Store krav på vej til 200 danske fildelere

Postbuddet har brev med fra Antipiratgruppen til 200 danskere i morgen. Brevene indeholder krav til de 200 danskere på gennemsnitligt 110.000 kroner - primært for ulovlig fildeling. Det er et fair beløb, mener Antipiratgruppen, der ikke kræver så meget som muligt.

Antipiratgruppen sender i dag brev med krav til 200 danskere, der i gennemsnit skal af med 110.000 kroner for ulovlig fildeling.

Målgruppen for brevene er ifølge Antipiratgruppen de største lovovertrædere og er primært brugere af fildelingstjenesterne DC++ og Limewire.

De 200 pirater har i gennemsnit gjort 3.416 musiknumre og 25 film tilgængelige på internettet til ulovlig kopiering, og det resulterer i kravene, der ifølge Antipiratgruppen er halvt så store, som der er lovhjemmel til.

Fjerde bølge

Antipiratgruppens talsmand, advokat Torben Steffensen fra advokatfirmaet Johan Schlüter, fortæller, at Antipiratgruppen gerne vil have sagerne afgjort fair og i mindelighed

? De gennemsnitlige 110.000 kroner dækker såvel vederlag som erstatning, og vi kræver ikke så meget, som vi kunne have gjort, siger Torben Steffensen.

Torben Steffensen ønsker ikke at oplyse størrelsen på hverken de største eller de mindste krav.

Brevene til de danske pirater er fjerde bølge af krav i den internationale kampagne, som Antipiratgruppen er en del af.

? Der er flere krav klar i støbeskeen, men det er ikke endeligt fastsat, hvornår de skal af sted. Det bliver sandsynligvis inden for de næste to til tre måneder, siger Torben Steffensen.

International kampagne

Kravene fra Antipiratgruppen kommer samtidig med, at IFPI (International Federation of the Phonographic Industries) lancerer en international kampagne, som omfatter i alt 11 lande i Europa og Asien, og de nyeste lande hvor IFPI jager pirater er Finland, Irland, Holland, Island og Japan.

På verdensplan har IFPI brugere af mange forskellige P2P programmer under luppen. Det drejer sig både om klassikere som Kazaa og nyere programmer som Edonkey, Emule, Bearshare, Opennap, Directconnect, Bittorrent og i Danmark altså også DC++ og Limewire.

IFPI sender i denne bølge af krav næsten 1.000 breve afsted, hvor af de 200 altså er til danskere.

Det bringer IFPI på højde med den tilsvarende instans i USA, RIAA, der lige så har sendt næsten 1000 krav afsted. Det bringer det samlede antal krav på verdensplan op på 11.552, skriver IFPI på sin hjemmeside.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Thomas Harboe Hald som Director Commercial Excellence. Thomas skal især beskæftige sig med opbygge og lede vores nye Customer Excellence Office. Thomas kommer fra en stilling som Partner hos Deloitte. Thomas er uddannet hos Copenhagen Business School som Graduate Diploma in Business Administration, Sales & Marketing. Thomas har tidligere beskæftiget sig med digital transformation, IT-strategi, ERP og forretningsudvikling. Nyt job

Thomas Harboe Hald

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

Jacob Holm Jensen

Netip A/S