DI bekymret over ny datalov fra EU: Se det åbne brev til digitaliseringsminister Marie Bjerre (V)

DI advarer mod EU's kommende dataforordning, som kan tvinge virksomheder til at skulle offentliggøre indsamlede data. Det kan ifølge organisationen i praksis få den effekt, at virksomhederne blotlægger forretningshemmeligheder.

13. marts 2023 kl. 14.48

(Foto: Alexandre Lallemand/Unsplash)

Jacob Ø. Wittorff Redaktør for digital forretningsudvikling og innovation

Twitter
@wittorff

Dele af EU’s nye dataforordning giver anledning til bekymring hos erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI).

Data er et stadig større konkurrence-parameter i den digitale økonomi.

DI frygter derfor, at forordningens krav om, at virksomheder i højere grad skal tvinges til at dele data, som de indsamler, kan betyde, at virksomheder giver køb på forretningshemmeligheder.

På den baggrund har DI nu sendt et brev til digitaliseringsminister Marie Bjerre (V), hvor organisationen udtrykker sin bekymring:

”DI er sammen med europæiske erhvervsorganisationer særligt bekymret for at virksomheders forretningshemmeligheder kan udhules, som følge af forslaget,” skriver Rikke Hougaard Zeberg, branchedirektør for DI Digital i brevet og uddyber:

”Forretningshemmeligheder er en essentiel kilde til innovation og konkurrence, og derfor er det afgørende, at dataforordningen ikke fører til en underminering af virksomhedernes forretningshemmeligheder bare fordi, der indføres et krav om datadeling.”

Formålet med den nye dataforordning klarlægger, hvilke data som kan bruges af hvem og til hvilke formål, og det kan indebære, at eksempelvis producenter af internet of things-enheder kan blive blive tvunget til at åbne for deling af de data, som producenternes enheder indsamler.

Læs hele DI brev til digitaliseringsministeren herunder:

Åbent brev til digitaliseringsminister Marie Bjerre

EU’s dataøkonomi i fare på grund af hastværk i forhandlingerne

Kære Marie Bjerre

Først og fremmest tak for jeres indsats i forhandlingerne om EU’s dataforordning, som bliver grundstenen i en kommende europæisk dataøkonomi.

DI støtter ambitionen om en forbedret europæisk dataøkonomi og anser ligesom regeringen adgangen til og anvendelsen af data som væsentlig for udviklingen af digitale teknologier og tjenester.

Forordningen er kompliceret og forhandlingerne går meget hurtigt i øjeblikket, som betyder, at der ikke er tid til at lave den nødvendige grundige analyse af ændringerne i teksten. Teksten giver fortsat anledning til uafklarede spørgsmål, og DI er sammen med europæiske erhvervsorganisationer særligt bekymret for at virksomheders forretningshemmeligheder kan udhules, som følge af forslaget.

Forretningshemmeligheder er en essentiel kilde til innovation og konkurrence, og derfor er det afgørende, at dataforordningen ikke fører til en underminering af virksomhedernes forretningshemmeligheder bare fordi, der indføres et krav om datadeling.

DI medgiver, at forslaget udvikler sig i den rigtige retning, og vi anerkender de forbedringer, som den danske regering har bidraget til, herunder i forhold til hvordan godtgørelse for obligatorisk datadeling skal beregnes og styrke beskyttelsen af forretningshemmeligheder. Det er ligeledes positivt, at regeringen arbejder for klare, forståelige horisontale rammer for datadeling samt øget interoperabilitet.

En udhuling af forretningshemmeligheder vil risikere at begrænse incitamentet til datadeling - og dermed gå imod formålet med forslaget. Samtidig skal man holde sig for øje, at der ikke indføres unødige byrder - så står gevinsterne ikke mål med omkostningerne. DI vurderer derfor, at forslaget stadig risikerer at hæmme den digitale innovation i EU. Men vi vurderer også, at det er noget vi stadig kan nå at få adresseret i forhandlingerne.

Det er på den baggrund, og efter drøftelser med europæiske erhvervsorganisationer, at DI opfordrer til, at der bliver givet mere tid i Rådet til at få kigget ændringsforslagene igennem og tid til, at vi kan analysere effekterne af de mange ændringer, således at vi kan sikre en stærk digital konkurrenceevne baseret på innovationsfremmende og teknologineutrale rammevilkår, uden unødige byrder og barrierer.