Ugen i tech: Sådan ser 2021-bilafgifterne ud – vil sætte gang i elbilssalget / Robot-køkkenet er kommet: Både madlavningen og opvasken ordnes automatisk / Er det noget med et Nokia-TV? Nu slipper mærket billige fladskærme ud i landet

Ugen i tech: Sådan ser 2021-bilafgifterne ud – vil sætte gang i elbilssalget /Robot-køkkenet er kommet: Både madlavningen og opvasken ordnes automatisk / Er det noget med et Nokia-TV? Nu slipper mærket billige fladskærme ud i landet

Artikel top billede

Tesla Model 3 er en af de elbilsmodeller, der står til at blive markant billigere.

Med de kommende bilafgifter vil der fra 2021 være billigere at satse på en elbil, når der skal trilles omkring på de danske veje.

Omvendt kan størstedelen af de fossildrevne pendanter se frem til at blive dyrere i indkøb og i ejerskab med forhøjelser i registreringsafgiften samt højere ejerafgifter.

De nye afgifter er denne uge præsenteret et smalt flertal bestående af Regeringen, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten.

I alt forventes de reviderede afgifter at sende 775.000 nul- og lavemissionsbiler på vejene fra de træder i kraft 18. december 2020 og frem til udgangen af 2030.

Fra omkring årsskiftet vil fossildrevne biler koste 2.300 kroner i snit, men vil frem til 2025 løbe yderligere 8.800 kroner op i forhold til nuværende priser.

Afgiftsstigningen vil primært være afhængig af bilens CO2 udledning.

Når det gælder elbiler, vil disse i første ombæring bevare den reducerede registreringsafgift, mens et revideret bundfradrag gør at elbiler op til omtrent 500.000 kroner helt fritages for afgifter. I dag træder afgifterne ind ved omkring 400.000 kroner, skriver FDM.

Selve opladningsnetværket bliver styrket af tiltag som store afgiftsrabatter til ladeoperatører. Dertil vil firmabilers ladebokse kunne financieres af arbejdsgiveren uden beskatning.

Ejerafgiften stiger med tre procent fra 2022 for alle biler. Dieselbiler får tilmed en udledningsafgift på ekstra 300 kroner i 2021.

Robot-køkkenet er kommet: Både madlavningen og opvasken ordnes automatisk

Det kan lyde som årets julegave med en køkkenrobot som ikke bare nøjes med at tilberede over 5.000 forskellige opskrifter – den klarer endda også opvasken.

Årets julegave-idé bliver dog forbeholdt de ualmindeligt bemidlede, for den London-baserede robotvirksomheden bag maskinen, tager 248.000 britiske pund, for at robotisere kundernes køkkener.

Maskinen som er døbt ’ The Moley Kitchen’ er såmænd også mere et robotiseret køkken end en egentlig køkkenrobot til køkkenet.

”Det I er vidne til, er verdens første robotkøkken til forbrugere,” forklarer idémand Mark Oleynik til britiske The Guardian, som fortsætter: ”Ligesom andre banebrydende teknologier, biler, fjernsyn og computere, vil de første enheder tale til entusiaster og være prissat derefter.”

Til trods for den tårnhøje pris er efterspørgslen til stede: Over 1.200 potentielle kunder har spurgt ind til maskinen, oplyser han.

Han satser på at køkkenet vil falde betydeligt i pris i takt med, at stordriftsfordele ved masseproduktion kan indhentes.

Maskinen er blevet til i samarbejde med Tim Anderson, en kulinarisk opfinder, som blandt andet er kendt at vinde 2011 sæsonen af BBC-programmet ’Master Chef’.

Er det noget med et Nokia-TV? Nu slipper mærket billige fladskærme ud i landet

Nokia var ikke kun kendte for deres mobiltelefoner tilbage i 90’erne, selskabet stod også bag flere kollektioner af fjernsyn, dengang stuealteret var et skrummel beståede af katoderør.

Nokia-brandet er i midlertidigt igen at spotte på et fjernsyn, denne gang af fladskærmstypen.

Billedmæssigt kan der næppe forventes nogen revolutioner, da den nye fladskærmskollektion på mellem 43 og 65 tommer er bygget op omkring LED-paneler fremfor OLED eller mini-LED.

Opløsningen er dog på 4K og smart-tv evnerne sikres af Android TV, mens fjernbetjeningen tilbyder direkte adgang til Google Assistant, YouTube og Netflix, skriver Flatpanels.dk.

Priserne starter 2.999 kroner for 43 tommer, mens 65” topmodellen løber op i beskedne 4.499 kroner.’

Læses lige nu

    Annonce

    Capgemini Danmark A/S

    Microsoft AI Solution Architect

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    Forretningsanalytiker til PET's IT-afdeling

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,