Hovedstaden scorer flest tilskud fra bredbåndspuljen i år: Se hvor mange projekter der får penge

Bredbåndspuljen, der skal give tilskud bredbåndsforbindelser på adresser med dårlig dækning uden for byerne, har i år givet flest tilskud i Region Hovedstaden. Det er der dog god en forklaring på, lyder det fra Energistyrelsen.

Artikel top billede

På 3.539 danske adresser vil man i den kommende tid kunne se frem til at få adgang til nye lynhurtige internetforbindelser.

Energistyrelsen afslører, hvilke projekter der i denne omgang er blevet tilgodeset af bredbåndspuljen 2021.

I alt får 177 projekter et samlet tilskud på 107 millioner kroner i tilskud fra Bredbåndspuljen i 2021, meddeler Energistyrelsen.

Flest adreser i Hovedstaden

Bredbåndspuljen er sat i verden for at give tilskud til udrulningen af bredbåndsforbindelser i områder uden for de store byer, hvor der er dårlig dækning.

Alligevel er et flertal af projekterne placeret i Region Hovedstaden.

Således er det 1.067 adresser i Region Hovedstaden, der har fået flest tilskud, mens Region Midtjylland og Region Sjælland er de regioner, hvor næstflest og tredjeflest adresser har fået tilskud

Region Nordjylland er med 275 adresser den region, hvor færrest adresser har opnået tilskud fra puljen.

Derfor er Region Hovedstaden i top

Selvom et flertal af adresser er placeret i Region Hovedstaden, så understreger Energistyrelsen, at der er tale om adresser, som er placeret i regionens landområder.

”Bredbåndspuljen kan ikke anvendes til adresser, der ligger i en byzone. Og hvis man ser isoleret på landområderne, er dækningen med hurtigt bredbånd i Region Hovedstaden faktisk ikke så langt fremme, som vi efterhånden ser mange andre steder i landet,” meddeler Birgitte Bundgaard, kontorchef i Energistyrelsen.

For få få tilskiud er det en forudsætning, at adresserne ligger i enten landzone eller et sommerhus-områder, og der vil samtidig være en egenbetaling på mindst 4.000 kroner per adresse.

98,2 procent af de adresser, der har opnået tilskud til i år, er placeret i landzoner, mens de resterende 1,8 procent ifølge Energistyrelsen ligger i sommerhusområder.

Ifølge Energistyrelsens tal er de projekter, der har fået tilskud i år, desuden kendetegnet ved at være mindre end i tidligere år.

I år har hvert projekt således blot et gennemsnit på 20 adresser, mens et tilskud på 30.457 kroner per adresse er det hidtil højeste i bredbåndspuljens levetid.

Længere mellem adresserne

Det er ifølge Energistyrelsen et tegn på, at puljen i år omfatter flere af de adresser, der har allersværest ved at opnå tilskud på almindelige markedsvilkår.

Ifølge Birgitte Bundgaard fra Energistyrelsen er der blandt andet givet tilskud til projekter på Bornholm, Langeland, Venø, Lyø og Brønderslev.

”Tallene tyder på, at der bliver længere mellem de tilskudsberettigede adresser, så i forhold til tidligere kan det være mere vanskeligt at organisere større projekter. Afstanden mellem adresserne indebærer også, at omkostningerne ved at få de enkelte adresser tilsluttet bliver højere end tidligere. Men selvom der har været behov for flere støttekroner per adresse, er det faktisk kun 12 projekter med samlet 128 adresser, som ikke opnåede tilskud i år,” meddeler hun.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Infrastruktur | Horsens

    Enterprise Architecture Day 2026: Sikker og strategisk suverænitet

    Få ny inspiration til arbejdet med EA – fra sikkerhed og compliance til orkestrering, omkostningsoptimering og cloud governance i en usikker og ustabil tid.

    Sikkerhed | Aarhus C

    Executive roundtable: Cyberrobusthed i praksis

    Cyberangreb rammer driften. NIS2 og DORA kræver dokumenteret gendannelse under pres. Få konkret metode til at teste, måle og bevise robusthed på tværs af cloud, SaaS og leverandører. Deltag i lukket roundtable med Commvault og Hitachi.

    Digital transformation | København Ø

    Sådan etablerer du digital suverænitet

    Digital suverænitet afgør kontrol over data, systemer og afhængigheder i Danmark. Computerworld samler Dansk Erhverv og IBM-eksperter om konkrete arkitekturvalg, governance og platforme, der sikrer reel kontrol. Få overblik og handlekraft.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Mark Michaelsen, teknisk systemejer og projektleder hos Aarhus Kommune, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Mark Michaelsen

    Aarhus Kommune

    Thomas Nakai, Product Owner hos Carlsberg, har pr. 27. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Thomas Nakai

    Carlsberg

    Lars Jul Jakobsen, chefkonsulent hos Region Nordjylland, har pr. 28. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Jul Jakobsen

    Region Nordjylland

    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Darnell Olsen som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Han har tidligere beskæftiget sig med diverse opgaver omkring biludlejning, da han har været ansat hos Europcar. Nyt job