Karantænen gav de introverte en revival. Men nu kommer møderne igen. Uaks!

Klumme: Bedre beslutninger, effektive møder og en ny direkte måde at finde viden på. Coronaperioden har også gjort noget godt. Vi tager meget af det med os (håber jeg).

Artikel top billede

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribenternes synspunkter.

Mere golf og højere effektivitet. Karantæneperioden var god for mig. Måske hører jeg til blandt de introverte, som pandemien præmierede med ”15 minutes of fame” midt i en ekstrovert epoke i verdenshistorien?

Det er passende at reflektere lidt over arbejdslivet her efter de tre første fysiske kundemøder i over tre måneder.

Vi skal jo nærmest til at lære det hele igen. Hov hov, ikke give hånd. Sidde med afstand. Kejtede albuestød og fjogede grin. Afspritning før og efter, og her og der og alle vegne.

Tab af produktivitet

Det første jeg registrerer er tabet af produktivitet. Jeg når mindre på en dag med fysiske møder, end på dage, hvor jeg er selvstyrende og uden transporttid. Møderne på Teams/Skype/Zoom er også kortere og lidt mere to-the-point.

Men hvad med de mere komplekse og langhårede problemstillinger? Jamen, her er jeg faktisk også lige ved at hævde, at vores beslutninger og vores dialog er bedre på videomøder. Personligt kan jeg bedre læne mig op af noter, dele skærm og formidle mere komplekst stof end i det fysiske møde.

Mængden af de uformelle beslutninger taget på gangen i en-til-en-samtaler har været færre. Alle sidder mere lige over i videokonferencen, hvilket giver forberedelsen og de bedste argumenter bedre vilkår for at løbe med beslutningen.

Meget mere digitalt indfødt

Det virkeligt nye for mig i denne periode har været vidensindsamlingen.

Jeg er blevet tvunget til at arbejde digitalt og metodisk. Jeg har fået øjnene op for, hvor mange gode kilder jeg kan finde. Ikke mindst i vores egen globale organisation.

Det er nærmest som at tage et generationsspring hen mod de digitalt indfødte. Fordi alle har været i karantæne var det også lettere end normalt at få hul igennem til de mest efterspurgte eksperter.

Verden er mindre

Som du nok kan regne ud, så hører jeg ikke til dem, der savner den uformelle sludder og sladder ved vandkøleren. Tværtimod.

Jeg tror, at mit personlige netværk er vokset i denne periode. Helt opløftende har jeg knyttet nye forbindelser over hele kloden. Jeg har virkeligt lært at bruge netværket, og verden er blevet mindre.

Jeg kan sagtens forstå, hvis nogen har følt sig spærret inde i en lejlighed og har hadet at få mængden af social kontakt reduceret til ukendelighed. Mit arbejde og min personlighed og min golfinteresse har bare haft det helt fint undervejs.

Jeg er heller ikke alene. Ude hos kunderne er der ikke meget tvivl om, at vi kommer til at bruge de nye digitale kommunikationslinjer mere i fremtiden. Det håber jeg i hvert fald. De har klart vist deres værdi efter en indkøringsperiode. Vi får ændret vores måder at arbejde sammen på fremover i professionelle sammenhænge.

Er jeg cyborg?

Men er vi der, hvor jeg burde opsøge læge i forhold til min næsten udelte glæde over for at slippe væk fra kontoret og bare arbejde hjemme på kammeret i eget hus?

Vi har briller, høreapparater og kunstige hjerter, og nu kan vi altså også fungere fint socialt uden at vores kroppe er en del af ligningen. Kan vi til sidst også droppe sproget og bare uploade tanker til hinanden?

Hvor ville det være meget nemmere hvis vi kunne teleportere en fuld kompetence til at køre bil til de kommende bilister, så de sparede turen til kørelærer. Til sidst kan vi måske helt slippe for kroppen og leve uploadede som cyborgs i al evighed?

Okay, okay. Måske er det meget godt at komme tilbage til virkeligheden igen. Også selv om det indebærer en forbandet masse møder. Vel mødt!

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Annonce

Rambøll Management Consulting

Senior Software Engineer

Midtjylland

Statens IT

It-revisorer til stor statslig myndighed

Københavnsområdet

Statens IT

Teamkoordinator til databaseteam

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra Computerworld

Cyber Security Festival 2026:

Årets program sætter fokus på cybersikkerhed som samfundssikkerhed

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

Jacob Holm Jensen

Netip A/S

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

Sarah Strøyer Hove

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S