Der vanker fremover kontant afstraffelse til netbutikker, der ikke oplyser, at kunderne har mindst 14 dages fortrydelsesret på varerne.
Og den information skal falde, allerede inden købet er gennemført.
Sådan er reglerne i den netop vedtagne forbrugerlov, og dermed kan luskede e-butikker ikke længere snige sig udenom ansvaret.
Hvis butikken ligefrem påstår, at kunden ikke har ret til at fortryde købet, så falder hammeren nemlig også.
Forbrugeren har i langt de fleste tilfælde ret til at returnere en vare og få pengene tilbage, og reklamationsperioden på to år gælder også på nettet.
Uvidenhed, ikke fup
Forbrugerklagenævnet modtager dagligt adskillige henvendelser fra ærgerlige forbrugere, der har oplevet, at e-butikker ikke har levet op til deres forpligtelser.
Annelise Fenger er vicedirektør i Forbrugerstyrelsen, og hun mener, at forbrugeraftaleloven beskytter forbrugerne godt, men at det har knebet gevaldigt for nogle e-butikker med at leve op til kravene.
- Reglerne om oplysning har været gældende hele tiden, men bødestraf virker nok fremmende, siger hun.
Cowboys skader branchen
På den anden side af disken står FDIH, Foreningen for Dansk Internethandel.
- Vi er glade for, at der er kommet en mere striks lovgivning. Branchens cowboys skader jo os andre, når de ikke opfører sig ordentligt, siger Gert Birnbacher, der er bestyrelsesmedlem i FDIH og digital ølhandler.
Medlemmerne af FDIH er primært etablerede virksomheder, og foreningen har været med til at udvikle E-mærket, der gives til ansvarlige websteder.
FIDH's direktør, Morten Kamper, er også begejstret for stramningen, men han er ikke sikker på, om lovgivningen er nok til at holde e-handlens brodne kar i skak.
- Det har en vis motiverende effekt, men jeg tror ikke, at loven vil få dem til at ændre adfærd. Men den vil give forbrugerne mere tillid, mener Morten Kamper.
Dyrt for små butikker
Den øgede forbrugersikkerhed er dog ikke gratis. Især små e-butikker vil kunne mærke de nye krav, mener Gert Birnbacher.
- Spekulanter har et kort perspektiv i alle brancher, både på nettet og udenfor. Det koster penge at beskytte forbrugerne, og det kan være dyrt for mindre virksomheder. Mange gange opfører en virksomhed sig suspekt af nød, vurderer han og understreger, at det naturligvis ikke er acceptabelt.
Nogle virksomheder finder fortrydelsesperioden for lang, og at varens værdi falder efter salg, og derfor kan det være fristende at opstille egne kriterier.
- Men der skal ikke være to sæt regler. De små virksomheder skal følge de store på det her punkt. De skal overholde loven og informere forbrugerne, siger Morten Kamper.
Og loven er som sådan bare et minimum. Butikkerne kan sagtens yde endnu bedre service, hvis de vil.
For eksempel gælder oplysningspligten ikke, når man sælger fødevarer, men en del e-købmænd vælger alligevel at strække sig længere end loven kræver.
