Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Selve betegnelsen AI lyder smart, men i mine øjne kan kunstig intelligens slet ikke stå alene eller betragtes som den næste store bølge, som da internettet kom, eller da de store tech-giganter skabte Google, Facebook og Amazon.
Nej, AI er kun et nyt tandhjul eller værktøj, som vi ”nørder” kan hive frem, hvis vi vil forbedre vores eksisterende software på områder, hvor det giver mening og er muligt.
Med dette mener jeg, at AI blot er et fragment af noget nyt, der i de seneste år er modnet, men langtfra vil blive den revolution, nogle mennesker hævder.
Selvfølgelig er det sjovt og til tider imponerende, hvad ChatGPT kan præstere, når man stiller alverdens spørgsmål, eller når en dating-app kan agere som en virtuel kæreste.
Men når alt kommer til alt, erstatter AI ikke en kategori; den supplerer blot noget allerede eksisterende.
Et nyt element
Man kan måske gå så langt som at sige, at AI er som det nyopfundne hjul – opfindelsen var ikke anvendelig i sig selv, men de afledte effekter var ganske imponerende. Efter min mening er det sådan, man skal se AI: Som et nyt element, man kan arbejde med.
Selvfølgelig kan kunstig intelligens i nogle tilfælde blive omdrejningspunktet for en virksomheds succes, men hvis man begynder med AI som kernen, kan løsningen blive endeløs, ukonkret og unødvendigt kompliceret.
For eksempel har vi i min nye virksomhed aktivt fravalgt en AI-scanningsmotor som en del af vores app til udlægshåndtering.
Vi kan nemlig ikke garantere hverken brugerne eller bogholderne, at det, der scannes og konteres, er 100 procent korrekt.
I stedet lader vi det være op til den enkelte at indtaste beløbet.
Derefter må bogholderen bogføre kvitteringen, som vedkommende ønsker det.
Det har to fordele: Medarbejderen skal kun indtaste ét beløb, og bogholderen ved, at intet potentielt fejlbehæftet lægges ind i regnskabsprogrammet. Et glimrende eksempel på, at kunstig intelligens kan være overflødig og ufuldkommen.
Har sine begrænsninger
AI har nemlig sine begrænsninger: Der kræves uhyre mængder data, før man har et datasæt, som kan bruges til noget fornuftigt.
Det er et kendt problem, at rene data sjældent eksisterer, og hvis ikke er man selv nødt til at skabe eller opfinde dem (syntetisk).
Da jeg oprindelig stiftede Paperflow sammen med AI-specialist Dan Rose Johansen, løb vi netop ind i denne udfordring.
Kort fortalt var virksomhedens omdrejningspunkt korrekt scanning af bilag, men det skulle vise sig at være ganske svært.
Vi måtte således først hyre en lille hær af ”tastearbejdere”, før vi kunne fodre vores scanningsmotor med næsten rene træningsdata.
Derefter kunne vi så opnå relativt gode resultater.
Men heri lå også en begrænsning – for vores tastehær havde langtfra set alle bilag i verden, og formaterne skifter fra leverandør til leverandør.
Med dette eksempel vil jeg blot påpege, at hvis AI skal virke, kræver det adgang til store kvanta rene data, og de hænger ikke på træerne.
Hvis de gjorde, ville der slet ikke være brug for AI. En slags Catch 22.
Konklusionen er derfor, at kunstig intelligens er fedt, smart og innovativt, men ikke erstatter en hel industri.
Man vil dog sagtens kunne finde eksempler på, at software kan forbedres eller forenkles ved hjælp af AI.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
