Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Kunderne sparker en åben dør ind, hvis de med dirrende pegefinger peger på ERP-industrien og forlanger komponerbar arkitektur. Der er vi nemlig allerede.
Det brandvarme buzzword ”composable”, som vist især er drevet frem af Gartner, har stor relevans i forhold til fortidens monolitiske ERP-systemer.
Tanken er, at virksomheder gennem standarder, modularisering og stram arkitektur hurtigt komponerer sig frem til den ønskede forretningsmæssige funtionalitet. En lidt anden måde at gøre det på end fortidens låste alt-i-en software-suiter.
Det er præcis den form for komponerbarhed, som blandt andet SAP har opnået med tranformationen mod cloud, realtidsdata og en ny digital kerne.
Oven på denne (rene) kerne kan man så nemt tillægge mere eksempelvis skæddersyet funktionalitet i form af mikroservices, nye moduler og helt andre softwareløsninger.
Diskussioner og faldgruber
Selv om vi snildt bliver enige om det attraktive i denne form for komponerbarhed, så åbner der sig en række valg, diskussioner og sågar faldgruber under denne overskrift.
Helt fundamentalt skal vi holde fast i, at composable business er det vigtigste. Hvis vi udelukkende ser composable som et teknologisk koncept, så får vi lyst til ”så meget composable som muligt”. Men det giver ikke mening, at hver eneste virksomhed skal bruge krudt på at sammentømre den samme funktionalitet.
Lad mig lige forklare.
En enkelt salgsordre udløser nemt et stort antal ændringer/notifikationer i andre forretningsprocesser som for eksempel økonomi, logistik og service.
Ingen af disse processer er differentierende eller specielt værdiskabende, de er bare operationelt nødvendige.
Selvfølgelig skal vi ikke sidde alle sammen og komponere den funktionalitet gennem hundredvis af mikroservices.
Hvis virksomheder føler sig fanget i meget store, delvist egenudviklede ERP-systemer on-premise, kan det ikke undre.
Men der er ingen forretningsmæssig mening i at overstyre ud i komplet komponerbarhed ned på standardiserede delprocesser.
Der ligger altså en diskussion om, hvor langt vi skal granulere ned, før vi komponerer op igen. I SAP’s kerne har vi eksempelvis indlagt finans, og det er måske for meget for nogen.
Enterprise Runtime Platform
Fremtidens ERP er under alle omstændigheder noget helt andet end fortidens ERP.
Vittige sjæle mener ligefrem at ERP står for Enterprise Runtime Platform, hvilket understreger samspillet mellem en kerne i bunden med et frit tilvalg af øvrig funktionalitet på toppen.
Composable hænger meget fint sammen med denne ERP-fortolkning, og som sådan er ERP og Composable ikke hinandens modsætninger. Tværtimod.
Composable handler om teknologi, arkitektur og ”thinking”. Det flugter en til en med moderne ERP-platforme.
Hvis man stiler efter forretningsmæssig komponerbarhed, vil man sagtens kunne argumentere for hård integration af et sæt af standardprocesser. Forretningsmæssigt ønsker vi ikke at bruge udviklerkapacitet og ressourcer på standardiserede forretningsprocesser.
Tværtimod. Den teknologiske komponerbarhed giver især mening, hvor vi kan bruge den til at skifte retning forretningsmæssigt eller hvor vi kan differentiere os i forhold til konkurrenterne.
Composable giver virkelig god mening som en vej til forretningsmæssig agilitet, men der er ingen grund til at åbne for en voldsom kompleksitet på områder, hvor udbyttet aldrig kommer til at matche indsatsen.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
