Hvis det er en daglig kamp at få ”lov” til at udføre banale dagligdags opgaver, så er der ikke mental energi til det ekstraordinære

Klumme: Standarder, styr på processerne og alt så simpelt som muligt. Det er nøglen til innovation og modstandsdygtighed, når nye virkeligheder trækker gulvtæppet væk under os. Vi skal strukturere det banale, så vi kan fokusere på det vigtigste. Det gælder især for vores it-installationer.

Artikel top billede

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribentens synspunkter.

Forestil dig at du skal modtage en aflevering i fodbold i mørke. Ronaldo og en jævnaldrende amatørspiller blev udsat for denne udfordring i nogle styrede forsøg, hvor lyset slukkede 5-10 meter, før bolden var fremme.

Amatøren bremsede op og mistede føling med bolden. Ronaldo fortsatte i mørket, beregnede boldens bane, bragte sig i position og scorede. Med hovedet, med højrebenet og med skulderen. Også selv om lyset blev slukket, så snart den afleverende spiller berørte bolden.

Forskellen var, at stjernen behøvede meget få informationer for at udelukke de forstyrrende elementer og løse en kompleks opgave uden at kunne se bolden. Det lå på rygraden.

Gimmick eller ej. God metafor

Naturligvis er jeg i stor fare for at være hoppet på en gigantisk og manipuleret videogimmick i cirkus Ronaldo. Tjek selv her: https://videnskab.dk/krop-sundhed/forskere-derfor-er-ronaldo-sa-vild. Ville videoen findes online, hvis Ronaldo ikke havde overgået amatøren med flere længder?

Men det gør måske ikke alverden, for min pointe er alligevel at se Ronaldos fremragende fodboldevner som en metafor for virksomheders beredskab for at håndtere det ukendte. Hvor hurtigt kan vi omstille os? Hvor få informationer behøver vi for at tilpasse os? Hvor meget er standardiseret,pakketeret og automatiseret, så vi kan fokusere på det nye og på det vigtigste?

Det skal ned på rygraden

Cloud-løsninger og vidtstrakt brug af standarder er nøglen til at opnå fleksibiliteten.

Problemet med it-gæld og gamle håndholdte it-installationer er, at virksomhedens manøvredygtighed er begrænset.

Det sker, når for mange processer er lappet sammen, så de knager og brager, når de skal udvikle sig.

For mange uskrevne regler, for meget personafhængighed og for mange improviserede hovsa-løsninger er gift for agiliteten.

Alt det almindelige, ordinære og banale i it-installationen skal pakkes ind i simplicitet, standarder og best practice. Det skal ned i den it-mæssige ”rygrad”, så vores menneskelige ressourcer er frisat til at udvikle digital understøttelse af forretningsmæssig innovation.

Ja tak til intuitive brugerflader

Det gælder sådan set både for virksomheder og mennesker. Tænk en gang på irriterende brugerflader.

Hvis det er en daglig kamp at få ”lov” til at udføre banale dagligdags opgaver, så er der ikke mental energi til det ekstraordinære.

Hvis brugerfladen derimod er gennemtænkt, automatiseret, enkel og intuitiv, så går det legende let at hente og aflevere data og fuldføre processer. Her er nøglen til at frisætte energi til det, som ligger ud over det sædvanlige.

Hovedet har godt af standarder

Lige nu i denne corona-tid er mange mennesker bragt ud af deres vante rammer. Vi skal forholde os til en anden måde at arbejde på. Selv lod jeg skægget stå i en uge, hvilket ikke harmonerer med eksperternes råd til at få den nye karantæne-agtige hverdag til at fungere.

Du skal nemlig passe på din hjerne og give den ro og rytmer. Døgnrytme, faste måltider, påklædning og arbejdstider er med til at gøre det nemmere. Bare fasthold strukturen, så du ikke skal bruge energi på det banale. Hovedet har også godt af standarder!

Var jeg udsat for god ledelse?

For nogen tid siden – før jeg vidste, hvad corona-virus er for noget - skiftede indholdet i mit job.

Jeg havde løbet SAP Experience Center i gang fra ide til kørende center sammen med et team af gode folk. Det var udviklingsopgaven, prototyperne og opfindsomheden, der var i højsædet i et par år.

Men nu var opgaven langt mere en driftsopgave, og jeg er ikke en udpræget procesmand. Jeg brugte uforholdsmæssigt meget energi på de banale detaljer i hverdagen og jeg uddelegerede ikke i fornødent omfang.

Og så blev jeg udsat for god ledelse.

Det er et SAP-speciale at definere og eksekvere processer, og mit job blev ændret, når jeg nu ikke lige selv kunne finde ud af det. Gode kræfter trådte til og sørgede for, at knive og gafler fandt de rette skuffer. Jeg har fået tid til at opsøge og implementere nye tiltag ved siden af en velsmurt maskine.

Egentlig banalt, ikk? Men det er ikke altid nemt at erkende, at hverdagens gøremål kan og bør automatiseres, så man kan innovere i stedet.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

Digital transformation | Aarhus

AI i det offentlige - Aarhus

Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

Digital transformation | Køge

Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect