Morgen-briefing: Snart skal droner bringe udkantsdanskere tættere på lægehjælp / Apple opkøber klassisk musik-tjeneste / MitID-leverandør opkøber e-signaturvirksomhed

Snart skal droner bringe udkantsdanskere tættere på lægehjælp. Apple opkøber klassisk musik-tjeneste. MitID-leverandør opkøber e-signaturvirksomhed. Produktion af nyt Apple Watch forsinkes.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen og velkommen til ugens midterste morgen-briefing på denne herlige onsdag morgen.

Denne udgave er - igen - samlet og skrevet af Ditte Vinterberg Weng.

God morgen og rigtigt god fornøjelse!

Snart skal droner bringe udkantsdanskere tættere på lægehjælp

Falck har netop indledt de første testflyvninger med droner i åbent luftrum, hvor dronen flyver så langt væk, at den ikke længere kan ses af dronepiloten.

Det er første gang, at det sker i Danmark - og genrelt er det sket meget få steder i Europa på nuværende tidspunkt.

Testflyvningen, der finder sted på Ærø, er en del af projekt HealthDrone, der er støttet af Innovationsfonden. Dermed er Falck og HealthDrone-projektet med til at cementere Danmarks position inden for droneflyvning.

På sigt skal dronerne bruges til at flyve blodprøver fra Ærø og Svendborg til laboratoriet på Odense Universitetshospital.

”Brugen af droner i sundhedsvæsenet rummer et enormt potentiale, der kan bringe borgere og patienter, der måske bor langt fra det nærmeste hospital, tættere på specialiseret hjælp," siger Nicolai Søndergaard Laugesen, der er ansvarlig for Falcks droneprojekt.

"Det vil give hurtigere diagnose og bedre behandling og vil være til gavn for både patienterne og de offentlige sundhedsbudgetter.”

Det skriver Falck i en pressemeddelelse.

Apple opkøber klassisk musik-tjeneste

Apples nyeste indkøb er musiktjenesten Primephonic, der leverer klassisk musik til sine brugere.

"At bringe det bedste fra Primephonic til Apple Music-abonnenter er en enorm udvikling for den klassiske musikindustri," udtaler Thomas Steffens, Primephonics medstifter og administrerende direktør.

"Kunstnere elsker Primephonics service og det, vi har gjort i klassisk musik, og nu har vi mulighed for at slutte os til Apple for at levere den absolut bedste oplevelse til millioner af lyttere. Vi får bragt klassisk musik til det mainstream og forbinder en ny generation af musikere med den næste generation af publikum."

Primephonic er dermed ikke længere tilgængelig for nye abonnenter og vil blive taget offline fra 7. september. Derfra vil Primephonics indhold kun være tilgængeligt for Apple Music-brugere.

I mellemtiden vil nuværende Primephonic-abonnenter modtage seks måneders Apple Music gratis.

Det skriver Apple i et indlæg på sin egen hjemmeside.

MitID-leverandør opkøber e-signaturvirksomhed

Leverandøren af ID-tjenesten Signicat, der blandt andet står bag udrulningen af det nye MitID, annoncerer nu købet af litauiske Dokobit.

Dokobit er markedsleder på e-signaturer i Baltikum og Island, og er en af de få leverandører, der har QTSP-certifikat (Qualified Trust Service Providers) i EU. Dette certifikat er det den højeste sikkerhed inden for validering af e-signaturer.

Signicat leverer ID-tjenester til det meste af Europa, og understøtter 30 forskellige nationale eID-systemer på verdensplan. Dokobit er Signicats tredje opkøb i år - foruden norske Encap Security og spanske Electronic IDentification (eID).

Fra 2019 til 2020 steg Signicats indtægter fra 189 millioner kroner til 320 millioner kroner.
Med opkøbet udvider Signicat sin rækkevidde til de baltiske lande, og bygger samtidig sin produktprotefølje endnu stærkere.

Det skriver Signicat i en pressemeddelelse.

Produktion af nyt Apple Watch forsinkes

Produktionen af næste generations Apple Watch er blevet forsinket.

Årsagen er, ifølge mediet Nikkei Asia, der har talt med kilder tæt på processen, dels det komplicerede design, som det nye digitale ur kræver.

Urets kompleksistet, som skiller sig væsentligt ud fra de tidligere Apple-ure, giver udfordringer med sammensætningen af de elektroniske moduler, komponenter og displays.

Dertil kommer, at det under coronakrisen har været vanskeligt for Apple og selskabets leverandører at rejse frem og tilbage, når der skulle vertificeres nye specifikationer.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank