Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribentens synspunkter.
Her i disse hjemmearbejdstider så er det måske på sin plads, at beskrive de andre sider af corona-krisen.
For nok er corona-krisen meget alvorlig og denne har medført, at vi danskere til tider opfører os – helt ubegrundet – irrationelt.
De fleste har nok hørt statsmisterien udtale, at der ingen grund var til at hamstre toiletpapir og rugbrød. Og alligevel så skete det helt modsatte. Det kom endda til håndgemæng og generel dårlig opførsel i nogle af landets supermarkeder.
Men lad os lige se på sagens kerne.
Det moderne menneske har eksisteret i cirka 200.000 år.
Toiletpapir har været fremstillet på fabrikker siden 1800-tallet.
Ergo, så har menneskeheden klaret sig ihverfald 199.780 år uden toiletpapir.
Jeg er ret sikker på, at vi mennesker ikke er truet på vores eksistens, selvom vi ikke har noget toiletpapir.
Og hvis du nogensinde har været på festival, set Tour de France eller bare løbet en tur i skoven, så vil du vide, at mennesket kan forrette sin nødtørft, når dette kræves.
På samme måde, så kan man lave regnestykket for rugbrød.
Rugen kom til Danmark i jernalderen, og vi har således haft rugbrød i kongeriget i mindst 1.000 år. Vi har således klaret os fint i 199.000 år uden rugbrød. Heller ikke her har mennesket været truet på sin eksistens.
Faktisk har jeg ikke kunne finde nogen som helst lidelser - hverken fysiske eller psykiske – forårsaget af mangel på toiletpapir eller rugbrød.
Den dybere liggende årsag skal nok findes i vores grundprioriteter:
Prioritet 1 – At sprede vores gener så meget som muligt for at sikre artens udbredelse og dermed artens overlevelse.
Prioritet 2 – At overleve.
Der er altså ingen grund til at sidde i sin Chesterfield-stol, iklædt bordeaux silke-slåbrok og læder-tøfler, med et glas cognac, stirre ind i pejsen og filosofere længe over meningen med livet.
For livet er i virkeligheden utrolig simpelt. Vi vil overleve og af en eller anden grund, så tror vi fejlagtigt, at vores overlevelse er afhængig af toiletpapir og rugbrød.
Uanset hvad, så har det altid været min teori, at vi som samfund konstant lever på randen af regulært kaos.
Hvis der ikke skal mere end mangel på toiletpapir og rugbrød til at vælte læsset, hvad sker der så, hvis vi lige pludselig oplever en rigtig mangel på varer?
Nogen kan måske huske kriser og konflikter fra nyere tid (Marathonkonflikten i 2008 og Gærkrisen i 1998). Der skal ikke så meget til at vælte læsset.
Vi lever heldigvis i et land hvor vigtige politiske beslutninger for folkesundheden, tages på bagrund af en sundhedsfaglig vurdering og ikke af grådige erhvervsfolk eller statsledere med økonomiske eller valgmæssige interesser.
Så vær glad for, at du lever i et land, hvor der interveneres tidligt, inden problemerne bliver uoverskuelige og alt for dyre for samfundet.
Og vær glad for, du lever i et land, hvor beslutninger tages af de rigtige mennesker og af de rigtige faglige grunde. Og vær endnu mere glad, hvis du arbejder for en virksomhed, der tager samfundsansvar og passer på sine medarbejdere.
Jeg læste en artikel om såkaldt ”metaltræthed” i den danske befolkning. Åbenbart er det meget svært for mange at være hjemme i en længere periode.
Det minder faktisk meget om det, som folk oplever i sommerferien, når de lige pludselig og rent faktisk, skal til at være sammen med deres nærmeste familie.
Og ofte med både konflikter og skilsmisse til følge. Men her skal man bare tage sig sammen og sætte tingene i perspektiv. Mange glemmer nemlig at skelne mellem en lille udfordring og et stort problem.
Jeg kan ikke lade være med at nævne det gamle marathon-trick, hvis du uvægerligt er blevet lidt træt eller har fået ondt.
Bare kig op og du vil med det samme få øje på én, der har det meget hårdere end dig selv. Og vupti – så forsvinder din selvmedlidenhed som dug for solen.
På samme måde, så er der utrolig mange eksempler på ting, der kunne være langt værre:
Derhjemme med børnene? Prøv at forestille dig en rejse til Mars, hvor du er lukket inde i et lille rumskib med de samme mennesker i 10 måneder. Og det er vel at mærke kun på udrejsen.
Ingen træningscenter? Træningscentre er en forholdsvis ny opfindelse, og der er masser af muligheder for at få motion på anden vis. Fortvivl ikke – du kan fint klare dig uden. Det har mennesket gjort i tusinder af år.
Ingen frokostbuffet? Prøv at forestille dig, at du rent faktisk oplevede en rigtig hungersnød. Så er det lige pludselig ikke så vanskeligt, at tilberede sin mad selv og brygge sin egen kaffe.
Og sådan kunne jeg blive ved. Med andre ord, så er der ingen grund til at beklage sig over små udfordringer, når det kunne være meget værre.
Op med humøret, for det bliver en god dag. Og det bliver en god weekend. Og det bliver en god påske.
Og før eller siden, så er corona-krisen overstået.
Livet er en gave.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
