Morgen-briefing: Danmark kåret til europamester i digitalisering / KMD udvikler CO2-beregner med kommuner / KEA åbner for ny it-uddannelse

Danmark kåret til europamester i digitalisering. KMD udvikler CO2-beregner med kommuner. YouTube ændrer 'dislike'-funktion. Danske kvinder hædret til stort award-show. KEA åbner for ny it-uddannelse. Den første kommercielle mikroprocessor fylder 50 år.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Kære læser hermed din morgen-briefing denne mandag 15. november.

Dagens overflyvning af de hurtige it-nyheder er sat op af Alexander Haslund.

Danmark kåret til europamester i digitalisering

EU-Kommissionen rykker Danmark fra en tredje- til en førsteplads i europæisk digitalisering.

Det fremhæver Digitaliseringsstyrelsen på sin hjemmeside.

Førstepladsen til Danmark cementerer kommissionen i sin årlige rapport, Digital Economy and Society Index (DESI), der måler på fremskridt inden for digitalisering.

Vi scorer blandt andet en førsteplads i netværk, en andenplads i integration af digitale teknologier og offentlige digitale tjenester og en fjerdeplads i digitale kompetencer.

Samtidig slår rapporten fast, at Danmark har den højeste andel af brugere af offentlige digitale services i hele EU.

Du kan selv gå på opdagelse i EU-Kommissionens rapport her.

KMD udvikler CO2-beregner med kommuner

KMD har sat gang i udviklingen af en ny CO2-beregner sammen med kommunerne Odense, Sønderborg, Samsø og Oslo.

Det er målet, at CO2-beregneren skal udregne og visualisere aftrykket knyttet til egne indkøb, skriver KMD på sin hjemmeside.

I dag har kommunerne svært ved at vise effekten af de forskellige indsatser, som kommunerne igangsætter, skriver KMD.

"CO2-beregneren vil automatisk give et overblik over den samlede udledning for kommunen, når den medregner kommunens eget energiforbrug, det indirekte energiforbrug forårsaget af købt energi og indirekte udledninger forårsaget af alt andet indkøb," lyder det Søren Brixen, der er rådgivningsdirektør for bæredygtighed hos KMD.

CO2-beregneren forventes klar i løbet af 2022.

YouTube ændrer 'dislike'-funktion

YoutTube, der er et af de få sociale medier, der opererer med en tommelfinger ned, vil nu gøre op med funktionen.

Fremover skal antallet af dislikes på YouTube nemlig ikke længere blive vist til andre brugere, mens indholdsskaberne nu også selv aktivt skal opsøge det, hvis de vil se antallet, skriver DR.

"Desværre oplever vi, at offentlig visning af dislikes kan føre til misbrug som for eksempel trolling, chikane og mobning. Derfor tager vi nu konsekvensen og lukker ned for den offentlige visning, så det ikke på samme måde kan være et negativt redskab," oplyser Jesper Vangkilde, der er kommunikationschef hos Google Danmark, der ejer YouTube, til DR.

Ændringerne er i gang med at blive rullet ud.

Danske kvinder hædret til nordisk award-show

Nordic Female Founders, stiftet af Mia Wagner og Anne Stampe Olesen, vandt en af de i alt 10 priser, der i år blev uddelt til award-showet Nordic Women in Tech.

Nordic Female Founders, der blev stiftet med et ønske om at sætte fokus på ligestilling i dansk erhverv samt at sikre flere investeringer til kvindelige iværksættere, vandt prisen i kategorien årest investor.

I alt var over 200 nominerede til prisuddelingen, hvor årets initiativ ligeledes blev vundet af et dansk projekt. Her var det ReDI School, en non-profit it-skole for kvinder med flygtninge- og indvandrerbaggrund, der løb med prisen.

Du kan tjekke alle vinderne her.

KEA åbner for ny it-uddannelse

Med en helt ny bacheloruddannelse sætter KEA - Københavns Erhvervsakademi - nu it-arkitektur på studiemenuen.

Uddannelsen vil have fokus på at skabe dimittender med tekniske softwarekompetencer kombineret med fokus på at tænke arkitektur og forretning ind i udviklingsprojekter og sætte sig ind i brugernes perspektiv.

"Det vil appellere til den gruppe, som kræver mere mening end bare den tekniske, dem som også gerne vil dygtiggøre sig i sammenhængen mellem systemer, virksomheder og mennesker – dem som er interesseret i den praktiske anvendelse og gerne vil gøre en forskel ude i verden med deres tekniske IT-kunnen," lyder det fra uddannelseschef Lars Bogetoft i en meddelelse.

Ind til videre har KEA fået lov til at optage 30 studerende på den nye bacheloruddannelse, der starter til august og tager tre et halvt år.

Den første kommercielle mikroprocessor fylder 50 år

Det er i dag præcis 50 år siden, at verdens første kommercielle mikroprocessor, Intel 4004, ramte markedet

15. november 1971 introducerede Intel den ikoniske mikroprocessor og indledte dermed den it-revolution, der i dag fortsat buldrer derud af.

Intel 4004 var dengang banebrydende med dens 740 kilohertz, men ingenting sammenlignet med nutidens mikroprocessorer, der nu tælles i gigahertz.

Det er selvfølgelig en så central begivenhed i it-historien, at det kræver endnu flere ord.
Dem kan du læse senere på Computerworld.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    It-løsninger | Online

    Kod smartere med GitHub Copilot

    Få styr på GitHub Copilot og skriv bedre kode hurtigere. Se hvordan Copilot løser opgaver, sparrer på fejl og løfter komplekse workflows. Oplev live demo og lær hvordan du kommer i gang med licenser og opsætning.

    Sikkerhed | København

    Cyber Threats

    Få teknisk indsigt og konkrete løsninger til at modstå moderne cyberangreb. Lær af fejl, stop angreb i tide og byg systemer med ægte resiliens. Fokus på lavniveau-detektion, netværksovervågning og hurtig gendannelse. Deltag i Cyber Threats fra...

    It-løsninger | København V

    Platform X 2026: Forretning, teknologi og transformation

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Henrik Vittrup Zoega, projektkoordinator hos Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland, har pr. 22. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Syddansk Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Henrik Vittrup Zoega

    Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland

    Netip A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Henrik Mejnhardt Nielsen som ny kollega til Product Sales Teamet i Herlev. Han kommer fra en stilling som Business Development Manager hos Arrow. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Thomas Bjørn Nielsen som E-Commerce Manager. Han skal især beskæftige sig med at optimere og vækste virksomhedens digitale platforme yderligere. Han kommer fra en stilling som Operations Project Manager hos Tiger Media. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en MSc. i International Virksomhedsøkonomi. Nyt job

    Thomas Bjørn Nielsen

    Renewtech ApS

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics