Billetlugen: Netsalg af U2-billetter en succes

Bestået. Sådan lyder E-Billetters karakter til sig selv oven på salget af billetter til den kommende U2-koncert i Parken, hvor mange tusinder måtte gå forgæves efter billetter på E-Billetters website. Men systemet klarede presset uden at gå i sort, og alle billetter blev solgt uden nedbrud.

Salget af billetterne til U2-koncerten i Parken i København 31. juli er gået over al forventning - også på nettet.

Det mener Jeppe Michael Jensen, direktør i Parken-selskabet E-billetter.dk, der står bag Billetlugen.dk.

- Vi er meget tilfredse. Der har været lidt klumper i sovsen i dag, men der er hele tiden kommet folk igennem, og vi har fået udsolgt, uden at systemet er gået ned, siger han.

Stort pres

De godt 40.000 billetter, der blev sat til salg i landets Fona-butikker, i Parkens callcenter og på Billetlugen.dk, udløste et massivt pres.

Det store pres fra de flere hundredetusinder mennesker, der forsøgte at erhverve sig en billet, fik Billetlugen.dk's nyindkøbte kø-system til at volde problemer.

Det betød, at net-kunder i køen blev skubbet rundt i køen for til sidst at ryge helt ud af den for kun at blive mødt af en gentagen besked om, at der var "missing required information".

Selv oplevede Computerworld Online at ryge et par tusinder pladser ned i køen for dernæst at ryge helt ud. Mange andre danskere måtte ligeledes gå forgæves trods vedholdende forsøg på at komme igennem og holde fast i deres plads i køen. Det vidner blandt andet indlæg fra meget utilfredse U2-fans på Computerworld Onlines debat-site om.

Uregelmæssighederne i net-systemet skyldes en systemfejl fra leverandørens side, oplyser Jeppe Michael Jensen, og den skal nu rettes af leverandøren af køsystemet, Netgroup Data Center.

- Jeg har fået at vide af Netgroup, at systemfejlen har gjort, at det første kønummer, som man fik, ikke var det rigtige. Det betød, at folk fik at vide, at de røg ned i køen. Senere blev kø-placeringen helt fjernet fra sitet. Det skal vi naturligivis have kigget på, når det her er overstået, for det var jo beklageligt, siger Jeppe Michael Jensen.

Kaos brudt ud
Også i andre lande er kaos brudt ud i forbindelse med salget af billetter til den irske gruppes kommende turne.

I det billede glæder Jeppe Jensen fra E-Billetter sig over, at det pågældende billetsystem faktisk ikke gik i sort, selv om han erkender, at systemet ikke har fungeret optimalt.

- Det er jo kedeligt for de kunder, der ikke kom igennem, men vi mener, at vores applikation rent teknisk har fungeret fint hele tiden under det meget store pres. Vi har noteret os nogle lokale problemer, som skal rettes, men der har ikke været tale om noget stort nedbrud, siger han.

Jeppe Michael Jensen ønsker ikke at oplyse, hvor mange billetter, der er blevet solgt over nettet, inden der blev meldt udsolgt omkring klokken 14:30.

Fordelt ligeligt

Computerworld Online erfarer dog, at de omkring 40.000 billetter er blevet fordelt nogenlunde ligeligt mellem Fona-butikkerne, Parkens call-center og E-Billetter.

E-Billetter har tidligere anvendt kø-systemet til mindre arrangementer med stor succes. Systemet ligger oven på E-Billetters 'rigtige' billet-system og sorterer folk i den rækkefølge, som de kommer ind på, så de kan blive betjent i rækkefølge.

- Vi har fået mange positive tilbagemeldinger tidligere på systemet. Nu skal vi have gennemgået dagen og have læst de mange kundemails, som vi har modtaget, igennem, så vi kan gøre det endnu bedre til næste gang, siger Jeppe Michael Jensen.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Årets CIO 2027

    Andre events |

    Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2027 afholdes for 22 gang, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

    3. juni 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec