Alt er ikke AI, og AI blev ikke opfundet i går  

Klumme: Årets ord i 2023 var ChatGPT. Lige nu er næsten alt it ”opgraderet” til AI. Pludselig kan alle tale med om AI, uden at ane hvad det er. Hold hovedet koldt, spænd sikkerhedsselen og arbejd videre med at forstå den forretningsmæssige værdi af AI og generativ AI.  

Artikel top billede

(Foto: JumpStory)

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter

Jeg skal være den første til at indrømme, at ChatGPT virkelig har gjort en forskel.

Akut-demokratiseringen af AI som følge af den succesfulde sammenkobling af LLM’er med chatbots har sat en masse dagsorden. Og nu kommer der også en række løsninger i det virkelige liv, hvor teknologien spiller en rolle.

Men jeg må også blankt erkende, at jeg er irriteret over massehysteriet og de popup-eksperter, der pludselig mener at vide noget om data og AI.

At årets ord i 2023 er ChatGPT, fortæller jo noget om, at enhver gymnasieelev med respekt for sig selv har promptet løs hos OpenAI.

(I parentes bemærket, kender jeg også en gymnasielærer og censor, der får gode ideer til eksamensspørgsmål fra ChatGPT).

Vildt positivt

Vi har altså en masse synsninger om AI ude i det offentlige rum, og alt, hvad der lugter af data, ryger ned i samme kategori.

Vi er vel næsten der, hvor ikke alene analytics men også it i al almindelighed bliver kaldt AI.

Hvis jeg lige for et øjeblik bremser min indre, sure gamle mand, så er det jo egentlig vildt positivt. De der har arbejdet med det her emnefelt i årtier, har fået så meget historisk ret, at det næsten er løgn.

Den kvantitative, statistiske, analytiske tilgang til data går sin sejrsgang og svinger en global taktstok. Så må vi lære at leve med, at nogle slet ikke har dybde og perspektiv, når de mener noget om AI.

Og med slet skjult kommercielt blink i øjet er jeg sikker på, at den her aktuelle hype om AI nok skal drive en masse projekter inden for automatisering, analytics, RPA og mere til.

Det er jo i hvert fald en sikker vej til resultater uden de risici i form af brud på ophavsret, manglende præcision og usikkerhed, der stadig er forbundet med for eksempel ChatGPT.

Usikkerheden i det virkelige liv

I mit eget hus har generativ AI også fået en konkret betydning. Vi er mange discipliner og fagligheder, så vi kigger på fænomenet i forskellige vinkler. Som en del af en infrastruktur, som en dataplatform, som applikation og som kundevendt kommunikation.

Vores eksperter inden for kundeoplevelse skelner skarpt mellem deres egen interne anvendelse af generativ AI og så de løsninger, de leverer til kunder. Det handler om styrbarhed, etik og ejerskab.

På de indre linjer kan de sagtens bruge generativ AI til at lave mock-ups, designs og tekster, når de eksperimenterer sig frem til den bedste visuelle fortælling eller samlede storyboard i en kampagne.

Det kreative arbejde har nu fået et stort element af prompt design. Men som en del af en kundeløsning er der stadig for meget usikkerhed om copyright og intellektuelt ejerskab.

Standardiseret og skabelonsk

Og det er gået hurtigt det her. Det er et øjebliksbillede, og det vil ændre sig.

Vi kan jo også se, at generativ AI har kurs mod at blive et værdifuldt værktøj til at planlægge interne processer. I det agile udviklingsarbejde bruger vi nu denne teknologi til at planlægge sprints.

I forhold til kreativt arbejde har eksempelvis ChatGPT en tendens til at levere noget standardiseret, uniformt og uoriginalt. Derfor er det ikke et stærkt værktøj til at vinde kunder med, men det kan jo også ændre sig.

Du kender det fra powerpoint, hvor den dovne og uerfarne er fanget i et skabelonsk og set-før-look, mens den trænede og dygtige leverer en anderledes oplevelse i sin præsentation.

Alle gør sig sikkert nogle erfaringer med generativ AI, og mange virksomheder sætter eksperimenter og projekter i søen.

De fleste tumler med hvordan denne åbenlyst kapable teknologi kan skabe forretningsmæssig værdi. ChatGPT har holdt et års fødselsdag ude i det åbne, og nu barsler EU med en AI-lovgivning.

Etisk forsvarlig brug af AI forbliver på den globale dagsorden, og vi er sådan set alle sammen med til at tegne retningen.

Derfor er det så vigtigt at blive ved med at lære, lytte og eksperimentere.

Jeg ser ikke tegn på, at farten er ved at forlade den her bold. Tværtimod.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Specialister til Netværksoperations til Forsvarets nye Digitale Backbone

    Nordjylland

    Collectia A/S

    Cyber Security Engineer

    Københavnsområdet

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2027

    Digital transformation | København

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    22 & 23. september 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S