På det digitale verdenskort findes aktuelt kun tre nationer: USA, Kina og Den Europæiske Union. Det er kort sagt udlægningen i Anu Bradfords ”Digital Empires”.
De tre konkurrerer benhårdt på teknologi, hvilket ikke altid er lige troværdigt eller kønt at se på.
Blandt andet har Kinas embedsværk forbud mod at bruge iPhones med henvisning til gummibegrebet ”sikkerhedsrisici”, mens flere amerikanske delstater er gået i kødet på den kinesiskudviklede platform TikTok.
Samtidig er parterne rigeligt beskæftiget med at få hold på tech-branchen selv. Bradford påviser tre modeller i spil.
Hos amerikanerne er det (naturligvis) en markedsdrevet model. I Kina er tøjlerne samlet hos Kommunistpartiet og dets grå vælde af paragrafryttere, mens europæerne regulerer ad rettens vej.
Uanset model, ender det sjældent uden juridisk gråd og tænders gnidsel.
I 1990’erne blev Microsoft trukket i retten, anklaget for monopol på browsermarkedet med Internet Explorer. I dag forsøger EU at stadfæste brugernes ret til at hive personlige data ud af kløerne på Mark Zuckerberg og Metaverset.
Yderligere vækker det bekymring i regeringskontorerne, når enkelte firmaer eller personer formår at samle økonomi, teknologi og global sikkerhed i én og samme næve.
Walter Isaacson, forfatter til rost biografi om Elon Musk, påpeger, at selv Pentagon har svært ved at inddæmme tech-mogulerne.
For eksempel har Musk indflydelse på store dele af den elektriske infrastruktur på grund af sin populære elbil Tesla.
Den excentriske multimilliardær sidder også bag kontrolpanelet, når det gælder Starlink-systemet. Efter sigende kan det internet- og databærende satellit-system ikke hackes af fremmede magter (læs: russerne). Dermed har Starlink også vital betydning for USA's geopolitiske position.
Hvad fremtiden bringer på tech-fronten er umuligt at afgøre. At civilsamfundets digitale valg – og fravalg – har betydning, er de færreste vist i tvivl om.
Titel: Digital Empires: The Global Battle to Regulate Technology.
Forfatter: Anu Bradford.
