AI har gjort intranettet vigtigere end nogensinde – sådan forbereder du dig til Intranet 3.0

Klumme: AI-værktøjer er kun så gode som deres datagrundlag. Derfor er intranet mere forretningskritisk end nogensinde. Et velorganiseret intranet tillader nemlig AI at levere uhørt præcise og relevante svar på brugerspørgsmål – så både vidensdeling og beslutningsprocesser styrkes markant på tværs af organisationen.

Artikel top billede

(Foto: JumpStory)

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

Bevares… som intranetleverandør har vi altid set intranettet som en uundværlig ressource. De virksomhedsledere, som endnu ikke har omfavnet denne indsigt, har muligvis overset essentielle fordele – eller også har vi, og branchen generelt, ikke været effektive nok til at kommunikere værdien opad i hierarkiet.

Men hvis der er én ting, der kan vække bestyrelser og direktørers opmærksomhed, så er det AI. Snart vil de fleste større og mellemstore organisationer integrere deres egen GPT-model, tæt knyttet til virksomhedens vidensbase.

Vi ser allerede en markant øget interesse for intranettet fra organisationers side. Årsagen? Hvis du ønsker, at generativ AI skal bidrage værdifuldt til din virksomhed med kontekstuelt relevante indsigter baseret på organisationens kollektive viden, så er intranettet ofte omdrejningspunktet.

Forståelsen skal være klar: AI kan kun bistå effektivt, når den fodres med korrekte, valide og strukturerede data.

I dagens digitale arbejdsmiljø, hvor søgning efter information ofte er fragmenteret over flere platforme som SharePoint, e-mails, intranettet, MS Teams og så videre, er processen både tidskrævende og ineffektiv. Søgninger resulterer typisk i links frem for direkte svar.

For eksempel, forestil dig en AI, der ikke blot finder et mødereferat på dit intranet, men også fremhæver de vigtigste beslutninger taget, baseret på samtaler og dokumenter fra en specifik projektgruppe.

Dette er kun muligt, hvis AI'en har adgang til godt organiserede og kontekstrige data.

Ideel datakilde

I virkeligheden er dit intranet en ideel datakilde for AI.

Det handler nemlig ikke kun om opbevaring af data, men også om den kontekst, dataene er en del af.

Hvis et dokument om et projekt er gemt inden for en specifik arbejdsgruppes område på intranettet, bidrager det med værdifuld kontekst til AI'en, som kan forstå og anvende informationen mere præcist.

En velstruktureret organisationsstruktur på dit intranet gør, at AI'en kan identificere, hvem du er, og hvilken afdeling du tilhører, hvilket skræddersyr svarene til netop dine behov og adgangsniveau.

Så hvilke initiativer kan du konkret iværksætte, for at få den ønskede datakvalitet på intranettet – og hvad kan det indebære:

1) Ledelsen må udarbejde en strategi og målsætning for hvilken hjælp, som man ønsker medarbejderne skal modtage via virksomhedens interne AI.

Hvilken konkret rolle skal AI spille, når medarbejdere søger viden og inspiration internt. Tro ikke at din plan holder evigt. Denne verden er i konstant bevægelse, så vær forberedt på en light-plan, som hurtigt kan og bør ændres.

2) Ledelsen bør udarbejde konkrete målsætninger.

Som for eksempel:

a. Ved udgangen af år 1 skal tiden det tager at finde relevant information være nedbragt med X-minutter (Lav en standardiseret test, som kan gentages før/nu)

b. Kvaliteten og præcisionen af svar skal, via medarbejderens subjektive vurdering, være hævet med X-point. (Lav en standardiseret test, som kan gentages før/nu)

3) Nedsæt en arbejdsgruppe, som får til ansvar at sanere informationerne på intranettet.

Alle afdelinger, og dermed al kollektiv viden, bør være repræsenteret på hensigtsmæssigt vis. Arbejdsgruppens opgave bliver kort sagt:

a. At sørge for at slette eller arkivere al den information som ikke længere repræsenterer virksomhedens virkelighed

b. At ændre og omskrive relevant information, som er relevant men upræcist
i. Har dit intranet indbygget funktionalitet til at fremfinde gammelt og ubenyttet funktionalitet, så start der. Det er en hurtig måde at få identificeret de første oplagte udløbne og upræcise informationer

c. At tilføje information, som ikke allerede findes

4) Udarbejd en governance-plan for hvorledes dette nyligt reviderede indhold løbende holdes ajour.

En klar definition og kommunikation af roller i denne plan er essentiel, da indhold hurtigt kan ”sande til” igen.

a. Den gode nyhed her er, at når man først via hårdt manuelt arbejde, som beskrevet ovenfor har etableret en sund datakilde med validt indhold, så vil man inden længe kunne bede sin AI administrere og udbygge indholdet, og man nærmer sig dermed et sandt Nirvana, hvor man får et selvudviklende og selvadministrerende intranet.

Det er essentielt at være opmærksom på potentielle udfordringer, såsom datasikkerhed og risikoen for fejlinformation.

Ved at navigere klogt i disse farvande kan vi maksimere AI's potentiale på en sikker og ansvarlig måde – et område som er så stort og vigtigt, at det vil blive adresseret særskilt i sin egen klumme.

I min næste klumme vil jeg dykke ned i konkrete AI-drevne funktioner, som allerede nu beriger førende intranetplatforme, og hvordan de kan transformere din organisations vidensdeling og beslutningsprocesser.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S