Til september vil mangemillardøren Elon Musk, der er stifter af rumstationen SpaceX, være klar med verdensomspændende internetdækning via omtrent 1.800 satellitter i rummet.
Det lover virksomheden, der står for satellitterne, Starlink, der er ejet af SpaceX.
I alt skal 12.000 satellitter holdes i kredsløb om Jorden, mens de leverer internetdækning, der når helt ud til de områder af planeten, hvor internettet i dag ikke eksisterer.
Og hastigheden på rum-internettet skal kunne konkurrere med den, der findes indenfor Jordens atmosfære i dag. Til at starte med lover Starlink 100 megabit i sekundet på downloadhastigheden og 20 megabit til uploadhastighed. Dette er dog noget langsommere end en kabeforbindelse i dag.
I maj i år fortalte Elon Musk at Starlink har fået 500.000 bestillinger på nettet på forhånd, og der er lige nu brugere i 11 forsellige lande, som afprøver forbindelserne fra rummet.
Også internet i flyveren vil Starlink kunne levere. Forbindelsen skal leveres via laserstråler, så denne ikke skal forbi en station på Jorden først.
I 2018 sendte SpaceX de første af satellitterne, der skal danne netværket, op. I 2020 kom flere til. Det anslås at der skal 4.400 staellitter til at skabe global internetdækning.
Konkurrenterne klager
Det lyder måske umiddelbart ret utroligt, men ingen drømme går i opfyldelse uden modstand.
De amerikanske telemyndigheder Federal Communications Commission (FCC) havde i sin tid
givet SpaceX lov til at sætte også de kommende satellitter ud i 1.100-1.300 kilometers højde.
Men for at de skal være effektfulde, skal satellitterne hænge så lavt som muligt. Derfor blev tilladelsen ændret til 550 kilometers højde.
Det har fået to konkurrenter på markedet til at kræve beslutningen kendt ulovlig. De to satellitkommunikationsselskaber - Dish Network og Viasat - begrunder kravet med, at der er risiko for sammenstød i den lave højde.
Retten forventes at træffe afgørelse i sagen inden for få uger.
