Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Grundbog i sprogmodeller er kæk og med for meget fyld

Den helt nye ”Prompt engineering – en grundbog” af Claus Nygaard vil lære læseren at stille spørgsmål og få gode svar, og det gør den fint. Men den rummer også centrale svagheder og grundlæggende irritationsmomenter.

Man skal have boet længe i en bjerghule for at overse, at AI er blevet et toneangivende emne i debatten om, hvordan fremtidens samfund skal tage sig ud.

På dansk er der imidlertid ikke mange bøger om, hvordan man anvender særligt generativ AI og Large Language Models, men det vil den helt nye ”Prompt engineering – en grundbog” af Claus Nygaard råde bod på.

Bogen gennemgår tre af de aktuelt mest populære sprogmodeller, henholdsvis ChatGPT, Copilot og Gemini, samt 24 promptteknikker, der er nyttige at kende til.

Bogen har således til formål at lære læseren at stille spørgsmål, så man får svar, man kan bruge til noget. Det gør den sådan set udmærket.

Foruden blandt andet en kortfattet introduktion til sprogmodellerne forklarer hvert af de efterfølgende kapitler, hvordan man tilpasser og udvikler sin evne til at guide tjenesterne, så man får det optimale udbytte af dem.

Der er ingen tvivl om, at bogen opfylder et behov – særligt for læsere, der ikke selv har kastet sig ud i at lære for eksempel ChatGPT at kende – og undertegnede ville grundlæggende også gerne kunne anbefale den.

Men det er ikke helt nemt. I hvert fald ikke uden betydelige forbehold.

Først og fremmest er formen i passager så tåkrummende kæk, at det svækker bogens troværdighed. For eksempel illustreret ved en sætning som denne fra bogens forord:

”Netop nu er prompt engineering så hot et felt, at de dygtigste Prompt Engineers kan tjene helt op til 2. mio. kr. om året. De er blevet rock-stars på arbejdsmarkedet i USA!”

Den slags glider muligvis ned hos 1. årsstuderende på ungdomsuddannelserne – men man kan tillade sig at tvivle.

Det er måske også lige flot nok at stille i udsigt, at man ved at læse bogen bliver klædt på til ”[…] selv at blive en rock-star på det danske arbejdsmarked.”

Særligt taget i betragtning, at bogen udelukkende beskæftiger sig med den mest basale disciplin indenfor LLM: Nemlig at stille spørgsmål og få svar i klartekst.

Hvilket talrige nødråb fra undervisere og censorer jo demonstrerer, at elever og studerende hurtigt har lært sig på egen hånd.

Jovist er disciplinen nyttig. Men det ville have været rart med blot en hurtig indføring i, hvordan man tager skridtet videre.

For eksempel ved at bruge sprogmodellerne i basalt udviklingsøjemed eller til at optimere repetitive opgaver. Måske krydret med en kort indføring i, hvordan man så småt kommer i gang med at anvende eller integrere til tredje partsapplikationer- og services. Men det er altså ikke bogens ærinde.

Til gengæld rummer hvert af de 24 detailafsnit om promptteknikker vitterlig en god og illustrativ indføring i, hvordan man opbygger sine spørgsmål hensigtsmæssigt samt udvikler og tilpasser dem det givne formål.

Ligeledes giver en række opfølgende refleksioner læseren værktøjer til at videreudvikle sine promptteknikker.

Men i samtlige de 24 detailkapitler ramler bogen også ind i en stor, formidlingsmæssig betonklods. Nemlig ved at insistere på, at samtlige kapitler rummer ordrette og ofte sidelange svareksempler fra hver eneste af de tre sprogmodeller.

Ofte gengives endda standardsætninger som ”Hej. Tak for dit spørgsmål” til ”Jeg håber, at dette besvarer dit spørgsmål.”

Et konservativt overslag kunne lyde på, at op mod en tredjedel af tekstmængden i den 308 sider lange bog udgøres af ordret copy/paste af sprogmodellernes svar inden for emner om alt fra cykellapning og Dronning Margrethe til kvantecomputere og samuraier (dog ikke i samme ombæring).

Det er at trække unødigt på læserens tålmodighed. Særligt fordi det ikke står klart, hvad formålet er med at gengive – og læse! – de mange og lange eksempler.

Det skulle da lige være at illustrere, at de tre LLM-modeller behandler og besvarer spørgsmål lidt forskelligt og afhængig af, om de har adgang til søgemaskine eller ej. Hvilket imidlertid nok kunne være formidlet mere elegant. Her burde en vågen redaktør have grebet ind.

Men det når vedkommende forhåbentlig til en kommende udgave.

For visse kvaliteter og alle gode intentioner til trods så er der ganske afgjort plads til forbedring af ”Prompt engineering – en grundbog.”

Titel: Prompt engineering – en grundbog.
Forfatter: Claus Nygaard.
Udkom 20. marts.