Artikel top billede

(Foto: Netcompany)

Kan Netcompanys succes blive for stor?

Netcompanys store succes giver også anledning til spørgsmål. For var det meningen, at det store monopol-brud, hvor opgaver rækker tilbage til organisationer som Kommunedata og Regnecentralen, skulle ende i hænderne på især et firma?

Netcompany er de seneste år blevet det offentliges foretrukne leverandør af it-løsninger.

Derfor står Netcompany i dag bag store systemer inden for boligstøtte, familieydelser, BBR-oplysninger og folkeskoleløsningen Aula.

Ifølge Netcompany selv vinder firmaet rutinemæssigt mere end 70 procent af de offentlige udbud, som firmaet deltager i.

Det er en succesrate, som gør, at Netcompany i dag er leverandør til alt fra Finansministeriet til Aarhus kommune, Udenrigsministeriet, Rigspolitiet, Erhvervsministeriet og mange mange andre.

Netcompany er derfor en central del af den omfattende digitalisering af den offentlige sektor. Og har som oftest formået at undgå, at optræde som part i de alt for udbredte offentlige it-skandaler.

Er successen et problem?

Men Netcompanys store succes giver også anledning til spørgsmål.

For var det meningen, at det store monopol-brud, hvor opgaver rækker tilbage til organisationer som Kommunedata og Datacentralen, skulle ende i hænderne på især et firma?

Et firma, som sikkert gør det godt, men som på blot få år gennem en succesfuld udbudsstrategi har sat sig på en lang række centrale offentlige systemer.

Det er en dominans, som har stor betydning for konkurrencen i it-branchen og ikke mindst de offentlige løsninger, som Netcompany driver.

For succes avler som regel succes - især når medvinden betyder en mulighed for at opsamle kompetencer, viden og kontakter.

Noget af det peger på den måde, som vi i Danmark skruer udbud sammen på.

Men uanset hvad, så er resultatet, at der ikke er meget plads til konkurrenter, iværksættere eller andre måder at digitalisere på. For vinderen tager det hele.

Derfor sættes Computerworld i de kommende dage fokus på Netcompanys omfattende succes - og stiller spørgsmålene om, hvad den succes betyder for det offentlige, for konkurrencen og om det offentlige overhovedet har et valg.