Morgen-briefing: Webhotel oplever kundevækst på 50 procent / Twitter giver medarbejderne fri 19. juni / Telia indgår partnerskab med IoT-selskab

Webhotel oplever kundevækst på 50 procent. Twitter giver medarbejderne fri 19. juni. Elbilmærke er nu mere værd end Fiat uden at have leveret en eneste bil. EU: Facebook, Google og Twitter skal afgive månedlig fake news-rapport. Telia indgår partnerskab med IoT-selskab.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen og hermed velkommen til torsdagens nyhedsoverblik fra Computerworld.

Webhotel oplever kundevækst på 50 procent

One.com, der formidler domæner og salg af webhoteller, har under coronakrisen oplevet en kundefremgang på 50 procent i april og maj.

Det skriver Finans.

Selskabet melder, at det især er restauranter og tøjbutikker, der har været hurtige på tasterne for at få oprettet en digital tilstedeværelse.

I Sverige, hvor man har grebet coronapandemien an med færre restriktioner, har One.com imidlertid kun haft en kundevækst på syv procent i april og maj.

One.com har i dag mere end 1,5 millioner kunder i 149 lande, fremgår det af dets hjemmeside.

Twitter giver medarbejderne fri 19. juni

Twitter og Square har stemplet 19. juni også kendt som Juneteenth eller Freedom Day som en officiel virksomhedsfridag i USA "for evigt."

Det skriver Cnet.

Juneteenth markerer datoen for slaveriets ophør i USA i 1865.

Virksomhedsfridagen blev tirsdag annonceret af Jack Dorsey, der er direktør for både Twitter og Square.

"Lande og regioner over hele verden har deres egne dage til at fejre frigørelse, og vi vil gøre arbejdet for at gøre disse datoer til selskabsferier overalt, hvor vi er til stede," skriver Jack Dorsey blandt andet i et tweet.

Flere topfolk fra tech-verdenen har taget et standpunkt mod racisme, efter 46 årige George Floyd fra Minnesota 25. maj døde som følge af, at være blevet fastholdt til jorden af en politibetjent.

Elbilmærke er nu mere værd end Fiat uden at have leveret en eneste bil

I forrige uge blev det amerikanske elbilselskab Nikola børsnoteret på børsen i New York, og aktien er siden da braget så højt op, at markedsværdien nu lyder på 26 milliarder dollar.

Det er en højere markedsværdi end Fiat Chrysler, der har en værdi på lidt over 20 milliarder dollar.

Det skriver Finans.

Nikola er ligesom Tesla opkaldt efter den serbisk-amerikanske fysiker Nikola Tesla. Men modsat Tesla har Nikola endnu ikke leveret en eneste bil.

Aktien er røget i vejret, efter selskabet kunne annoncere, at der 29. juni bliver åbnet for forudbestillinger af Nikolas eldrevne firhjulstrækker.

Ud over el-firhjulstrækkere udvikler Nikola også elektriske lastbiler.

EU: Facebook, Google og Twitter skal afgive månedlig fake news-rapport

EU-Kommissionen vil have Facebook, Google, Twitter og andre sociale medier til hver måned at levere en rapport om, hvordan de bekæmper fake news.

Det skriver Reuters.

EU's udenrigspolitiske chef Josep Borrell og næstformand i EU-Kommissionen med ansvar for værdier og transparens Vera Jourova henviser blandt andet til Rusland og Kinas ansvar i at sprede falske nyheder i forbindelse med coronakrisen.

Ifølge dem bør onlineplatformene afgive en månedlige rapport med detaljer og dokumentation om, hvordan de har fremmet sandt indhold og begrænset desinformation og reklame.

EU har lanceret et kodeks i kampen mod fake news, som Facebook, Google og Twitter allerede har støttet op om.

Telia indgår partnerskab med IoT-selskab

Telia indgår et partnerskab med softwareselskabet Fleet Complete for at udvide teleselskabets IoT-løsninger til styring af bilflåder.

Det skriver Telia i en meddelelse.

I samarbejdet vil de to partnere tilbyde en række trackingløsninger, som skal hjælpe danske virksomheder med at optimere deres forretning og reducere deres flåderelaterede omkostninger og CO2-udledninger.

Under navnet Telia Fleet Management lanceres først fire løsninger til henholdsvis flådestyring, administration af delebiler, elektronisk kørebog samt sporing og tyverisikring af materiel.

Fleet Complete er en global softwareleverandør af GPS-baserede løsninger til bilflåder og mobile arbejdsstyrker.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Deloitte

    Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

    AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

    Lauren De Ventura

    emagine Expertise A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

    Peer Leerbæk

    Netip A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Gitte Lykke Holm som Senior Payroll Consultant. Hun skal især beskæftige sig med opsætning og implementering af 365Løn til Business Central. Hun kommer fra en stilling som BC/NAV seniorkonsulent. Hun er uddannet inden for informatik og data processing. Nyt job

    Gitte Lykke Holm

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

    Jacob Holm Jensen

    Netip A/S