AWS, Azure og Google Cloud kan være på vej ud ud af Rusland: ”Det er ikke et spørgsmål om hvorvidt, men hvornår”

Analytikere tror på, at AWS, Azure og Google Clouds dage er talte i Rusland – med alt hvad det indebærer.

Artikel top billede

(Foto: Kiyoshi Takahase / iStockphoto)

Flere af klodens førende tech-virksomheder, heriblandt Amazon, Microsoft og Google, har sat bremserne i, når det gælder handel i Rusland, på grund af landets verserende aggressionskrig mod Ukraine.

En afgørende del af software-giganternes produktportefølje er dog ikke berørt af sanktioner endnu – men står til snart blive det: Cloud-forretningen.

Det er vurderingen fra førende analytikere, som estimerer, at det blot er et spørgsmål om tid, før Rusland bankes ud af de førende cloud-platforme – et træk der vil sende landets internet- og andre cloud-service baserede tjenester i store vanskeligheder.

”Ikke hvis, men hvornår”

For senior-analytiker hos Wedbush, Dan Ives, lyder vurderingen overfor Geekwire, at tech-giganterne vil trække stikket før eller siden:

”Vi tror på, at det er et spørgsmål om hvornår, og ikke hvorvidt, at Amazon, Microsoft, Google og Oracle begiver sig ned at det spor,” fortæller han til netmediet.

”Med de uhyrligheder vi har været vidne til, har tech-virksomhederne et meget enkelt moralsk valg, og det er at trække stikket til Rusland”.

Forkrøblende effekt

Skulle det komme til at russisk exit for de toneangivende cloud-virksomheder, varsler Dan Ives, at det vil have en forkrøblende effekt på den russiske internet-økonomi.

”At afskære Rusland fra de vestlige internet-kapabiliteter, uanset om det er Office 365 eller Amazon Web Services, vil med al sandsynlighed have en forkrøblende effekt,” forklarer han, og samtidig pointerer samtidigt, at effekten primært vil være på den korte bane.

Af samme grund har den ukrainske vice-premierminister samt minister for digital transformation appelleret Amazon-stifteren Jeff Bezos, til at sætte AWS’ aktiviteter i bero i Rusland.

Amazon har dog hverken datacentre eller kontorer i Rusland.

Flere usikkerheder i spil

Et eventuelt stop for vestlige cloud-tjenester i Rusland vil samtidig have utilsigtede konsekvenser.

Her påpeger chefanalytiker ved Duckbill Group, Corey Quinn, at der indledningsvist kan være svært at skelne mellem russiske og internationale virksomheder.

”Hvad er egentlig en russisk virksomhed”? Spørger hun. ”Er det russisk ejet? Er investorerne russiske? Eller skal vi kigge på IP-adresser?”

Samtidig bidrager en russisk boykot til, at afskære russiske statsborgere fra det vestlige internet, og dermed fra uafhængige nyhedskilder og tjenester, som der blev erfaret efter at ISP-virksomheden Cogent trak stikket til landet, som beskrevet af mediet.

Blot kagekrummer

Når eller hvis teknologi-kæmper beslutter sig for at afvise Rusland fra deres cloud-platforme, vil det ikke være forbundet med de store økonomiske omkostninger for virksomhederne, vurderer Dan Ives.

”For disse tech-virksomheder er Rusland blot nogle kagekrummer på bordet, sammenlignet med den globale kage,” mens investorer vil ’tage imod med kyshånd, hvis Rusland skæres fri’, siger han til Politico.

Da AMD og Intel tidligere på måneden trak sig ud af den russiske it-scene, blev det vurderet, at kun lidt over 0,1 procent af selskabernes omsætning blev sat over styr.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    T-Systems har pr. 11. november 2026 ansat Henrik Fugmann som Industry Lead, Public Sector. Henrik skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor den offentlige sektor med fokus på digital suverænitet, herunder cloud, AI og sikkerhed. Henrik kommer fra en stilling som Business Director hos DXC Technology. Nyt job

    Henrik Fugmann

    T-Systems