Tesla klar med første prototype på sin humanoide robot: Kan vande planter og spadsere - snart klar til masseproduktion

Tesla er klar med første prototype på sin nye humanoide robot, Tesla Optimus, som i den endelige udgave skal koste mindre end 20.000 dollar.

Artikel top billede

Fra Teslas video-præsentation til Tesla AI Day.

Tesla er klar med den første fungerende prototype på selskabets humanoide robot, som har fået navnet Tesla Optimus.

Det sker godt et år efter, at Elon Musk løftede sløret for sine planer om at udvikle en menneskelignende robot.

Nu er Tesla altså klar med den første udgave af robotten, som blev præsenteret på scenen til Tesla AI Day fredag.

Her kom Tesla Optimus-robotten stavrende ind på scenen på stive ben, hvorved publikum kunne besigtige det, som ifølge Tesla vil blive verdens første menneskelignende robot i fri handel.

I en video fremviser Tesla desuden, hvordan Optimus kan udføre en række relativt simple opgaver - eksempelvis bære pakker rundt på et kontor og vande planter.

Elon Musk siger, at hans mål er, at Optimus skal kunne købes for samme pris som en bil, når den er klar til produktion inden for højst fem år - det vil sige til under 20.000 dollar (150.000 kroner)

Ifølge Elon Musk bliver Optimus designet til masseproduktion. Det vil sige, at den skal kunne bygges i millioner af enheder relativt nemt.

En række dele i Tesla-robotten stammer fra Teslas velkendte biler - blandt andet bilernes batterier og autopilot-software genanvendes i robotten.

Ifølge Tesla er eksempelvis robottens hænder bygget til at have fuld bevægelighed i sine fingre, som er opbygget som menneskehænder med flere led.

Det samme gælder den øvrige krop, som er designet med menneskekroppen som forbillede.

Årsagen er ifølge Tesla, at verden i dag er designet og indrettet efter menneske-kroppen. Og derfor giver det mening, at en robot skal have samme form, lyder ræsonnementet.

Optimus skal hen ad vejen kunne udføre alt det, som den menneskelige hjerne kan.

Det vil ifølge Tesla blandt andet være at processere visuelle informationer, træffe beslutninger i sidste øjeblik og kommunikere på forskellige måde.

Ifølge Elon Musk kommer Optimus til at danne grundlag for det, som han kalder for en ‘fundamental transformation af civilisationen, som vi kender den.’

Du kan se videoen af Tesla Optimus optræden på scenen til Tesla AI-eventet her.

Læses lige nu

    Event: Computerworld Summit 2026 - København

    Digital transformation | København

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    28 april 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Darnell Olsen som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Han har tidligere beskæftiget sig med diverse opgaver omkring biludlejning, da han har været ansat hos Europcar. Nyt job
    Markus Dalsgaard Sisseck, Business Developer hos Martinsen Rådgivning & Revision, har pr. 21. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Markus Dalsgaard Sisseck

    Martinsen Rådgivning & Revision