Artikel top billede

Bog: Racehad i kampsportsklubben og på madlavningsholdet

Moderne højrenationale bruger målrettet humor og sarkasme til at kapre nye rekrutter – og de er aktive flere steder online, end man måske skulle tro. Det er emnet for Hate in the Homeland: The New Global Far Right.

I første halvdel af det 20. århundrede lærte vi nazister at kende som voldsparate bøller med forkærlighed for statsmagt, skrårem, fakkeltog, Hugo Boss-jakkesæt og tog, der kørte til tiden.

Sidste uges højrenationale optøjer i Washington tegner dog et billede af nogle mere forhutlede og sølle typer.

Ligeledes har den danske afart af nynazismen traditionelt heller ikke mindet meget om 30’ernes idealbillede på et skarpskårent übermensch.

Men det skal man ikke lade sig narre af.

For højrenationale er ­– ligesom i øvrigt den ydre venstrefløj og aktivister af alle mulige andre aftapninger – blevet mere målrettede i deres indsats for at kapre nye rekrutter. Særligt i takt med, at den offentlige debat er flyttet online og de vestlige samfund er blevet mere polariserede.

Det er emnet for Hate in the Homeland: The New Global Far Right af Cynthia Miller-Idriss, professor og forsker i ekstremisme på American University i Washington, DC. Hun vurderer, at den mest yderligtgående højrefløj i USA omfatter cirka 75.000 personer.

Som altid høster de nye tilhængere blandt unge, der har svært ved at finde kammerater samt i fitnesscentre og kampsportsklubber. Mange af de amerikanske frontpersoner er således krigsveteraner, der har kæmpet i bl.a. Ukraine, som – i kraft af deres fysik og fortid – har nemmere ved at dupere rodløse unge mænd.

Men jagten foregår i høj grad også online, hvor en blanding af indforstået slang og sarkasme gør det svært at gennemskue, hvor grænsen går mellem grovkornet humor og hate speech.

Samtidig søger man at optimere tilhængernes tøjstil, så de ikke alle sammen ligner håbløse tabere. Ligesom man i stigende grad går på strandhugst i alt fra gamermiljøer til YouTube-kanaler centreret om noget så fredsommeligt som madlavning, da det at spise kød i nogle tilfælde kan fungere som politisk markør (ja, det er en sær verden).

Alt sammen med henblik på at lokke nye rekrutter ind i folden og øge accepten af racehad i den bredere befolkning.

I en overvejende positiv omtale af bogen fremhæver tidsskriftet The Economist, at denne taktik til en vis grad er lykkes.

Blandt andet set ved, at teorier om en egentlig udskiftning af befolkningen er blevet mere udbredt. Samt ved at man – også i knap så ekstreme miljøer – undertiden hører konspirationsteorier gentaget om investor George Soros, der særligt er blevet lagt for had på grund af sit jødiske ophav.

Så der er grund til at være på vagt. Også når de højrenationale ikke marcherer, besætter kongresbygninger eller tæver uskyldige til blods.

På dén led var tingene alligevel nemmere, dengang nynazister burede sig inde parcelhuse i forstæderne og højst kunne svinge sig op til at spille Wagner for fulde gardiner, trykke et par pjecer eller sætte klistermærker på lygtepælene.

Titel: Hate in the Homeland: The New Global Far Right. Forfatter: Cynthia Miller-Idriss