, at krigen på lavere mobilminutter er ved at være nået til vejs ende, fordi selskaberne nu vil fokusere på at tjene penge. Administrerende direktør i Telia Mobile, som netop har købt Orange, Jesper Brøckner, afviser dog, at selskabet vil slappe af. "TDC skal ikke forvente at se os mindre aggressive i fremtiden", siger han. Sonofon mener imidlertid, at det er uholdbart, at mobilbranchen har så svært ved at tjene penge for tiden. (Berlingske Tidende)

Datatilsyn tjekker Gladsaxes elevregister

Datatilsynet er gået i gang med at tjekke Gladsaxe Kommunes ide om sideløbende med de faglige standpunkter også at bogføre elevernes sociale færdigheder i et regneark. "Vi er ikke på forhånd blevet spurgt af kommunen om oprettelsen af sådan et register, men vi har fået forespørgsler fra borgere i kommunen, så nu vil have undersøgt sagen til bunds", siger Lena Andersen fra Datatilsynet. Hun vil ikke på forhånd udråbe systemet som ulovligt, men peger dog på, at det umiddelbart ser ud til at være problematisk. (Politiken)

Ny standard løser ikke e-handelsproblemer

Nogle af de mest besværlige barrierer for danske leverandører, som opererer på flere forskellige indkøbsportaler, bliver ikke revet ned, selvom Videnskabsministeriet og foreningen EAN Danmark har indledt et samarbejde om en dansk version af en international standard for e-handelskataloger, mener Håndværksrådet. (Erhvervsbladet)

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network