Mandagens aviser om it

Bod til Accenture på vej. Q8 forbereder sig på røvere via e-læring. Mød din advokat på nettet. Sikkerhed ikke brudt i digital signatur. Hydro Texaco-salg op med e-læring. Århus førende i software til internettet.

Bod til Accenture på vej
Konsulenthuset Accenture risikerer en bod på 50.000 kroner, fordi lønudbetalingerne i Københavns Kommune - som selskabet overtog ansvaret for for et år siden - fortsat er fyldt med fejl. Accenture arbejder for tiden på en handlingsplan samtidig med, at Københavns Kommune overvejer, om selskabet skal idømmes en bod på 50.000 kroner for den seneste lønkørsel i august til 45.000 ansatte.

Q8 forbereder sig på røvere via e-læring

Ansatte i benzinselskabet Q8 skal lære at håndtere røvere, og derfor har selskabet sammen med e-læringshuset Moch udviklet et e-læringsprogram, der simulerer et røveri. I programmet gennemgår de ansatte scener af et røveri og skal efter hver scene svare på, hvad de ville gøre i den pågældende situation. Hvis de svarer forkert, reagerer røveren, som han ville i virkeligheden. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Mød din advokat på nettet

Det danske advokatfirma Tærø Nielsen & Hulgaard tilbyder sine erhvervsklienter en internetløsning, hvor alle sagspapirer, kontraktudkast og al korrespondance findes online. Det giver både besparelser og højere kvalitet i beslutningerne, mener de involverede. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Sikkerhed ikke brudt i digital signatur
Israelske forskere har alligevel ikke brudt sikkerhedsnøglen i den digitale signatur, men derimod i en ældre udgave, som ikke bruges. Dermed tyder meget på, at sagen igen kan fjernes fra videnskabsminister Helge Sanders (V) bord, mener krytografi-eksperten Ivan Damgaard, der leder Centeret for IT-Sikkerhed. "De to algoritmer var allerede trukket tilbage og bruges ikke i videre omfang. Den algoritme, der anvendes i den danske, digitale signatur, er ikke brudt," siger han. (Berlingske Tidende)

Hydro Texaco-salg op med e-læring
Hydro Texaco har haft pæn succes med et e-læringsprojekt, hvor medarbejderne i kundecenteret har været på salgskursus foran skærmen. På kurset har de trænet i at håndtere forskellige typer kunder på skærmen. Siden kurset er der solgt 70 procent mere end året før, lyder erfaringen med systemet, som e-læringsfirmaet Zenaria har bygget op sammen med Hydro Texaco. (Berlingske Tidende)

Århus førende i software til internettet

Vækstgrundlaget for udvikling af software til internettet er ideelt i Århus, når det drejer sig om CMS-systemer (systemer til indholdsstyring, red.), mener Preben Mejer, udviklingsdirektør i TDC og direktør for Innovation Lab på Katrinebjerg i Århus. "Århus rager op i forhold til andre danske byer, når det drejer sig om CMS. Og det er ikke tilfældigt. Aarhus Universitet har længe haft ry for at uddanne dygtige teknikere, når det drejer sig om at fremstille brugervenligt software, og det giver selvfølgelig byen et godt rygte - også rundt om i verden, siger han. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Læses lige nu

    Annonce

    Københavns Universitet

    Platform Engineer

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    Client Partner

    Midtjylland

    Event: Computerworld Summit 2027 - København

    Digital transformation | København

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    20. maj 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job