Advarer: Alvorlig Oracle-sårbarhed udnyttes nu aktivt af hackere

USA’s cybersikkerhedsmyndighed CISA advarer om, at en alvorlig sårbarhed i Oracles udbredte E-Business Suite aktivt bliver udnyttet i angreb. Det sker, selv om Oracle ikke selv har bekræftet, at sårbarheden er under udnyttelse.

Artikel top billede

(Foto: Shkuru Afshar, CC BY-SA 4.0 , via Wikimedia Commons)

Den amerikanske cybersikkerhedsmyndighed CISA har føjet en ny Oracle-sårbarhed til sin liste over kendte, aktivt udnyttede it-sårbarheder.

Derfor har myndigheden nu pålagt andre myndigheder i USA at installere sikkerhedsopdateringer inden 10. november.

Oracle har dog ikke selv bekræftet, at sårbarheden aktuelt bliver udnyttet.

Det skriver Bleeping Computer.

Vil ikke bekræfte, at sårbarheden udnyttes

Oracle offentliggjorde sårbarheden CVE-2025-61884 den 11. oktober.

Der er tale om en såkaldt server-side request forgery (SSRF) i Oracle Configurator-komponenten, som har fået en CVSS-score på 7,5.

Sårbarheden kræver ingen autentificering og kan ifølge Oracle give angribere “uautoriseret adgang til kritiske data eller fuld adgang til alle data i Oracle Configurator”.

I modsætning til CISA har Oracle ikke bekræftet, at sårbarheden bliver udnyttet i praksis, selv om selskabet tidligere har lukket et sikkerhedshul, som blev brugt i angreb allerede i juli.

To separate angrebskampagner

Ifølge cybersikkerhedsvirksomhederne CrowdStrike og Mandiant har der fundet to forskellige angrebskampagner sted, skriver BleepingComputer.

Den første fandt sted i juli, hvor cyberkriminelle udnyttede en SSRF-sårbarhed i endpointet “/configurator/UiServlet”. Det er netop denne fejl, der nu er registreret som CVE-2025-61884.

I august fulgte en ny kampagne med målrettede angreb mod “/OA_HTML/SyncServlet”.

Oracle patchede dette sikkerhedshul som CVE-2025-61882. Denne sårbarhed sættes i øvrigt i forbindelse med Clop-ransomwaregruppen.

I begyndelsen af oktober sendte Clop e-mails til en række virksomheder med påstande om, at gruppen havde stjålet data fra Oracle E-Business Suite via ukendte nul-dags-sårbarheder.

Oracle reagerede ved at fastslå, at der var tale om kendte fejl, som allerede var blevet lappet i juli.

Den 3. oktober delte gruppen ShinyHunters en exploit til Oracle på Telegram.

Dagen efter offentliggjorde Oracle CVE-2025-61882 og identificerede den lækkede proof-of-concept som et tegn på kompromittering.

Men ifølge watchTowr Labs var der tale om en fejl.

Ifølge dem rettede denne exploit sig mod UiServlet-endpointet og altså ikke mod SyncServlet, som Oracle ellers havde antydet.

Det er endnu uklart, hvorfor Oracle ikke anerkender, at sårbarheden bliver udnyttet aktivt, selv om både cybersikkerhedseksperter og myndigheder peger på det modsatte.

Annonce

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2027

Digital transformation | København

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

22 & 23. september 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S