Nordisk Råd efterlyser fælles cybersikkerhedsstrategi

De nordiske lande skal have en fælles cybersikkerhedsstrategi, hvis det står til Nordisk Råd. Og det e Island, der går forrest med det gode eksempel, mener rådet.

Artikel top billede

(Foto: Lars Dareberg, Nordisk Råd)

"Cybersikkerhedsproblemer er mere relevante end nogensinde. I de senere år er antallet af alvorlige cyberangreb vokset. Derudover har krigen i Ukraine en direkte effekt på Norden på mange måder. Vi efterlyser derfor en fælles cybersikkerhedsstrategi for Norden.”

Sådan lyder ordene fra formand for Nordisk Råd, Erkki Tuomioja i en pressemeddelelse.

Nordisk Forsvarssamarbejdes (Nordefcos) vision for 2025 siger, at de nordiske lande skal påtage sig at forbedre modstandskraften mod cybertrusler.

Nordisk Råd efterlyser derfor en fælles cybersikkerhedsstrategi. Blandt andet mener rådet, at de nordiske regeringer kan lære meget af Islands store investeringer i cybersikkehed de seneste år.

Island udarbejdede en cybersikkerhedsstrategi, der løber fra 2014 til 2025 med en tilhørende femårig handlingsplan for at styrke landets cybersikkerhed.

I forbindelse med denne langsynede strategi planlægger landets myndigheder blandt andet en stor fælles øvelse, der skal teste reaktionsstyrken ud fra det scenarie, at forbindelsen til omverdenen er skåret af.

"Cybersikkerhed er ikke kun et sikkerhedsproblem; vi har også brug for det, så vi fuldt ud kan udnytte kraften i nordisk innovation," lyder det fra minister for videregående uddannelse, videnskab og innovation for Island Áslaug Arna Sigurbjörnsdóttir.

Hun fortsætter:

"Der skal være bevidsthed, ekspertise og regler vedrørende cybersikkerhed, så vi kan fremtidssikre vores samfund."

Hun afslutter med at tilkendegive, at også Island efterlyser en fælles nordisk strategi for cybersikkerhed.

Annonceindlæg fra IBM

Digital suverænitet: De her spørgsmål skal du stille

Sådan sikrer din virksomhed kontrollen over data, arkitektur, processer og AI i en stadig mere omskiftelig verden.

Navnenyt fra it-Danmark

Idura har pr. 5. januar 2026 ansat Arjuna Enait, 34 år,  som software engineer. Han skal især beskæftige sig med videreudvikling af Verify-systemet samt arbejde på implementeringen af CIBA i Norsk BankID. Han kommer fra en stilling som software engineer hos Lasso X. Han er uddannet civilingeniør med speciale i geoteknik. Han har tidligere beskæftiget sig med at bygge microservices til dataindsamling og -processering, samt opdatere legacy-systemer. Nyt job

Arjuna Enait

Idura

Idura har pr. 15. januar 2026 ansat Mark-Oliver Junge, 26 år,  som software engineer. Han skal især beskæftige sig med at udvikle nye extensions, der gør godkendelsesprocesser mere fleksible, samt bygge infrastruktur til caller authentication. Han kommer fra en stilling som fullstack engineer hos Wayfare.ai. Han er uddannet Fachinformatiker für Anwendungsentwicklung, der betyder “ekspert i softwareudvikling”. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af softwarearkitektur, DevOps og rammeværk til analyse + orkestrering af SQL-datapipelines. Nyt job
Marie Søndergaard, Acting Chief Product Owner hos Energinet, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Marie Søndergaard

Energinet

Lector ApS har pr. 5. januar 2026 ansat Per Glentvor som Seniorkonsulent i LTS-gruppen. Per skal især beskæftige sig med med videreudvikling af Lectors løsning til automatisering og forenkling af toldprocesser. Per kommer fra en stilling som freelancekonsulent. Per har tidligere beskæftiget sig med løsninger indenfor trading, løsninger til detail, mobil samt logistik. Nyt job

Per Glentvor

Lector ApS