Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Datatilsynet er en garant for Danmarks digitalisering.
Det er altafgørende at anerkende, efter at debatten om tilsynets rolle er blusset op, fordi tilsynet har vurderet, at 53 kommuner ulovligt har videregivet børns personoplysninger til Google.
Det interessante er, at ingen virker til at være uenige i behovet for tilsynet. Det, som derimod splitter, er spørgsmålet om, hvorvidt tilsynet holder digitaliseringen tilbage.
Det er naturligt, at tilsynet kan få det ry, når det nu kontrollerer, om for eksempel virksomheder eller myndigheder overholder reglerne for databeskyttelse, men det blotlægger også, at vi er nødt til at mane til besindighed og sørge for at tale tilsynets rolle op.
Uden de begrænsninger, som tilsynet er med til at sætte op, kunne vi formentlig være nået endnu længere med eksempelvis big data, kunstig intelligens, samkøring af data eller prædiktiv sagsbehandling.
Men én af tilsynets afgørende funktioner er at sikre, at vores teknologibegejstring ikke medfører, at vi kommer til at gå for langt og sætter det over styr, som er langt mere væsentligt end den enkelte it-løsning eller teknologi – og det er digitaliseringen i sig selv.
Derfor: Når Danmarks digitalisering modtager ros i internationale sammenhænge, er det ikke på trods af Datatilsynet, men på grund af Datatilsynet.
Digitaliseringsrejsen forundrer
Vi oplever i KMD, når vi møder internationale kunder eller forskere, en nysgerrighed og en forundring over Danmarks digitaliseringsrejse.
Det skyldes som minimum to faktorer, som vi ofte overser i dagligdagen, selvom vi skal tage faktorerne alvorligt.
For det første sker digitalisering ikke af sig selv. Når nationer udenfor Danmarks grænser kæmper med at få gang i digitaliseringen af landenes offentlige sektorer, kan pilen naturligvis pege på rammeforhold såsom manglende økonomi, uddannelse eller infrastruktur.
Men ofte handler det om tillid. Tilliden til staten fra borgernes side. Tilliden til, at når vi afleverer alle vores data – fra kedelige stamdata om vores beskæftigelse til de personlige og nære data om vores helbred – har vi en forsikring om, at det offentlige passer på vores data.
Den tillid er en mangelvare andre steder i verden.
Når de internationale kunder og forskere vil høre, hvordan vi er endt med at blive et digitalt foregangsland, spørger de ofte, hvilke regler og reguleringer vi har og arbejder ud fra.
De har forstået, at hvis den nødvendige tillid mangler, falder digitaliseringsprojekterne til jorden. Vi skal derfor give Datatilsynet den anerkendelse, som tilsynet fortjener.
For Datatilsynets rolle sikrer, at vi holder fast i principperne og sikrer, at vores eget, store digitaliseringsprojekt ikke går i stå.
Afgørende for eksporten
For det andet lever vi i en verden af regulering.
Vi ser, hvordan lovgivning finder vej gennem det europæiske samarbejde og i høj grad ender med at regulere, hvordan data må bruges, og hvilken rolle kunstig intelligens skal spille.
Også uden for Europas grænser ser vi lignende lovgivning, som sætter begrænsninger for blandt andet it-virksomheder, som derfor leder efter modeller for, hvordan de kan agere inden for rammerne.
De internationale kunder og forskere, vi møder, har opdaget, at Danmark er blandt verdenseliten i digitalisering, samtidig med at vi gennem hele rejsen har haft et stærkt datatilsyn kombineret med klare rammer og restriktioner.
Svaret er simpelt: Regulering og digitalisering er ikke hinandens modsætninger.
Det ved de uden for vores grænser, for de spørger heldigvis ikke, hvilke løsninger vi er forhindret i at skabe, men de spørger, hvordan vi – på trods af datarestriktioner fra dag et af – er endt som det mest digitale land i verden.
Tænk ikke på restriktionerne
Datatilsynet så dagens lys i 2000, hvor Danmark også begyndte at lave samlede, offentlige digitaliseringsstrategier, som har sikret, at vi har formået at få strategi og kontrol til at gå hånd i hånd.
Vi har med årene oplevet, at den effektive kvalitetskontrol og de klare regler har sikret mere efterspørgsel på for eksempel danskudviklet public sector software.
Vi kan og må derfor ikke undervurdere tilsynets betydning for vores eksportmarkeder.
Det oplevede vi også, da vi i efteråret præsenterede planerne om at tilbyde en af vores løsninger, KMD Connect, på det japanske marked.
Det er en øvelse, som vi og flere andre it-virksomheder ser potentialet i at gentage med mange andre danskudviklede it-løsninger, hvilket kræver, at vi ser positivt på tilsynet.
Når vi fremover taler om Datatilsynet, skal vi ikke tænke på restriktioner, som tilsynet har opstillet, men på mulighederne, de har åbnet for.
Det er nødvendigt, at vi fortsat bevarer vores stærke datatilsyn, som sørger for, at Danmarks digitaliseringsrejse fortsætter lige så succesfuldt, som den er begyndt.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
