Siden 1965 har Volvo produceret biler i den belgiske by Gent. Fabrikken, som har 6.500 ansatte, startede oprindeligt med den ikoniske Amazon-model.
I dag spytter den delvist automatiserede fabrik fortsat Volvo-modeller ud. Men modellerne hedder nu XC40, V60 og den helt nye og rene el-bil C40. Alt sammen bygget direkte til kunder, som har bestilt hver deres unikke model.
I forbindelse med lanceringen af Volvos nye C40-model, en såkaldt crossover, var Computerworld inviteret til Gent til en prøvekørsel og en efterfølgende rundvisning på fabrikken, hvor vi ekstraordinært kunne fotografere frit.
Kom derfor med inden for i på Volvos store fabrik, hvor der arbejdes i tre-holds skift for at producere 135.000 biler om året.
Det er et tal, som det er planen skal ramme 200.000 inden for kort tid. Det svarer til cirka en bil i minuttet, når fabrikken arbejder på højtryk.
Ingen lugt og støj
Det første indtryk ved besøget på en bilfabrik er lugten og støjen. Eller rettere fraværet af begge dele.
For på en moderne bilfabrik er der ingen benzin-os, oliepletter på gulvet eller høje lyde fra luftværktøj.
I stedet er det oftest lyden af servoer fra industrirobotterne, som du hører i takt med, at de flytter bilerne rundt. Og så lyden af de utallige små el-trucks, som flytter komponenter rundt mellem de forskelle områder.
Volvos fabrikskompleks i Gent rummer i alt 60 kilometer samlebånd og fabrikken laver alt. Det vil sige at bilerne bliver malet, samlet og prøvekørt her.
Dog er der en del underkomponenter som fjederben, motorer, fælge og dæk, der bliver produceret af underleverandører og leveret direkte til fabrikken.
Når bilerne ankommer til samlehallen, som Computerworld besøgte, er de allerede malet og dørene er monterede.
Dørene bliver dog afmonteret og sendes på deres egen rejse igennem fabrikkens sindrige skinnesystem.
Dørene samles separat og monteres først på bilen som nogle af de sidste dele – og fabrikkens system sikrer, at netop de matchende døre er parate, når bilen ankommer til den sidste samlestation.
Volvo kalder det selv systemet for en ”The Steel Silk road”, som en moderne henvisning til den gamle handelsvej fra Kina.
Det skyldes blandt andet, at motorerne til elbilerne kommer Kina, benzinmotorerne fra Sverige, og at de færdige biler sendes ud i verden fra Gent.
I alt 94 procent af produktionen blev i 2020 sendt ud af Belgien.
De store markeder for bilerne fra fabrikken er USA, England, Tyskland, Sverige.
Det betyder, at der afgår skibe fra Gent og til Sverige seks gange om ugen.
Henry Ford blev berømt på at tilbyde biler i hvilken som helst farve, som forbrugerne ønskede sig dem – så længe det var farven sort. Det gjorde Fords produktion effektiv og Henry Ford til samlebåndets opfinder.
Men en moderne bilfabrik skal rumme forbrugernes mange ønsker. Derfor er bilerne på samlebåndet forskellige modeller, forskellige farver og med helt forskellige motorer.
Her er det en traditionel benzinbil, som Volvo er ved at gøre klar.
Og her, fem meter længere henne på samme samlebånd, er det flade brede batteri med de orange ledninger ved at være klart til at blive monteret på en ramme.
De såkaldte plug-in hybrid-biler er fortsat populære i Danmark og får efterhånden også længere og længere rækkevidde på ren el.
Blandt andet Volvos nyeste udgave af XC60 SUV, som vi havde mulighed for at prøvekøre på turen.
Hybridbiler er dog mere komplicerede, da de rummer to systemer i én bil og derfor skal tage hensyn til begge designs.
Her er der gjort klar til en hybrid-bil, hvor batteriet er monteret midt i bilen.
Selve arbejdet med de store bilbatterier foregår i en selvstændig del af fabrikken, hvor kun udvalgte har adgang.
Motorerne til benzinbilerne bygges i Sverige og klargøres på en selvstændig fabrik fem kilometer væk.
Her er der linet en række motorer op til montering.
Og lige til venstre for samme bånd venter de kinesisk producerede elmotorer på at blive monteret i bilerne.
Alle tunge løft og mange andre processer er fuldt automatiserede.
Her er en bil på vej til det, som Volvo kalder ”ægteskabet”, hvor undervogn og motor møder bilens chassis.
Et par industrirobotter skubber forsigtigt fjederben på plads, hvorefter bilen sænkes ned over rammen. Derefter boltes delene sammen.
Som besøgende skal man se sig for og holde sig inden for stregerne. For de små elektriske trucks drøner konstant rundt mellem arbejdsstationerne for at holde dem forsynet med de rette dele.
Flere steder på samlefabrikken er der lokale lagre af dele, som styres af en eller flere ansatte. I alt indgår mere end 5.900 dele i de tre bilmodeller, som fabrikken producerer.
Her er det delene til forakslen og styretøjet, som udvælges af en medarbejder – der igen styres af en computergenereret stemme i vedkommendes headset.
Volvo kalder det ”picking by voice” og det er med til at minimere menneskelige fejl.
Andre steder er der tale om ”picking by light”, hvor et lys viser medarbejderen hvilken komponent, der skal sendes videres i systemet.
Alle dele leveres konstant til fabrikken af en flåde af lastbiler, som har deres eget logistiksystem, der sikrer, at alle dele er der til tiden.
Vognmændene får bestillinger og ved, hvad der skal leveres hvor og hvornår 10 dage før, at delene skal bruges. Og hver bil læsses efter et specielt system, som sikrer, at komponenterne er lette at fange, når de ankommer.
Der har traditionelt været mange tunge løft involveret. Før tog det typisk to stærke ansatte at montere det samlede instrumentbræt.
I dag varetages den opgave fuldstændigt af en enkelt robot, som sørger for, at det rette instrumentbræt monteres i den korrekte bil.
Bemærk hvordan at ét af instrumentbrættene, der venter på montering, er til en højrestyret bil.
Der er mere end 250 robotter involveret i arbejdet med at samle bilerne.
Det omfattende skinnesystem gør, at store dele af fabriksgulvet er mennesketomt. Her er en bil godt på vej igennem den otte timer lange rejse, som samlehallen udgør.
I alt tager det cirka 24 timer for en bil at gennemføre rejsen fra produktionsstart til test.
For at sikre, at alt glider som det skal, og at alle komponenter er på plads, låses bilens konfiguration 10 dage før produktionsstart.
Her er et par biler på vej mod dør-monteringen.
Er man i tvivl om det er el eller benzin, kan du se på undervognen.
Elbilen (tv) har en den karakteristiske glatte bund, mens benzin eller dieselbilen (th) har flere udskæringer til udstødning og lignende.
Hver bil, der produceres i Gent, testet efter endt produktion. Her er en XC40 (tv) og en V60 parat til inspektion.
Efter inspektionen testkøres hver bil på 1,5 kilometer test-vej, som har forskellig belægning. Alt sammen for at sikre at bremser, støddæmpere, elektronik og lignende virker, inden bilen sendes videre.
Hvis alt går vel, og der er chips nok, er en ny Volvo klar til at blive sendt videre til forhandlerne efter 24 timer på fabrikkens mange produkstionslinjer.
Her er det Volvos nye C40, som er en rent elektrisk bil, der er ude på en prøvetur sammen med artiklens forfatter.
På fabrikkens væg har Volvo ophængt en ”Hall of Fame”-hvor modellerne, som fabrikken har produceret siden 1965, er udstillet.
Meget af fabrikken står dog over store omvæltninger.
For godt nok produceres der i dag biler af alle typer i Gent. Men Volvo har lovet, at alle koncernens biler fra 2030 vil være elektriske - og halvdelen vil være elektriske i 2025.
Computerworld var inviteret til Gent af Volvo. Læs mere om Computerworld og rejser her.
