Wi-Fi-græsrødder reddet fra økonomisk ruin

Bredbåndsforeningen Djurslands.net, der står bag et gigantisk trådløst lokalnet i Djursland med 2.500 brugere, har været tæt på et økonomisk kollaps. Manglende rækkevidde i 802.11g-standarden gav uventede udgifter, men en ny bestyrelse har nu fået styr på økonomien.

Bristede forventninger til g-standarden for trådløse lokalnet, også kaldet Wi-Fi, har sammen med dyre lønudgifter været tæt på at betyde økonomisk ruin for Bredbåndsforeningen Djurslands.net.

Foreningen står bag et trådløst netværk med 2.500 brugere i Djursland, og græsrødderne har på grund af den dårlige økonomi været nødt til at droppe firmaet Djurs.net Erhverv, som er gået konkurs.

En ny bestyrelse kom til i marts, og formand Kim Carstensen melder, at der nu er styr på økonomien.

Efter driftsunderskud på 300.000 kroner i kvartalet hele sidste år, har første kvartal i år budt på et overskud af en tilsvarende størrelse.

- Vi var nødt til at skære alle de steder, vi kunne, og det var i lønnen for et stort dels vedkommende. Vi er nødt til at få det ned på et plan, hvor vi kan styre det. Det er et frivilligt net med frivillig arbejdskraft, og det skal det fortsætte med at være foreløbigt, siger Kim Carstensen.

Firma-del konkurs

Anpartsselskabet Djurs.net Erhverv skulle hjælpe firmaer i landsdelen med at komme på det trådløse netværk, men lønningerne endte med at være en belastning for hele konstruktionen.

I dag er driften af netværket decentraliseret til lokale foreninger, og samtidig har teknologien 802.11a hjulpet på den økonomiske side.

Infrastrukturen er bygget op, så basestationer med den trådløse a-standard nogle steder på Djursland er koblet op til en fiberring.

Med 802.11a-standarden leveres det trådløse internetsignal til de enkelte områder, hvor forbindelsen til slutbrugerne leveres med standarden 802.11b.

I Kim Carstensens egen lokalforening er der 650 brugere fordelt på 30 til 35 hotspots.

- Den almindelige bruger oplever mellem to og fire megabit i sekundet til 100 kroner om måneden. Det har de andre svært ved at konkurrere med, men den store udfordring ligger på stabilitetsområdet, fortæller Kim Carstensen.

Skuffende g-standard

Således gav det sidste år store problemer, at man i første omgang brugte standarden 802.11g til at stå for infrastrukturen, fordi den ikke i praksis kunne give den nødvendige rækkevidde til at sende signaler mellem byer.

Det gav store omkostninger til lokale ADSL-forbindelser, men det er siden løst ved at gå over til 802.11a-standarden, som både har lang rækkevidde og høj båndbredde.

For den nye bestyrelsen er planen nu at få afdraget gælden, ligesom man håber på vækst i antallet af brugere.

- Vi har indgået aftaler, sådan at vi vil være gældfri udadtil i løbet af godt et år, og så er der nogle interne mellemregninger, som vi klarer i år to, siger Kim Carstensen.

Relevante link

Djurslands.net

Annonceindlæg fra Opentext

Identity er omdrejningspunkt for AI, applikationer og angreb og kræver klar governance

Det gælder om at reducere risici – fra medarbejdere over privilegerede brugere til maskinidentiteter.

Navnenyt fra it-Danmark

Idura har pr. 1. januar 2026 ansat Lars Mørch, 54 år,  som VP of Sales. Han skal især beskæftige sig med Iduras salgsorganisation, implementere en ny go-to-market-model og sikre udviklingen af virksomhedens identitetsplatform. Han kommer fra en stilling som Regional Vice President hos Avallone. Han er uddannet på CBS og har en BA i Organization & Innovation. Han har tidligere beskæftiget sig med internationalt SaaS-salg og forretningsudvikling fra både scale-ups og globale teknologivirksomheder. Nyt job

Lars Mørch

Idura

Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Claes Justesen som Principal. Han kommer fra en stilling som Director hos Valtech. Nyt job