Oprettelsen af centrale koncern-funktioner på it-området har givet besparelser i en række ministerier.
Eksempelvis har Udenrigsministeriet mere en halveret it-driftsudgifterne målt per bruger fra knap 60.000 kroner i 2000 til under 30.000 kroner i 2004.
Det oplyser Videnskabsministeriet, der har samlet de enkelte ministeriers erfaringerne med koncern-it.
- Den mere centrale styring har gjort det muligt at øge standardiseringen af infrastrukturen og de administrative systemer, og det har skabt en mere effektiv drift, siger vicedirektør Mikkel Hemmingsen, Videnskabsministeriet.
De større koncern-enheder har i de enkelte ministerier afløst flere mindre it-enheder på ministeriernes forskellige sagsområder, og det har ifølge redegørelsen givet besparelser.
Flere kompetencer
Finansministeriet har opnået en besparelse på it-driften på cirka 40 procent, og også Miljøministeriet og Beskæftigelsesministeriet har ifølge Mikkel Hemmingsen opnået større besparelser via koncern-it.
Udover besparelser har de større enheder i de enkelte ministerier skabt et bedre it-fagligt miljø, som også på længere sigt vil blive en fordel for ministerierne, mener Mikkel Hemmingsen.
- It-opgaverne er blevet for komplekse til, at hvert sagsområde kan løfte dem med små it-afdelinger. Koncern-funktionerne giver stordriftsfordele og sikrer de nødvendige kompetencer i enhederne, siger Mikkel Hemmingsen.
Midlertidig ustabilitet
Ifølge Mikkel Hemmingsen har alle ministerier i større eller mindre grad efterhånden taget tanken om koncern-it til sig.
På længere sig er han ikke i tvivl om, at det er den rigtige vej at gå, selv om erfaringerne fra ministerierne viser, at ændringerne midlertidigt kan skabe usikkerhed og ustabilitet.
- Koncern-it er ikke en vidunderkur, der virker fra første dag, men på længere sigt er der ingen vej udenom, hvis man vil sikre en mere effektiv styring på it-området, siger Mikkel Hemmingsen.
