Morgen-briefing: MobilePay kåret til Danmarks bedste app / ERP-leverandøren IFS brager frem / Dansk software-virksomhed rejser 45 millioner kroner

MobilePay kåret til Danmarks bedste app. ERP-leverandøren IFS brager frem. Dansk software-virksomhed rejser 45 millioner kroner. Uber forventer overskud i 2023. Dansk it-selskab vil sikre 5G-forbindelse på havet.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen og velkommen til Computerworlds morgenbriefing torsdag 9. februar.

Morgenbestyrer Alexander Haslund bringer dig her dagens første nyhedsoverblik, som du får lige her.

Rigtig god dag her fra Computerworld.

MobilePay kåret til Danmarks bedste app

Danmarks bedste app blev for nylig kåret til konferencen Mobile Copenhagen i Børsbygningen i København.

Den klare vinder af titlen gik til MobilePay, som modtog prisen på baggrund af en undersøgelse gennemført af I Love Mobile og app-bureauet Shape, lyder det i en meddelelse til Computerworld.

Over 150 apps blev målt i studiet med 3.000 forbrugere, som blev spurgt ind til brugertilfredshed og emner som app-design, indhold, relevans og evne til at gøre hverdagen nemmere.

Ifølge undersøgelsen har 91 procent af danskerne installeret MobilePay på deres mobiler, kun overgået af NemID app’en.

Ifølge undersøgelsen dominerer bank- og betalings-apps generelt de apps, som danskerne er mest positive overfor, og som opleves at have størst nytteværdi. Herudover apps til især podcast, streaming og såkaldte utility apps, der har en bestemt funktion, fx Kørekortet, Min læge og Google maps.

I bunden af feltet ligger overvejende retail apps, mens også sociale medie-platforme scorer lavt på tillid.

ERP-leverandøren IFS brager frem

2022 endte med at blive et solidt år for ERP-leverandøren IFS, som hæver både omsætning og indtjening med tocifrede vækstrater.

Nettoindtjeningen stiger med 19 procent til 813 millioner dollar, og softwareindtægterne steg med 28 procent til 639 millioner dollar.

Navnlig IFS' cloud-baserede ERP-produkt, IFS Cloud, havde fart på med en vækst på hele 80 procent.

"Kvartal efter kvartal har vi været i stand til at styrke vores performance, og i 2022 rundede vi for første gang en milliard dollar i omsætning. Vi ansatte også mange nye medarbejdere, så vi nu er over 5.900 ansatte i IFS," lyder det fra CEO i IFS Darren Roos i en meddelelse til Computerworld.

Den danske organisation voksede med 30 procent i 2022, og flere ansættelser forventes i 2023, lyder det videre.

Dansk software-virksomhed rejser 45 millioner kroner

Den danske SaaS-virksomhed Growblocks rejser 45 millioner kroner i en anden investeringsrunde.

Investeringen føres an af den tyske venturefond Project A, herunder lead-investoren fra den første investering, venturefonden Headline. Samlet er der nu investeret cirka 60 millioner kroner i det danske foretagende.

Growblocks er en løsning, som hjælper især B2B SaaS-virksomheder med at få struktur og transparens i generering af omsætning, det vil sige effekten af salg og marketing, lyder det.

Ideen stammer fra stifternes egne erfaringer fra blandt andet Falcon og Planday.

"Vi vender budgettet på hovedet og udspecificerer alt, der har indflydelse på omsætningen, fx kundesegmenter, delprocesser i salget, markedsføring og salgsarbejde. Det overvåger vi i realtid og sammenholder med virksomhedens forventede udvikling. Når et element ikke performer, kan man hurtigt sætte ind dér," forklarer CEO og stifter Toni Holbein, der sammen med Olafur Palsson, COO, og Andrew Dahl, CTO, står bag Growblocks.

Uber forventer overskud i 2023

Uber forventer at kunne levere overskud i år efter at have rundet 2022 af med en stigning i efterspørgslen oven på en hård tid under pandemien.

Dara Khosrowshahi, CEO hos Uber, siger således, at fokus er på at opnå rentabilitet i år, skriver Reuters.

"Pandemiens indvirkning på vores mobilitetsforretning ligger nu bag os."

Uber opererer i dag i over 70 lande og 10.000 byer, og oplever for tiden øget omsætning som følge af nye samkørselsprodukter såsom forudbestilling, fællesture, billeje og bildeling, fremgår det.

I 4. kvartal steg Ubers omsætning med 49 procent til 8,61 milliarder dollar.

Dansk it-selskab vil sikre 5G-forbindelse på havet

Danske MiWire har fået tilsagn om støtte af European Space Agency (ESA) til at kickstarte virksomhedens projekt ’SeaWire DeepSea 5G LEO’ (Low Earth Orbit).

Projektet vil inkludere roterende retningsbestemte antenner, der kobler sig til både 5G landbaseret mobilnetværk og 5G LEO-satellitter. Dette skal sikre den maritime sektor en bedre og lavere omkostning for internetforbindelse uanset lokation.

Det skriver selskabet i en meddelelse til Computerworld.

Projektet skal sikre adgang til internet med stor båndbredde, bred dækning og lav latency på havet.

"SeaWire DeepSea-projektet er noget, vi har haft i støbeskeen længe, og vi glæder os til at videreudvikle med vores samarbejdspartnere fra blandt andet DTU Space og Spacecom. Vi kan se, at den maritime branche tørster efter hurtigere og mere effektive forbindelser, og med DeepSea kan vi over tid sikre dette, uanset hvor man befinder sig," lyder det fra MiWires CEO David Fleischer.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S