Det får du i artiklen
- Bliv klogere på bredbåndspuljen
- Se tallene og vurder hvorvidt bredbåndspuljen har virket
- Læs hvorfor dansk erhvervsliv og regeringen gerne vil afskaffe puljen, mens et politisk flertal mener, ordningen skal forlænges
- Se dækningsgrader for hurtigt bredbånd i hele landet
- Tjek puljens størrelse og bliv klogere på, hvordan du søger om tilskud til dit bredbåndsprojekt før midnat
1.136
5:45 min
Ved midnat er der nemlig deadline for at søge om tilskud fra Energistyrelsens bredbåndspulje, der i 2020 er på 98,5 millioner kroner.
Og da regeringen har lagt op til at skrotte bredbåndspuljen i sit finanslovsudspil, er det måske sidste chance overhovedet for at søge om tilskud fra puljen for beboere og virksomheder i landets landzoner og sommerhusområder.
Derfor er Computerworld nu klar med en guide om alt, hvad du skal vide om bredbåndspuljen og puljens måske sidste ansøgnings- og tilskudsrunde.
Lad os begynde med det oplagte spørgsmål: Hvem kan søge?
Hvem kan søge midler i bredbåndspuljen?
Det er kun adresser i landzoner og sommerhusområder, der kan søge midler i bredbåndspuljen, som i 2020 er på 98,5 millioner kroner.
Der kan ikke gives tilskud til adresser, der ligger i byzoner
Puljen kan søges af lokale sammenslutninger og kommuner, der er en gennemsnitlig egenfinansiering på minimum 4.000 kroner adresse, der indgår i et projekt.
Tilskud gives ud fra en pointscore baseret på seks objektive kriterier.
Der kan højst gives et tilskud på 100.000 kroner i gennemsnit per adresse.
21. september var sidste frist for at annoncere et muligt bredbåndsprojekt til Energistyrelsen, mens deadline for den endelige ansøgning er ved midtnat mandag 26. oktober.
Processen for at søge tilskud via bredbåndspuljen er opdelt i 10 punkter, som kan findes her.
Læs også: Wammens finanslovsforslag blotter regeringens manglende tech-ambitioner for erhvervslivet
Hvordan er bredbåndspuljens resultater?
Målet med bredbåndspuljen er at støtte bredbåndsprojekter i landets tyndt befolkede områder, som ikke er har været attraktive for bredbåndsselskaberne at rulle lynhurtigt internet ud til.
Siden 2016 har staten via bredbåndspuljen pumpet flere hundrede millioner kroner ud til danske bredbåndsprojekter.
I 2019 uddelte 107 millioner kroner til 115 bredbåndsprojekter i 36 kommuner, hvoraf langt størstedelen var kommuner vest for Storebælt.
Hvordan har resultaterne så været?
Tal for Energistyrelsen viser, at bredbåndsdækningen i danske boliger og virksomheder med hastigheder på mindst 100/30 Mbit/s er steget fra 82 procent i 2015 til 93 procent i 2019.
Derudover har Energistyrelsen i september estimeret, at at op mod 99 procent af alle boliger og virksomheder i midten af 2020 har adgang til bredbåndshastigheder på 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload.
Det kan du læse mere om her: Så tæt er Danmark på at være fuldt dækket af hurtige bredbåndsforbindelser
Hvor stor en rolle bredbåndspuljen spiller i den udvikling er uvist, men sikkert er det, at antallet er projekter og adresser, der er tilknyttet til bredbåndspuljen er steget år for år i puljens levetid.
I 2016 var der tale om 30 projekter og 3.512 adresser, hvilket resulterede i et samlet tilsagn fra bredbåndspuljen på 77,6 millioner kroner.
De tal er steget stødt siden, og som tidligere nævnt blev der i 2019 uddelt 107 millioner kroner til 115 bredbåndsprojekter.
Til gengæld bliver der færre og færre tilskudsberettigede adresser, som kan søge støtte via puljen.
I 2016 var 336.590 boliger, virksomheder og sommerhuse berettiget til tilskud, men det tal var faldet til 130.156 i 2019.
Læs også: Samlet erhvervsliv langer ud efter regeringens planlagte it-besparelser: "Når man samtidig vil spare massivt på it-konsulenterne, så spørger vi bare; 'hvem skal så løse de opgaver?'"
Hvorfor vil regeringen skrotte bredbåndspuljen?
Og kombinationen af den udvikling samt den høje dækningsgrad af hurtige bredbåndsforbindelser i Danmark er netop årsagen til, at regeringen i sit finanslovforslag har lagt op til, at årets bredbåndspulje bliver den sidste.
"Eksempler på bevillingsudløb er bredbåndspuljen, hvor den ét-årige bevilling i 2020 udløber. Der gennemføres i disse år en betydelig udrulning af bredbånd på markedsvilkår, også i yderområderne, således at op mod 99 procent af landet ventes at være dækket omkring 2025," skrev Finansministeriet til Computerworld i september.
"Vi afsatte penge sidste år, hvor der allerede er sket investeringer i bredbåndsnettet. Vores udgangspunkt er, at der ikke i år er behov for den pulje, som der var sidste år," lød det ligeledes fra finansminister Nicolai Wammen (S), da regeringen præsenterede sit finanslovsforslag i slutningen af august.
Det kan du læse mere om her: Spareplan har udløst voldsomme protester: Her er regeringens forklaring på planlagte it-besparelser
Den udlægning deles i store træk af dansk erhvervliv, der ligeledes mener, at det private marked kan løse den resterende del af opgaven med at få rullet lynhurtigt internet ud til alle dele af landet.
Interesseorganisationen Dansk Erhverv har eksempelvis peget på, at teleselskaberne i 2019 investerede 8,6 milliarder kroner i udbygning af digital infrastruktur, mens de i 2018 investerede syv milliarder kroner.
"Blot stigningen i private investeringer er altså 16 gange så stor som den planlagte bredbåndspulje på 100 millioner kroner," lød det derfor fra Dansk Erhverv i begyndelsen af september.
Det kan du læse mere om her: Dansk Erhverv og den danske telebranche: Ok at lukke bredbåndspuljen
Overlever bredbåndspuljen alligevel?
Det er dog langt fra sikkert, at 2020 bliver bredbåndspuljens sidste år.
For allerede i 2019 ville den socialdemokratiske regering afskaffe puljen, men ordningen endte alligevel med at blive forlænget, da regeringen indgik en aftale med, De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet, da der var flertal i Folketinget for at fortsætte ordningen.
Og noget tyder på, at den historie kan gentage sig i år.
For endnu et gang er der etableret i flertal - som ønsker at bevare bredbåndspuljen - i Folketinget udenom regeringen.
Flertallet består af regeringens tre støttepartier Enhedslisten, De Radikale og SF, mens også Dansk Folkeparti og Venstre ønsker at bevare bredsbåndspuljen.
Venstre ønsker endda puljen løftet med yderligere 50 millioner kroner.
Derfor må vi vente med den endelige afgørelse om bredbåndspuljens fremtid til, finansloven falder endeligt på plads.
Læs mere her: Flertal i Folketinget vil bevare den lukningstruede bredbåndspulje
Foreløbigt er der deadline for ansøgninger om at få del i årets pulje ved midnat.
Energistyrelsen forventer at være klar med svar på ansøgninger i midten af december, hvor styrelsen vil kontakte ansøgerne med enten et tilsagn eller afslag på ansøgningerne.
Computerworld har været i kontakt med Energistyrelsen, som ikke ønsker at offentliggøre tal for årets ansøgningsrunde før senere på ugen.