Test: Sennheiser nyeste kreation er meget mere end et headset - men revolutionen udebliver

Sennheiser Conversation Clear Plus er den første blandt en helt ny form for headsets - men eksekveringen halter fælt.

Artikel top billede

(Foto: Sennheiser)

Headsettet, som vi kender det, har ikke ændret sig synderligt siden midten af 2010’erne, hvor Samsung og Apple pionerede det fuldt trådløse headset, hvor ledningerne for alvor blev kappet, og vi i stedet fik nogle trådløse ørepropper i ørerne til at lytte til vores musik og foretage opkald.

Siden er udviklingen gået i stå.

Lytte- og musikkvaliteten er ganske vidst blevet bedre, mens driftstiden er blevet forlænget, men den grundlæggende funktionalitet er den samme – med tilføjelsen af aktiv støjreduktion, som det ene, men mærkbare, fremskridt i kategorien.

Potentialet er der dog for at kunne mere med de små fikse wearables – hvilket lydspecialisterne fra Sennheiser nu udforsker med det særlige nye headset kaldet ’Conversation Clear Plus’.

Hvad det ikke er

Inden Sennheiser lod mig prøve det nye headset af, understregede selskabet, at der her er tale om en ny produktkategori i et felt, der befinder sig mellem headset og dedikerede høreapparater.

Med tyk streg under, at det *ikke* er et høreapparat.

Hensigten med headsettet er dog at gøre det lettere at høre og opfange, hvad der bliver sagt omkring en – med tanke på brugere, hvis hørelse måske ikke er, hvad den har været en gang.

Min egen midaldrende hørelse er heller ikke så helt fintunet og skarp, som den har været, hvorfor jeg blev nysgerrig efter at afprøve det omkring seks tusinde kroner dyre headset.

Her er altså mere end et headset til musik og tale – her er tale om et headset, som bygger bro mellem sundhedsapparater som høreapparater, hvor priserne langt overstiger de 10.000 kroner.

Det du får

Sennheiser Conversation Clear Plus ligner dog ikke noget sundhedsudstyr, men kan let forveksles med at ganske almindeligt high-end headset.

Selve ladeetuiet er lidt større, men ellers skiltes der på ingen måde med, at der er tale om et særligt headset.

Selv pasformen er god og skulle ens ører være lidt mindre eller større end standard, kan man skifte gummirammen ud med en størrelse small eller large.

På et ganske afgørende punkt synes Sennheiser dog at have sovet i timen.

Selve konstruktionen er på ingen måder premium, og man undrer sig over, hvad de mange penge, som enheden koster, er gået til.

Efter nogle ugers brug løsnede en af plastfladerne ved en øretipperne sig endda, hvilket understreger at der ikke er tænkt nogen form for aktiv livsførelse i dette headset.

Headsettet er heller ikke på nogen måde vandtæt eller modstandsdygtig overfor stænk, hvilket underbygger den pointe.

Høj grad af tilpasning

Det hele betjenes som altid via en app, som her er dedikeret til enheden.

Her kan man indstille i hvilket omfang stemmer omkring en skal styrkes for at træde tydeligere igennem baggrundsstøj.

Her får du tre grundlæggende måder at få lyden serveret på.

’Relax’, hvor headsettet fungerer som et sæt ørepropper, hvor aktiv støjreduktion fjerner meget støj omkring en, ’Communication’ hvor stemmer omkring en styrkes, og ’Stream,’ hvor headsettet fungerer som et almindeligt headset.

Man skifter på enkel vis mellem de enkelte indstillinger ved et langt tryk på venstre headset, mens man modulerer effektens styrke ved at trykke til højre (opad) og venstre (nedad).

I Stream-indstillingen bliver Sennheiser-headsettet omdannet til et glimrende, om end meget dyrt, headset.

Her skinner selskabet lyd-ekspertise tydeligt igennem.

Her er tale om et godt headset, som man skal op i løsninger som Sennheisers egne velspillende Momentum Wireless serie for at matche.

Mens man streamer, kan man dog styre meget præcist, hvor meget lyden omkring skal få lov til at passere.

Relax-indstillingen er den, jeg vil vælge, hvis jeg befindet mig i støjende omgivelser som under flyveturen, hvor den aktive støjreduktion fjerner det værste støj omkring mig.

Der findes dog bedre headsets til netop denne disciplin hos Bose og Sony.

Ubehagelig forstærkning

Headsetyets primære opgave, at fungere som forstærker til stemmer omkring en, får du adgang til ved at slå ’Communication’-funktionen til.

Her er Sennheisers evne til at filtrere omgivelsernes støj dog ikke tilfredsstillende.

Man får ganske vist forstærket stemmerne omkring sig, men headsettet formår ikke at fange ’transienter’, altså skarpe lyde.

Det betyder, at lydene bliver forstærket til det decideret ubehagelige, hver gang eksempelvis glas klirrer, taster klikker eller en klokke ringer.

Skulle du komme til at røre dit ansigt eller dine ører, hvilket man gør langt oftere, end man er klar over, bliver de ellers svage lyde også forstærket til det generende.

Ens egen stemme bliver også forstærket, hvilket igen er en aparte oplevelse – som når man hører sig selv på video.

Effekten kræver en del tilvænning og er i sidste ende meget trættende.

En god idé plaget af dårlig eksekvering

Efter nogle uger med Sennheiser Conversation Clear Plus i ørerne er det nemt at se (høre) sig blind på svaghederne.

For der er graverende svagheder, der diskes op med her.

Byggekvaliteten og materialerne lever slet ikke op til prisen, mens det, der skulle være dens unikke features, veksler mellem det brugbare og ubehagelige.

Det er dog altid interessant at se et selskab prøve kræfter med et nyt koncept, og det er derfor også det nemt at kritisere, når eksekveringen glipper i første ombæring.

Sennheiser har dog mulighed for at rette op på konceptet, men selskabet bør skynde sig.

For Apple barsler vist selv med lignende funktioner til sine kommende Airpods – og historien plejer at vise, at de hos Apple sjældent skyder galt, når de prøver kræfter med en ny produktkategori.

Annonce

Djurslands Bank

IT-supporter til Djurslands Bank

Midtjylland

Politiets Efterretningstjeneste

Tech Lead til klientområdet i PET

Københavnsområdet

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | København

Cyber Security Festival 2026

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og...

It-løsninger | København

Dynamics 365 FO: Næste niveau for data, AI og forretning

Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

It-løsninger | København

Data & Analytics Day 2026

Computerworld samler danske cases og skarpe keynotes om operationel brug af data. Få greb til automatisering, generativ AI, predictive analytics og tættere dataintegration. Omsæt analyser til handling i hverdagen. Læs mere og tilmeld dig Data &...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S