Omsætningen falder hos NNIT efter stor nedgang i samhandel med Novo Nordisk: "Faldet i omsætning fra Novo Nordisk-koncernen har påvirket vores resultater"

Novo Nordisk-omsætningen hos NNIT falder med 29 procent, men topchef Per Kogut er alligevel tilfreds med selskabets første kvartal 2020. NNIT fastholder desuden forventningerne til hele året på en omsætningsnedgang på mellem fire og otte procent.

Artikel top billede

(Foto: NNIT/Pernille Greve)

Storkunden Novo Nordisks relation til NNIT bliver mindre og mindre, og det koster omsætning for NNIT i første kvartal af 2020.

Selvom NNIT i begyndelsen af 2020 indgik en ny femårig aftale med Novo Nordisk, falder selskabets omsætning fra den danske medicinalgigant med hele 29 procent.

Det medfører, at den samlede nettoomsætning er faldet med 3,7 procent til 722 millioner kroner sammenlignet med første kvartal i 2020.

Alligevel hæfter topchef Per Kogut sig ved flere positive ting, når det kommer til omsætningen.

"Faldet i omsætning fra Novo Nordisk-koncernen har påvirket vores resultater, hvilket imidlertid opvejes af især to ting: For det første leverer vi fortsat en stærk vækst i omsætningen fra andre kunder, især inden for den internationale life sciences-industri. For det andet har vi reduceret vores omkostninger ved at gennemføre den plan, vi annoncerede i januar 2020," lyder det fra NNIT-bossen.

Andelen af NNIT's omsætning fra kunder uden for Novo Nordisk-koncernen steg til 74 procent i 1. kvartal 2020 fra 65 procent i første kvartal 2019.

Læs også: NNIT's image får tæsk efter hårdt 2019: "En skrøbelig virksomhed havde nok ikke kunnet holde til det stormvejr vi har været i i 2019"

Fastholder forventninger til 2020

Efter et hårdt 2019, der bød på en større spareplan, svingende økonomiste rsultater og tab af flere store kontrakter, hæfter Per Kogut sig ved, at selskabet nu er på rette kurs og foreløbigt ser ud til at leve op til forventningerne i 2020.

"For NNIT var 2020 i forvejen et overgangsår, hvor vi stod for at genvinde vores robusthed, og så kom corona; -men første kvartal bestyrker vores tro på, at vi nok skal leve op til forventningerne. Det er for tidligt at tale om en fuld opklaring, men vi kan se lys og færre skyer på himlen," lyder det fra topchefen.

Trods coronakrisen fastholder NNIT derfor forventningerne til et omsætningsfald på mellem fire og otte procent for hele året.

"Resultatet for de første tre måneder af 2020 lever op til vores forventninger, trods forårets uforudsete coronavirus og trods et fald i omsætningen fra vores største kunde," lyder det fra Per Kogut.

Det understeges dog, at grundet coronavirus må det forventes, at NNIT's omsætningsvækst ender i den nedre ende af intervallerne for virksomhedens guidance, ligesom NNIT endnu ikke vil indikere om der betales udbytte for året på grund af coronavirus.

Læs også: Her er den benhårde lære af NNIT's krise: Derfor er det gået galt for selskabet

Fremgang på flere områder

Per Koguts optimisme er blandt andet drevet af en omsætningsfremgang inden for life sciences på henholdsvis 26 procent i Danmark og 18 procent international, mens omsætningen i enterprise-segmentet og det offentlige segment også er steget med henholdsvis 14 procent og 5,9 procent.

Det skyldes blandt andet en række aftaler, som NNIT har indgået i årets første tre måneder.

"Det har været betryggende at se, at vi formåede at indgå en række aftaler med kunder, idet vi i marts forlængede samarbejdsaftaler med henholdsvis DLG, HK og Novo Nordisk samt en række andre life sciences-selskaber i udlandet.”

Nettoomsætningen fra finanssegmentet faldt med 8,1 procent.

Læs mere om NNIT's nye aftaler her: NNIT klar med tredje stor-ordre på tre dage: Overtager hele HK's infrastruktur

Bundlinje falder med 12 procent

NNIT ender med at komme ud af første kvartal med et overskud et nettoresultat på 35 millioner kroner.

Det er en tilbagegang på 12,4 procent sammenlignet med samme periode i 2019, hvor overskuddet lå på 40 millioner kroner.

"Udover at salget i Kina har været stærkt påvirket i februar og marts af covid-19-situationen, har NNIT’s drift generelt kørt videre nogenlunde upåvirket globalt, og NNIT’s øvrige forretning kun været en smule påvirket af denne uventede situation i sidste halvdel af marts måned," lyder det fra Per Kogut.

Det er fortsat planen, at NNIT's nye finansdirektør Pernille Fabricius tiltræder i begyndelsen af august.

Det kan du læse mere om her: Ansættelse af ny finansdirektør markerer et paradigmeskifte i NNIT's topledelse: Her er Pernille Fabricius' største udfordring

Læses lige nu

    Annonce

    Djurslands Bank

    IT-supporter til Djurslands Bank

    Midtjylland

    Netcompany A/S

    Operations Engineer til drift af Infrastruktur

    Københavnsområdet

    Vivant ApS

    IT-supporter til Servicedesk

    Københavnsområdet

    BEC Financial Technologies

    Development Manager for Core Banking

    Region Sjælland

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | København

    Cyber Security Festival 2026

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og...

    It-løsninger | København

    Dynamics 365 FO: Næste niveau for data, AI og forretning

    Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

    It-løsninger | København

    Data & Analytics Day 2026

    Computerworld samler danske cases og skarpe keynotes om operationel brug af data. Få greb til automatisering, generativ AI, predictive analytics og tættere dataintegration. Omsæt analyser til handling i hverdagen. Læs mere og tilmeld dig Data &...

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    T-Systems har pr. 11. november 2026 ansat Henrik Fugmann som Industry Lead, Public Sector. Henrik skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor den offentlige sektor med fokus på digital suverænitet, herunder cloud, AI og sikkerhed. Henrik kommer fra en stilling som Business Director hos DXC Technology. Nyt job

    Henrik Fugmann

    T-Systems

    Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

    Jim Neble

    Vektus A/S